RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




Beta-Journal: "Dark Age of Camelot", d. 2 Oktober 2001

For at starte med starten:

Hele mit lille eventyr som beta-tester i Dark Age of Camelot, startede da jeg tjekkede min mail efter ikke at ha' set på den i over en uge. Der lå der så en 5 dage gammel indbydelse til at deltage i Dark Age of Camelot beta'en, sammen med et brev jeg havde fået 815 gange p.g.a. en eller anden fejl i Hotmail... Egentlig kan det dumme brev jo være lige meget, men jeg ville lige ha' lov til at bitche lidt over det... Efter jeg så havde råbt og skreget over det dumme 815-brev, og grædt over at jeg var gået glip af 5 dage med Dark Age of Camelot, tog jeg mig sammen, tørede tårerne ud af øjnene og skyndte mig at hive beta'en ned...

Som dansker er valget af realm jo næsten indlysende... Til dem der ikke ved det, kan man vælge mellem Hibernia (Irland), Albion (England) og Midgaard (scandinavien), og når man nu får chancen for at spille viking li'som sine forfædre, så var det som sagt indlysende hvilket realm der skulle prøves.

Som Midgaard'ianer (eller hva' fa'en en person fra Midgaard nu hedder) kan man vælge mellem 4 racer, nemlig Trold, Dwærg, Kobold og Norse (som er et ganske alm. menneske). Når jeg nu havde sat mig for at spille viking og senere "videreuddanne" mig til berserker, så tænkte jeg at en stor grim Trold nok ville være den bedste race, så den valgte jeg.

 

2½ meter høj og lavet af sten:

Det er meget hurtigt beskrevet en Trolds udseende, og det er egentlig lidt ærgeligt syntes jeg, fordi for mig er en Trold mere en stor grøn-brun-beskidt skiderik med vorter over det hele, og store grimme tænder og kløer... I stedet fik jeg så lov til at spille hvad der mest af alt svarede til en sten-golem eller en jordelementarånd, men i det mindste passede højden meget godt.

Det er en en af de mange ting der gør Dark Age of Camelot til et virkelig fedt spil. De forskellige racer er meget forskellige af udseende, og det er altså fedt at man som Trold virkelig føler sig stor og stærk, fordi man rent faktisk er 2-3 gange så bred som et alm. menneske og selv de største mennesker kun går den mindste Trold til brystet. Det er forresten en anden ting der også er fedt! Når man laver sin character så får man valget for at lave ham/hende "short" "medium" eller "tall". Det gør ikke nogen forskel rent spilmæssigt, men det er stadigvæk fedt at man kan variere sine characters på den måde også. Man kunne måske ønske sig at man også kunne lave et par forskellige former for kropsbygning, og at der var lidt flere ansigter at vælge i mellem for hver race, men nu er det nok bare mig der er bare vanskelig...

Efter jeg havde lavet min Trold færdig, i en måske lidt for simpel character-generator efter min smag, stod jeg midt i en lille by med omkring en 10 huse og en masse andre spillere løbende rundt omkring mig. Man kunne godt fornemme at det her vidst ikke var den mest civiliserede by, hvilket jo passede perfekt til en Trolds startby, og det var også hovedsagligt Trolde og Kobolder der løb rundt omkring mig, så alt i alt var stemningen ganske god. Da de to racer jo nok er de mere "vilde" racer man kan spille i Midgaard, virkede det også ganske passende at de delte by med hinanden.

Inde midt i byen fandt jeg så min træner, som skulle oplære mig i kampens ædle kunst (eller måske bare "kunst"... Jeg havde egentlig ikke planer om at være ædel på nogen måde), og han fortalte mig også at der var en person i byen der gerne ville se mig. Den person gav mig så min første quest, som gik ud på at finde et par dyreskind fra nogle små kattedyr uden for byen, og tage dem tilbage til ham. Egentlig var det bare en quest lavet for at lære én kampsystemet i spillet, men den var lavet på en måde der gjorde at man ikke opfattede den som en "trænings-quest", fordi... Ja det ved jeg egentlig ikke, men det virkede i hvert fald! Da jeg så havde gennemført den quest sendte han mig tilbage til min træner, som fortalte mig om en ny person i byen der ville tale med mig.

Denne person skulle lære mig lidt om at være social i spillet, så han gav mig en quest der gik ud på at jeg skulle teame op med nogle andre spillere, og derefter komme tilbage til ham med et bevis på at vi havde været sammen... Et lille trofæ (som jeg ikke lige kan huske hvad var) fra en kamp senere, havde jeg så gennemført min anden quest, og jeg var efterhånden rimelig parat til at klare mig selv. Ikke flere træningsquests til mig, nu var jeg en stor dreng!

 

UD OG HÆRGE!!!:

Ja nu skulle der sgu ske noget! Mit valg stod mellem at tage en ny quest, eller også bare gå ud og hærge, samle loot og se hvad der skete når man steg level... Beslutningen tog mig ca. 3 sekunder at tage, for jeg var pisse misundelig på alle dem der løb rundt omkring mig med lækkert udstyr og var 5 gange så høj level som mig. Derfor fandt jeg sammen med en anden Trold, en shaman ved navn Sarawyn, og sammen gik vi så ud og slog på alt hvad vi kom i nærheden af. Man kan VIRKELIG mærke at det er en fordel at groupe op med folk, for man er altså ikke sej nok til at gøre særlig meget alene (i hvert fald ikke som level 1 ;). Selvfølgelig er man som viking go' til at slå på folk og så'en noget, men hvor meget hjælper det hvis man går ned af sine sår efter man har nedlagt de første par fjender? Samtidig er det jo dejligt som Shaman at kunne heale sine egne sår, men hvis man alligevel ikke er hård nok til at nakke dem der har givet én dem, så er det sgu li'som lige meget... Derfor blev vi enig om en meget simpel aftale mig og Sarawyn: Jeg slog! Hun healede hvis jeg fik problemer! Og det vidste sig faktisk at virke rigtig rigtig godt. Nu havde vi lige pludselig en realistisk chance for at tage nogle af de modstandere ned, som man ellers før slet ikke havde turde bare overveje at gå på.

Da vi kom lidt længere væk fra byen fik vi selskab af endnu en Trolde viking, og så fik vi også en lille-bitte Kobold rouge med. Efter vi fik Kobolden med, gik det meste af tiden godt nok med at håne hans manglende højde, men det var nu stadigvæk meget sjovt...

Vores første samtale var ca. sådan her:

Kobolden "Damn you guys are big!"

Mig "No... It's just you who's a little bugger!"

Vores anden Trolde viking 2 min. senere "Damn you're blue..." (Kobolder er blå i DAoC)

Og så var linjen li'som lagt for resten af dagen... Desværre var vi 15 min. efter nødt til at hoppe af allesammen fordi Mythic skulle opdatere serveren, men det var nu sjovt så længe det varede :)

 

JEG VIL VÆRE BERSERKER!!!:

Ja det var jo min drøm... At gøre min viking til en berserker når jeg kom op i en tilstrækkelig høj level... Det gjorde jeg skam også, men desværre var der en mindre fejl i beta'en, der gjorde at når jeg snakkede med ham der skulle træne mig, så kunne jeg ikke trykke på den knap jeg skulle trykke på for at sige ja, og så gik alt mit hårde arbejde med at arbejde mig op til level 5 tabt... Men hva' fa'en, det er vel hvad man kan forvente i en beta. Heldigvis var det også den eneste alvorlige fejl jeg nogensinde stødte på, så jeg overlever nok så længe det bare er rettet når spillet rigtig kommer ud. (og heldigvis var det ikke ALLE der havde det problem, jeg stødte nemlig senere i spillet på en del Trolde berserkere).

Men sådan tænkte jeg jo selvfølgelig ikke da det skete (faktisk slettede jeg min trold i vrede, uden nogensinde at få taget nogle screenshots af ham, så ham får I desværre aldrig at se... Sorry). Men tilbage til hvad jeg tænkte... Jeg tænkte noget i stil med "FUCK HELE VERDEN! SÅ KAN DET FANDEME OGSÅ BARE VÆRE LIGE MEGET, NÅ!" Så derfor blev jeg enig med mig selv om at lave noget der var så langt væk fra min Trolde viking som overhovedet muligt, og det resulterede i min nuværende main-character, som er en Norse Mystic, der senere blev Spirit-Master, ved navn Karen (opkaldt efter min farmor der havde 90-års fødselsdag samme dag, hvis nogen skulle være interesseret...)

Som Mystic kan man kaste forskellige former for offensiv magi, som man får tildelt af de guder man nu engang tilbeder. I starten har man ikke nogen speciel gud, man tilbeder bare dem alle, men li'som man som viking kan "videreuddanne" sig til berserker og andre sjove ting, kan man som Mystic også blive extra sej når man er høj nok level ved at vælge at følge en speciel gud.

Jeg valgte at tilbede Hel, hvilket gjorde mig til en Spirit-Master. Som Spirit-Master kan man tilkalde ånder fra forlængst døde landsmænd, og tvinge dem til at hjælpe en i sin kamp. Og det er virkelig en lækker ting, for hvis man som magic-user prøver at solo'e lidt, så finder man hurtigt ud af at det er meget meget svært, fordi det er noget nær fysisk umuligt at kaste spells hvis man er i nærkamp med nogen, og folk har det med at løbe over imod én efter man har prøvet at dræbe dem på afstand med en eller anden døds-spell... Men når man er Spirit-Master, så kan man heldigvis kalde en fiks lille Spirit-Warrior frem og så sende den i kamp mod ens modstandere, samtidig med at man selv kan stå sikkert en 5-10 meter væk, og kaste alskens onde ting i hovedet på dem... MUAHAHAHAHAHA!!!

Nu må det være nok!:

Selv om jeg har oplevet en del andre ting i beta'en oven i alt det her, så tror jeg at det her må være nok. Spillet udkommer trods alt om et par uger, og til den tid skal jeg jo også ha' noget at skrive i min anmeldelse, så jeg tror jeg vil stoppe nu...

I min anmeldelse håber jeg også på at kunne fortælle mere om de 2 andre realms, om RvR-kamp (Realm versus Realm) som jeg desværre aldrig nåede at tage del i, om de nogle af de sjove små-ting i spillet som f.eks. det at man kan farve alt sit udstyr (jeg endte med at løbe rundt i blodrødt tøj fra top til tå ;) og sidst men ikke mindst om de mange forskellige evner (man får nemlig en masse nye evner når man får sin "specialty-class", desværre har jeg bare ikke haft tid til at afprøve nogle af dem endnu, men de lød spændende... Bl.a. var en af evnerne vist nok noget med at betjene en katapult... Det lyder altså lækkert!).

Der er en masse andet der skal siges om DAoC, men det må I vente med til min rigtige anmeldelse. Det eneste jeg vil sige inden jeg slutter er at det her spil ser ud til at blive rigtig fedt, og jeg kan simpelthen ikke vente på at deltage i noget RvR-kamp!!!

Hvis der er mere I vil vide så spørg mig om det inde i forummet, så skal jeg med største glæde svare så god jeg kan :)

 

Tilbage til Hovedsiden
 


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.