RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




Preview: "Diablo II - Lord of Destruction", d. 10 Maj 2001

Succesen fortsætter:

Diablo II er blevet solgt til mere end 3 millioner mennesker, og derfor er det ikke helt dumt af Blizzard at lave en udvidelse til spillet til de hundreder-tusinder af folk der bare ikke kan få nok!

Som mange måske husker, skulle man i Diablo II forfølge og overvinde de tre gude-brødre der stod for alt det onde i verden. Diablo, Mephisto og Bhaal. Som mange måske også kan huske, slap Bhaal væk, og det er ham man skal forsøge at overvinde i udvidelsen med det smukke tilnavn "Lord of Destruction". Man fortsætter simpelthen hvor Diablo 2 slap, og begynder et helt nyt Act 5, der efter sigende skulle være betydeligt større og langt mere udfordrende end de foregående Acts. Act 5 foregår i et Barbarisk højland, hvor en krig hersker imellem ondskabens monstre og de stolte barbarer. Man skal herfra kæmpe sig igennem horderne for at komme til Bhaals højborg, for at forhindre ham i at ødelægger The Worldstone og derved destruere hele verden... Lyder det avanceret og besværligt? Det bliver det uden tvivl ikke, fordi Lord of Destruction har det samme let-anvendelige og gode gameplay som dets populære forgængere.

Byen hvor jeg bor (man har hver sin lejlighed!)  Byen en solskinsdag

Nye ansigter:

Der er ud over alle de nye områder og monstre også kommet 2 helt nye karakter-klasser ind i spillet; den forunderlige Druide og den lumske Assassin. De fungerer som de øvrige fem Diablo II karakterer, idet de har 30 forskellige skills og hver deres force. Druidens mægtigste evner gør ham i stand til at transformere til forskellige dyr (f.eks. bjørn og ulv) og han kan også kontrollere andre dyr ved hjælp af hans spells og evner. Derudover kan han kaste stærke elementale spells der tærer på omgivelserne for at give Druiden styrke.

Assassin-klassen er lidt mindre mystisk, men langt mere dødbringende. Assassins er nemlig kommet fra en magisk, hemmeligholdt organisation (the Order of Mage Slayers) der benytter subjektiv og meget skjult magi til at fremme deres mål. De er suveræne til at bruge magisk udstyr og mestrer kamp uden våben, hvor deres krop og sjæl går i ét og de bliver til rene kampmaskiner.

De nye karakter-klasser kommer til at give noget mere farve i Diablo II, og man kan naturligvis også vælge at spille hele spillet igennem med de nye ansigter. Man kan dog ikke benytte de nye karakterer hvis man ikke erhverver Lord of Destruction, ligesom man ikke vil kunne spille sammen med andre folk der bruger dem i multiplayer. Sidst men ikke mindst er det muligt at konvertere sin eksisterende karakter til én af de nye klasser, hvis ikke man vil starte forfra i Act 1 for at nyde udvidelsen.

Ahvadfornoget!?!? Og for fanden en grim mand..  

Kamp, Stash og 800x600:

Der vil komme en masse forandringer igennem hele spillet når Lord of Destruction bliver installeret. For det første vil sværhedsgraden for Nightmare og Hell blive lavet betydeligt om, så det ikke længere er lettere for den ene karakter frem for den anden at klare sig godt. Dette medfører at en række skills vil blive lavet mere eller mindre om, og nogle af dungeons'ne og områderne vil blive gjort sværere såvel som lettere alt afhængig af stedet i spillet. Der sker også store ting i multiplayer, primært det at man nu vil få mere XP af at være i en gruppe end ved at gå solo i et spil med mange spillere. Dette fremmer helt klart multiplayer/rollespils-elementerne i spillet, der indtil nu må siges at have været ret skuffende. Man vil nu også kunne have to forskellige våben-konfigurationer, så man hurtigt kan skifte sit våben og skjold ud, uden at skulle ind på inventory-skærmen. Du kan se et eksempel på det i et af de screenshots til højre.

Der er også nyt legetøj til de spillere der morer sig på Hell sværhedsgraden, for nu kommer der "Elite" udstyr der bliver bedre end noget andet man kan finde i spillet (på nær de virkeligt gode unikke og rare våben. Desuden kan Elite-ting blive imbued!).

 

En anden meget tiltrængt forbedring er at størrelsen af dit Stash er blevet fordobler, så nu er der plads til 8 sæt rustninge i stedet for 4! Andre små forbedringer involverer ens Henchmen og Minions, der er blevet mere intelligente, og som nu kan gå igennem hinanden så man undgår den store række af monstre man skal kæmpe sig udenom som Necromancer på de smalle steder. Til sidst vil jeg lige nævne at Blizzard på grund af pres fra masserne, har besluttet at lave Lord of Destruction i 800x600 opløsning i stedet for den lidt forældede 640x480 de brugte i Diablo II. Dette vil gøre spillet langt lettere at overskue, og give spilleren meget forbedret grafik!

Diablo II: Lord of Destruction er i øjeblikket i beta-test stadiet, og det forventes at blive udgivet verden over inden Juli måned i år. RSC vil naturligvis have en meget detaljeret og kritisk anmeldelse oppe af udvidelsen når den tid kommer, men indtil da kan man følge med i udviklingen på Danmarks bedste D2-side.

 

Skrevet af Søren Kristensen for RollespilCentralen.


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.