|

Er det nu også
et rollespil?
Til dels mine vantro læsere,
til dels... Earth & Beyond er et kombineret strategisk-simulationsspil
med mange rollespilselementer. Man laver for det første
en karakter, giver denne en race, en klasse og nogle evner som
man kan forbedre igennem spillet. Derudover er der en evigt-udviklende
historie der udspiller sig i universet imellem de tre menneske-racer,
Jenquel, Terrans og Progen. Der har netop været en stor
krig imellem de tre folkeslag, og nu hersker der en dyster kold-krigsstemning
i universet. Det er så op til dig at udnytte denne
situation til egen fordel. Man kan være en hvilken som
helst af de tre racer, og derefter skal man vælge om man
vil være Trader, Warrior eller Explorer. Det er de tre
karakter-klasser der er i spillet, men inden for hver enkelt
klasse kan man udgrene sig til at blive unik i form af evner
og skills. Ens karakter har heller ikke altafgørende
betydning for spillet, der 85% af tiden kommer til at udspille
sig i rummet, i dit rumskib og i kamp, handel, embargo, rejse
e.l. med andre spillere, for Earth & Beyond bliver nemlig
et MMORPG!

Yep, du læste rigtigt,
Massively Multiplayer Online Role-Playing Game. Det bliver altså
ikke kun det første strategiske rollespil på dette
marked, men også den første ægte space-sim
på markedet. Der er handel, krig og personlige mål
at finde i Earth & Beyond, og dette vil i min mening udskille
spillet fra de mange "rend-rundt-og-smadder-og-stig-levels"
MMORPG'er på markedet (læs, EQ, UO, AO osv.). Det
viser sig som regel at jeg altid tager fejl mht. dette,
men jeg håber stærkt på at E&B bliver
undtaget for fristelsen til at blive endnu et "level-up"
spil.

Features skal der til!
For det første er E&B
ikke et PvP spil som nogle måske kunne få indtrykket
af. Der er faktisk lagt op til at spillerne skal samarbejde
imod fælles fjender, såvel som de mange aliens og
fremmede skabninger der måtte være i spillet. Disse
fjender kan tackles igennem kamp, handel, diplomati eller andet,
men man kan også skabe sine egne laug, forbund og ordener
der har specifikke mål med deres tilstedeværelse
i universet. Jeg har for eksempel tænkt mig at lave et
smugler-forbund der skal udnytte alle tre racer ved at sætte
dem op imod hinanden og derved gøre mit laug til en vigtig
brik for dem alle, og derved godt betalt. Den evigt-udspekulerede
smugler der har kontakterne i orden. Bare kald mig Jarlaxe!
Dette laug kræver selvfølgelig
nogle flere deltagere, og derfor er det godt at man kan være
adskillige tusinde mennesker i spillet på én gang
(3500 pt). Man kan også hver især bygge et personligt
rumfartøj op fra bunden. Alt ligefra type, til opgraderinger,
våben, særlige finesser, metaller, farver, logoer
osv. kan bestemmes af spilleren, og begrænses kun af de
penge man tjener i spillet, og den tid man vil bruge på
det.
Det der nok vil gøre E&B
til en stor oplevelse er måske noget så overfladisk
som grafikken, for den er virkelig i topklasse. Sorte huller,
Supernovaer, dimensionsforskydninger, planeter, stjerner, måner
og rumskibe der blender sammen i fantastiske farver og detaljer
lægger den helt rette stemning til eventyr i det store
univers, og grafikken Westwood har vist os på dette tidlige
stadie i spillets udvikling er allerede helt sublim!

Hvad kan vi så forvente?
Det er svært at sige med
sikkerhed endnu, for spillet er stadigvæk et godt stykke
vej fra at være komplet, men man kan roligt regne med
et meget stort, meget fritstillet spil, hvor man kan spendere
hundredevis af timer på at opbygge sit omdømme
som universets ubestridte kriger, handlende, smugler, mine-ejer,
politiker, opdagelsesrejsende eller hvad man nu gerne vil beskæftige
sig med!
Ligesom rummet er uendeligt,
ser ens muligheder ud til at være ligeså med Earth
& Beyond.

Earth & Beyond forventes udgivet
engang i 2002
NB: Dette
preview er en del af RSC's feature: "De
10 Spil".
|