RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




Spilbiografi: Baldur's Gate - Tales of the Sword Coast

Spil: Baldur's Gate
Genre: Rollespil
Udgivelse: Maj 1999
Udvikler: Bioware
Udgiver: Black Isle Studios / Interplay
Officielle side: Ingen
Bedste fanside: Planet Baldur's Gate

Tilbehør og Downloads


Overblik:

"Af andre nævneværdier nytænkninger i Tales kan det nævnes at "pathfinding", altså karakterernes evner til at gå derhen hvor du trykker uden at gå alle mulige omveje, er stærkt forbedret med Tales, og til dem som mente at Baldur's Gate kun var "Hack n' Slash", de vil blive glædeligt overraskede over alle de nye rollespilsmomenter i Tales der, uden at jeg røber for meget, involverer både spøgelser, skakspil, golemmer, elementer og andre former for "formskiftende" væsner end Doppelgangers. Spillet er desuden meget, meget svært og man har masser af udfordringer i form af kampe, gåder og de mange nye fælder. Der er nok at se til i Tales of the Sword Coast."

"I alt er der vel ca. 20-25 timers underholdning i Tales of the Sword Coast hvis man har gennemført Baldur's Gate, men hvis man ikke har gennemført Baldur's endnu, så er der et hav af nye muligheder for nye spillere. Dual-Class mulighederne bliver utroligt gode med den udvidede XP-grænse, og de mange regler om backstab, magi, buer osv. er blevet stærkt forbedrede. Druider kan nu bruge scimitar-sværd, og de nye formularer vil være tilgængelige igennem hele spillet. Ja, Tales of the Sword Coast er mest værd hvis man starter et helt nyt spil efter at have installeret det. Det giver et fyldigere og mere variabelt spil, og med alle forbedringerne og de nye muligheder er spillet alle pengene værd."

Det ovenstående er uddrag fra RSCs anmeldelse af Tales of the Sword Coast som du kan læse i fuld længde, lige her.

Features:

  • Udvidelsen implementerer 3 nye områder til spillet. En mystisk ø i havet vest for Baldur's Gate, en by ved navn Ulgoth's Beard, samt den mystiske gamle dværgeborg "Durlag's Tower". Disse steder bliver ført på det oprindelige kort fra BG. Man starter spillet fra FØR man gennemfører Baldur's Gate, og dette medfører at hovedplottet forbliver urørt. Man skal altså stadigvæk igennem den sidste kamp (den oprindelige fra BG) for at gennemføre spillet.
  • De spillere som har gennemført BG, har muligheden for at starte fra FØR den sidste kamp, eller blive teleporteret direkte til byen "Ulgarth's Beard", som ligger et sted langs kysten. I denne by kan man handle osv. og bevæge sin gruppe ud imod de nye udfordringer. Det er i Ulgoth's Beard at alle de nye missioner fra Tales kommer frem, og det er i denne by at man møder alle de nye NPC'ere som skal føre spilleren til nye eventyr.
  • Durlag's Tower og den mystiske ø er hovedmissionerne, hvor hver mission indeholder ca. 5 "area maps", og rummer masser af nye monstre, magiske ting, og spændende karakterer.
  • Der er ca. 20-25 timers spil I udvidelsen alene.
  • Dine karakterer vil stige til level 8-10 (max ca. 161.000XP), alt afhængig af hvilken klasse de er. Det vil altså sige at der er MERE experience at hente I Tales of the Sword Coast alene, end I hele Baldur's Gate. Det er værd at tænke lidt over.
  • Nye muligheder for klasserne: Tyve kan bruge scrolls I level 10, druider kan bruge Scimitar (sværd), adgang til 5-6 level magi for magikere og præster, og våben-exspertise med krigeren. Flere eller færre "quickweapon slots" til forskellige klasser. "Stealth" vil blive påvirket af lys, og nu kan fjendlige tyve også "backstabbe", så pas på :-)
  • Systemet har mere kontrol over tilfældige monster-møder og sådan. Mere musik og masser af mindre sidemissioner.
  • Det kræves at man har Baldur's Gate for at kunne spille det.
  • Masser af nye formularer, magiske ting, monstre m.m.
  • Ens karakterer fra Baldur's Gate kan naturligvis blive overført til det nye spil, men man kan også starte et helt nyt spil og så har man mulighed for at udforske både Baldur's Gate og Tales på samme tid. Tales bliver altså en del af verdenen ligeså snart man har installeret det.

   

   

 Se vores mange BG-downloads, lige her.

Tilbage til Spilbiografier

Tilbage til RSC


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.