Spilbiografi: Alone in the Dark serien

Spil: Alone in the Dark serien
Genre: Adventure
Udgivelse: 1992 - 2001
Udvikler: Interplay (1-3), Infogrames (4)
Udgiver: Atari Europe (1-3), Spiral House (4)
Officielle side: Ingen
Bedste fanside: Denne her!

Overblik:

Inspireret af HP Lovecraft romaner i samme stil som gyser-rollespillet Call of Cthulhu, byder Alone in the Dark spillene på gode gammeldags overnaturlige mysterier, ofte i form af urgamle onde skabninger. Det er adventures men med en god portion action indblandet, for man skal også slås engang imellem i serien. Jo nyere spil, jo mere action i AitD serien. Spillene var så populære at der er kommet en film over dem som desværre skuffede fælt.

Det første AitD spil var banebrydende, for indtil da havde man faktisk ikke rigtig haft gyserspil på samme måde, og dermed kan man sige at en ny genre blev grundlagt, som en hel del spil som Resident Evil o.l. den dag i dag låner elementer fra for at skræmme spillerne (på den gode måde).

Alone in the Dark: Af de fleste betragtes som det bedste i serien, og klart det mest revolutionerende var det første spil som blev udgivet i 1992. For tiden bød spillet på en meget stemningsfuld grafik, og blandingen af traditionel adventure med action-elementer var set før, men ikke så godt implementeret og i stor mængde som med Alone in the Dark, selvom action-delen stadig var temmelig begrænset, og der var meget mere almindelig adventure. Mange af spillets cut-scenes var set som i en film, som dengang også var temmelig innovativt, og den spændende 1920'er gyser-historie taget direkte fra HP Lovecrafts univers bragte sved frem på panden hos gamere foran skærmen verden over. Sidst men ikke mindst kunne man spille som enten Edward Carnby eller Emily Hartwood, altså man eller kvinde. Spillets eneste store svaghed mente mange var styresystemet der kunne føles lidt akavet og anderledes for et adventure. Men på trods af dette er Alone in the Dark en ægte klassiker.

Alone in the Dark 2: I AitD2 er Edward Carnby tilbage, og man kan ikke længere spille andre karakterer. Handlingen er kort fortalt pirater der har gjort sig selv udødelige og så må du alliere dig med okkulte voodoo-kræfter for at overvinde dem. Det lyder måske lidt plat, men faktisk er historien både spændende og anderledes og der er gode elementer med gys og gru især takket være den gode musik og lyd. Spillet er samtidig længere og med mere action end det første spil, men er mindre skræmmende og underholdende i sidste ende. Der var fuld tale på spillet, og fandt man bøger rundt omkring læste forfatterne op af dem, hvilket var temmelig nyt i 1994 hvor AitD2 blev udgivet. Kampdelen er til gengæld dårligt implementeret, og idet man slås meget mere end i etteren er det både frustrerende og syndt for spillet at det skal trækkes ned af den megen kamp. Mange af spillets puzzles blev også klandret for at være for ulogiske og  mange savnede knapper som "examine" og lignende adventure-features som var fjernet til fordel for et mere "strømlinet" interface.

Alone in the Dark 3: I 1995 udkom AitD3, og nu var der skruet ned igen på action-knappen og dermed mindre action og mere adventure. Handlingen udspiller sig i en klassisk spøgelsesby i det vilde vesten. Modstanderne er bl.a. zombie cowboys og plottet er nok det dårligste og mindst uhyggelige af alle spillene, selvom musik og lyd endnu engang er fremragende. I spillet styrer man nok engang den paranormale detektiv Edward Carnby.

Alone in the Dark: The New Nightmare: Vi skal seks år frem til 2001 for at finde det fjerde spil i AitD serien, og nu var det ikke længere Atari (Infogrames) der udviklede spillet, men derimod firmaet Spiral House. Infogrames var dog nu blevet udgiver, hvor Interplay var det før i tiden. Spillet foregår nu i moderne tid (de foregående titler udspillede sig i 20'erne), men alligevel hedder detektiven Edward Carnby, hvilket forklares med at "hver 40 år er der en person der får denne titel", altså stjålet direkte ud af det første Gabriel Knight spil. Man styrer også forskeren Alice Cedrac. Handlingen foregår på en mystisk ø i det nordøstlige USA og deri er en skummel herregård og mange sære begivenheder udspiller sig. Man styrer som i de andre spil, men grafik og lyd er naturligvis langt bedre og mere stemningsfuldt, og det at man styrer en lommelygte med musen giver også nogle temmelige gode gys ind imellem. Det er et solidt adventure med en del action i form af kamp, men det er ikke så svært som de andre spil, da det blev "dummet ned" for at appelere til andre spillere, primært Resident Evil fans, siden den spilserie havde skabt stor kommerciel succes i tiden mellem AitD 3 og 4.

Tilbage til Spilbiografier

Tilbage til RSC