RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




Feature: RSC Spilpriser 2004

"Vinderen":

Fallout: Brotherhood of Steel!

Igen i år er det ikke fordi der er kommet færre dårlige spil, vi har bare været bedre til at hælde lortet fra til glæde for læserne. Fallout - Brotherhood of Steel er nemlig ikke noget decideret dårligt spil, det er faktisk ret middelmådigt.

Grunden til at det vinder denne titel er, at det i vores mening er det spil som gav dødsstødet til Interplay, samtidig med at det sked ud over fans af Fallout spillene, og begravede Fallouts historie, ganske som logoet ovenfor viser. Her følger grundene til at Brotherhood of Steel er det værste spil i 2004:

Interplay ville fokusere på konsol-markedet da de så hvor mange penge EA og andre skovlede ind, og tænkte "hey, vi har udgivet et par Baldur's Gate spil til Playstation 2, og de solgte godt. Hvad med at lave et Fallout spil til konsol?" Problemet med denne tanke var, at Fallout er et yderst komplekst traditionelt rollespil i en meget unik genre, modsat Baldur's Gate serien, som sagtens kunne gå for at være almindelig fantasy, og derfor naturligvis henvendte sig til flere folk, med mange forskellige præferencer.

Men alt håb var ikke ude, for man kunne jo godt lave et Action-RPG i Fallout-universet, og selv de mest inkarnerede Fallout fans måtte indse at det var bedre med et actionspil, end slet ikke noget spil. Hvad gør Interplay? De smider samtlige rollespilselementer vi kender fra Fallout ud af vinduet: De varierede valgmuligheder, interessante NPCer, historien bag verdenen - farvel! I stedet leverer de et actionspil hvor man skal nakke folk til højre og venste uden noget egentligt plot og udelukkende til konsol, selvom Fallout kun har været lavet til PC før. Men hva' fanden, hvis Baldur's Gate kunne bruges på konsol kunne Fallout vel også?

Nej, for Baldur's Gate spillene havde plot, action og underholdning, og som før skrevet er det generiske fantasy-spil med Baldur's Gate navnet. Det er ikke kun Baldur's Gate fans der vil købe det, derfor blev de spil en succes. Fallout er langt, langt mindre kendt end Baldur's Gate, og en alternativ verden med titlen "Fallout", kun til konsollerne, vil få de fleste konsolspillere til at kigge uforstående og ikke vide hvad de købte. PC gamerne, de efterhånden ultra-bitre Fallout fans, køber det også kun i ringe grad, da spillets features har skræmt dem væk. Så vi laver et spil, ser på det marked vi har i forvejen, og så skræmmer vi dem væk (Fallout fans). Derefter ser vi på det mulige marked vi har tilbage og giver dem et halvhjertet produkt med et navn og en verden de ikke fatter noget af (almindelige konsol-spillere). Derefter går vi nedenom og hjem, og sælger gudskelov Fallout licensen til Bethesda, som stadig kan finde ud af at lave rollespil. For at citere vores anmeldelse af spillet:

"Samlet set var jeg skuffet over spillet, især de manglende kvaliteter i gameplay, det nærmest skandaløse misbrug af en gylden mulighed for at lokke nye spillere til Fallout-genren, og det faktum, at de lavede dette spil fremfor Fallout 3."

   Heltinden i aktion!

Farvel Interplay, tak for tiden inden Herve Caen styrede firmaet, men I Jeres nuværende form kommer vi ikke til at savne Jer.

Videre til de Øvrige Priser...

 


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.