RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




Preview: "Anarchy Online", d. 8 Maj 2001

Dette preview er baseret på indtryk fra beta-testen af spillet.

Online Revolution

Everquest, Ultima Online og Asheron's Call kan godt begynde at pakke deres tasker, for snart vil de være spil man mindes glædeligt som "de gamle og forældede", og som titler der ikke spilles længere. Anarchy Online kommer til byen d. 27 juni 2001 og der vil skabes en revolution på MMORPG (Massively Multiplayer Online Role-Playing Game) markedet.

Anarchy Online bliver det første MMORPG i et science-fiction miljø, og efter at have spillet beta-versionen i et par måneder kan jeg kun starte ud med at sige at det ser ud til at være det absolut bedste MMORPG udgivet endnu.

Byen hvor jeg bor (man har hver sin lejlighed!)  Byen en solskinsdag

Lidt baggrund og et overblik:

Jeg vil starte med at danne et overblik over verdenen man spiller i, som hedder Rubi-Ka. Denne verden styres af det enorme firma Omnitek, der har skabt alt fra byer til rumskibe til de automater man henter sin mad og medicin i. Omnitek styrer med jernhånd og udkonkurrerer alt og alle der modsætter sig deres idealer og levevis. For Omnitek udkonkurrerer man nemmest sine fjender ved hjælp af soldater og bortføresler... I bedste Star Wars stil er der naturligvis en skare folk der har samlet sig for at bekæmpe det onde imperium, nemlig Rebellerne. Der er også en enorm ødemark i verdenen, hvor kun ganske få byer eksisterer, og det er her de neutrale holder til. I starten af spillet skal du vælge om du vil være Rebel, Omni eller Neutral. Er du Omni kan du slås med Rebeller og omvendt, og Neutrale kan forblive neutrale et godt stykke hen af vejen, medmindre du har et meget løst pistolhylster.

Det herlige ved alt dette er, at Anarchy Online er et MMORPG, og derfor er der tusindvis af mennesker der kan spille på én gang med- og mod hinanden. Man kan skabe samfund, klaner og organisationer sammen, og endda gå i krig med hinanden i kæmpestore slag i byer, i skove, i ørkener og alle andre steder man har lyst til at drage hen.

Ahvadfornoget!?!? Og for fanden en grim mand..  

Karakterer og skills:

Der findes hele 12 forskellige "professioner" man kan have, lige fra Soldat til Nano-agent og tilbage til en god gammeldags Adventurer. Hver eneste type har adgang til en række helt særlige nano-formularer (der fungerer som spells i typiske fantasy-verdener). Nogle kan bruge disse bedre end andre, og man skal også passe på ikke at bruge for mange skill-points (som man får med experience og levels), for man vil vel også gerne kunne skyde med pistol, lappe rustninger, navigere fly og kaste med nano-augmenterede daggerter.

Man får experience ved at udføre quests, som man kan få via byernes smarte "Quest-Generators", eller ved simpelthen at udforske landet omkring sig og bruge de skills man har til rådighed, slås med dyr og monstre og gøre hvad der ellers egner sig bedst for den enkelte.

 

Multiplayer?

Idet AO er et MMORPG, kan man naturligvis rejse sammen i grupper og derved får man faktisk mere experience end hvis man kører solo. Du kan dog ikke rejse med en person der er 14 levels højere end dig selv, og få del i hans/hendes experience, det ville også afbalancere spillet fuldstændigt.

Everquest Tech?

På mange måder ligner Anarchy Online fænomenet Everquest, men alligevel ikke. Man kan sammenligne ting som karakter-klasser, skills og nano/spells, men de ting der adskiller dem er langt mere spændende, nemlig mulighederne for enorme interaktive krige, politisk magt til spillerne, firearms, en uhyre interessant verden (modsat EQ's meget traditionelle) og sidst men ikke mindst de meget udbyggede og forbedrede quest der er i Anarchy Online. Der er kommet nogle ganske spændende nogle på programmet, og mange er slet ikke offentliggjort endnu til beta-testen.

Alt i alt står jeg ved at Anarchy Online kommer til at tage markedet med storm, og vi kan forvente en enorm bølge af popularitet oversvømme Funcom sommeren igennem. Dette preview har kun været en kort præsentation af hvad AO kommer til at indeholde, men RSC vil naturligvis have en anmeldelse klar kort efter spillets udgivelse, og den vil skære helt ind til benet på dette, det første Science-Fiction MMORPG i verden. Du kan i mellemtiden også læse den beta-journal vi har lavet om spillet, lige her.

 

Skrevet af Søren Kristensen for RollespilCentralen.

Tilbage til Hovedsiden
 


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.