RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




Feature: Rollespil, set fra en nybegynders "Point of View"

 Rollespil, set fra en nybegynders P.O.V.

Baldur's Gate, spillet som alle rollespillerne taler om.Normalt spiller jeg kun spil som Age of Empires, men for nyligt, og efter kraftige opfordringer af bl.a. min kæreste, er jeg begyndt at spille rollespil. Så sent som i går prøvede jeg at spille det "legendariske" Baldurs Gate, og jeg synes, at det var vildt svært! Jeg havde godt nok ikke regnet med at det ville være så svært at styre min karakter og jeg havde også problemer med at finde rundt de forskellige steder, og der var jeg ikke engang kommet ud af byen endnu! Det ser ellers så nemt ud, når min kæreste spiller Baldur´s…

Jeg har også prøvet at spille "Silver". Det var et spil, som min kæreste heller ikke havde prøvet før, så jeg skulle nærmest teste det. Der synes jeg selv at jeg kom rigtig langt I på de par timer, jeg spillede, og jeg var faktisk ret stolt af det…Så prøvede min kæreste at spille det..Han gennemførte det på den tid, hvor jeg kun var nået til det første større uhyre…Det er så provokerende sådan noget!

Da jeg var lille så jeg altid Dungeons and Dragons-tegnefilmene i fjernsynet og mine kammerater og jeg legede næsten altid at vi kom ud for alle mulige eventyrer. Nogle gange skulle vi redde en person, og andre gange skulle vi dræbe en. Vores hule i træet var vores boplads, og gyngestativet var en såkaldt forhindringsbane, som man skulle klare for at komme ind i hulen. Det kunne jeg godt lide, men selve det, at spille rollespil har aldrig rigtig interesseret mig. Ikke før nu.

Dungeons and Dragons tegnefilmene kan alle over 16 vel huske? De var virkelig gode, og helt anderledes alvorlige i tegnefilmsindustrien.

Jeg har næsten altid hørt andre sige, at rollespil kun er for nørder og mærkelige personer, ja, nogle har ligefrem advaret mig mod at spille det. Der er nok derfor, at det aldrig har tiltalt mig sådan rigtigt.

Det er først efter, at jeg har lært min kæreste, som bestemt ikke er en nørd, at kende. Han spiller meget rollespil, og han har givet mig et anderledes syn på det. Måske fordi han forklarede mig, hvad det egentlig går ud på… Og så fik jeg lyst til at prøve det også. Jeg fortalte min veninde om det, og hun ville også gerne prøve at spille, men hendes mor forbød hende faktisk at være med! Hun troede at man kunne blive hjerneskadet af det! Men hun fik da lov. Så efter at jeg havde plaget min kæreste i mange timer og dage, fik vi endelig lov til at være med til at spille med ham og hans "slæng". Vi havde, med hjælp fra min kæreste, lavet vores karakterer hjemmefra. Jeg skulle være en tyv, og min veninde skulle være en ranger. Det gik nemt nok med at få fastsat vores egenskaber ( styrke, smidighed o.s.v.) og baggrund. Det sværeste var faktisk at finde ud af, hvad man skulle købe af ting, hvilket udstyr og hvilke våben vi skulle bruge. Og så navnet til ens karakter…Det var faktisk det sværeste.

Det er vildt så mange bøger og materiale der er til rollespil. Her er det Forgotten Realms, som min kæreste har meget af.Vi var 6 der spillede den aften, min kæreste var gamemaster. De andre var "garvede" rollespillere, og det var lidt svært at finde ud af, hvad vi skulle gøre i forskellige situationer vi havnede i, men er det ikke meget normalt? Vi synes i hvert fald selv, at vi klarede os ret godt (om de andre også synes det, undlader jeg helst at svare på).

Både min veninde og jeg blev positivt overraskede, og vi vil gerne spille mere, men de andre vil vist ikke have os mad mere ( jeg fik dog lov til at være med til at spille 2 gange mere), så vi må spille med os selv.

 


Nu, efter at jeg har spillet rollespil 3 gange, er jeg faktisk blevet lidt af en fan. De computerspil, som min kæreste spiller virker nu mere tiltalende på mig. Før troede jeg at computerrollespil var lidt "Doom"-agtige, med sit Dræb-så-mange-så-hurtigt-og-blodigt-som-muligt, men det er faktisk lige modsat.

 Jeg synes at det er helt utroligt så mange bøger og eventyr, der findes til selve rollespillet. Flere hundrede forskellige manualer og bøger om alle de forskellige karakterer, monstre og magier. Min kæreste har næsten hele sin ene reol fyldt med rollespilsbøger, og det er sgu en stor reol…Der må være for flere tusinde, tror jeg..

Jeg har været inde i "Faraos Cigarer" i København, og der var der simpelthen rollespils bøger fra gulv til loft! Det må være et rent paradis for en rigtig rollespilsfan…Man kan i hvert fald hurtigt bruge mange penge derinde…

Når jeg går på biblioteket, er jeg også begyndt at kigge jeg rollespilsbøger. Jeg har læst "Hobbitten", og den synes jeg er kanon god. Den er værd at læse.. Jeg er i øjeblikket i gang med at læse og " Huma og minutauren", der er en lidt anden genre indenfor rollespil, synes jeg i hvert fald. Jeg er ikke nået så langt i den endnu, men det jeg har læst ind til videre, er også ret godt. Jeg har også tænkt mig at læse " Ringenes herre", som er en slags "efterfølger" til "Hobbitten", på et senere tidspunkt, den skulle nemlig også være god. Live-Roleplay… Disse fyre burde måske komme mere ud af huset?

Selvfølgelig kan man godt være for Afhængig af rollespil… En af dem jeg har spillet rollespil med, kan næsten ikke tænke på anden. Han ringer næsten hver dag til min kæreste og spørger: "Hvornår skal vi spille rollespil igen??". Også selv om de har spillet dagen før. Det synes jeg er lidt for overdrevet…Også, når man møder ham i byen, så skal han også altid lige spørge om hvornår de skal spille rollespil igen…Altså, når man er i byen og er lidt halv bedugget, er rollespil nok noget af det sidste man vil tænke på.. Og hvor fanden skulle jeg også vide det fra, jeg må jo ikke være med?!

Det synes jeg altså er lidt for overdrevet…

Og live role-play… Ikke for at fornærme nogen, men jeg kan altså ikke se det fede i, at rende rundt i en skov og lege, at man er en bard eller en elver, der bliver jagtet af en Goblin. Stå pg råbe "Hallåååå…er der nogen?". Jeg har selvfølgelig heller ikke prøvet det, det kan jo være, at det er noget af det fedeste der findes…Jeg synes bare, at det virker lidt plat, så vil jeg hellere sidde i en stue eller et skummelt sted, lave en karakter, og spille ud fra den, det virker mere "realistisk", efter min mening.

For at vende tilbage til computerspillene, så synes jeg at der er lavet mange gode rollespil, men jeg kan nu stadig bedst lide mit gode , gamle "Age of Empires". Hvis der er nogle, der tror, at de kan ændre min mening, (måske synes i, at i har et bedre spil, og kan overbevise mig om det), så er i meget velkomne til at maile til mig, jeg vil gerne høre hvad i mener er det mest suveræne spil, der findes.

Jeg har ikke skrevet det her, for at formærme nogen, jeg har bare udtrykt min mening om rollespil. Alle er velkomne til at sende mig en mail med kommentarer, kritik og informationer og lignende på min email-addresse: heidiriemer@yahoo.com

Tilbage til Hovedsiden
 


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.