|

Ingen stemmer til
Grom?!
Jeg har egentlig lovet
Søren at komme med et preview af Grom for... Lang tid siden. Desværre
skete der en masse ting de følgende par uger og jeg fik ikke tid
til det alligevel, og efter det glemte vi det vidst lidt begge to.
Men så var det at jeg så at Grom ikke havde fået en eneste stemme
i vores afstemning for hvilket spil der blev Forårets
fedeste spil, og det syntes jeg ærlig talt var synd, for
selv om min stemme gik til Gothic 2 syntes jeg faktisk at Grom ser
ud til at blive et rigtig sjovt spil. Ikke lige så sjovt som Gothic
2 eller Deadlands (som kun fik 3% stemmer?!!!) men jeg havde det
i hvert fald sjovt da jeg spillede demoen igennem for en måneds
tid siden.
En hurtig intro:
Til dem af jer der ingen
idé har om hvad Grom er, kan jeg kort sige at det mest af alt er
en blanding af et rollespil og et taktisk kampspil med ca. lige
meget vægt på hver genre. Spillet foregår i 1942 under krigen, og
hovedpersonen er en gammel Polsk oberst ved navn Grom der har trukket
sig tilbage fra hæren og nu lever som karavanevagt i tibet, hovedsagligt
for folk der smugler ting og sager over grænsen. Måske ikke det
mest ærefulde job man kan ha', men et der helt sikkert er fyldt
med aktion! I starten af spillet render man rundt sammen med sin
partner Petr, men som spillet udvikler sig støder man på mange andre
folk der vil med, og man finder også ud af at der måske er lidt
mere mellem himmel og jord end man troede i starten.

Taktisk RPG? Noget
i den stil:
Spillet er som sagt
en blanding af et par forskellige genrer, og det er gjort ret godt.
Når man kommer i kamp skal man tænke meget taktisk, for ellers kan
selv den mest almindelige bad-guy blæse hovedet af en hvis han kommer
tæt nok på med sin Blunderbuss (der er et billede af våbenet på
et af mine screenshots hvis I ikke ved hvad det er ;), til gengæld
har han ikke en chance hvis man gemmer sig et sted og begynder at
skyde på ham med sin riffel på afstand, og hvis man kommer tæt nok
ham til at man kan hugge ham ned med en kniv eller et sværd får
han aldrig tid til at lade den, så det virker lige så godt. Man
skal også tage højde for hvem der er bedst til at bruge de forskellige
våben, for når man kun har en riffel ville det jo være dumt at give
den til en person der knap nok kan se hvad der er for og bag på
den. Alt i alt er de fleste kampe ret spændende, for i modsætning
til de fleste andre spil skal man virkelig tænke sig om, ellers
kan man nemt ende med at dø. AI'en er desværre ikke alt for god,
så man kan ind i mellem godt tabe en kamp udelukkende fordi ens
venner gør det stik modsatte af hvad man vil ha' dem til (hvilket
gør en meget glad for den hurtige quick-save funktion der er i spillet
;), men alt i alt virker det ok.
Skills:
Rollespilsdelen kommer
til dels til udtryk i de forskellige evner man har, 9 kamp-skills
og en enkel bargaining-skill. De 9 kamp-skills er meget simpelt
sat op. Man kan se en evne til alle de forskellige våben i spillet,
og ud for den evne er der så et antal dots. Jo flere dots du har
i en evne jo bedre er du. Der er ikke noget der hedder XP eller
levels (hvilket jeg syntes er fedt. Levels er en fjollet ting),
den eneste måde du kan blive bedre til en evne er ved at bruge den.
Så hvis du vil lave en character der er for vild med en riffel,
så betyder det altså at du skal bruge din riffel så meget som overhovedet
muligt. Ganske simpelt.
Din bargaining skill
fungerer meget anderledes end hvad jeg hidtil har set, men det er
uden sammenligning også det sjoveste bud jeg nogensinde har set
på en "prut om prisen"-skill. Måden man gør det på er
ganske simpelt at hver eneste gang der er noget der involverer penge,
har man to valgmuligheder: Man kan acceptere den faste pris eller
man kan prøve at lave om på den... Og med mindre man har boller
på størrelse med peanuts tager man selvfølgelig den sidste valgmulighed,
lige meget hvor dårlig ens character er til det, for det er sjovt!
Når man har valgt at man vil prutte om prisen kommer man så ind
i noget der mest af alt minder om et lille spil i spillet. Man har
nogle forskellige kort til sin rådighed alt efter hvilken character
man styrer, og dem kan man så vælge til at spille imod modstanderen.
Kortene repræsenterer alle sammen en form for "sindstilstand"
som man vil være i når der skal diskuteres pris, og de kan være
alt fra truende til ligeglad til overlegen til tryglende. Man har
så nogle kort hver, og så skal man så spille sine kort ud mod hinanden
og håbe på at man er god nok til at man kan snøre den anden. Det
er svært at forklare ordentligt uden at kunne vise det, men det
udvikler sig for det meste til nogle ret skæge samtaler de to "pruttere"
imellem.
Humoren spiller også
en stor rolle i Grom. Det er ikke en humor li'som i Monkey Island
hvor man sidder og er ved at falde ned af stolen af grin, det er
mere små spydigheder og folk omkring en der bare er nogle små-skæve
eksistenser. Et af eksemplerne på humoren i spillet er at man på
et tidspunkt midt i en by ser to gutter stå og lege gæt og grimasser
med film som tema, hvilket udvikler sig til små søde parodier på
Rocky og et par andre film, og oven i det har hovedpersonen Grom
også en del replikker til sine medmennesker der får en til at trække
lidt på smilebåndet :)
Det andet sted rollespilsdelen
kommer frem er de forskellige NPC'ere i spillet. De fleste af de
vigtige NPC'ere i spillet virker som om der er blevet lagt noget
arbejde i dem, og i næsten alle større dialoger er der et par små
sjove bemærkninger man kan få lov til at fyre af, eller ind i mellem
selv får smidt i hovedet. I de fleste dialoger som har indflydelse
på selve spillet er der hyret voice-actors til at indtale dialogen,
og de er faktisk ganske udmærket allesammen.

Tekniske ting:
Jeg bliver nok også
lige nødt til at komme hurtigt ind på grafik og lyd... Alt i alt
er hverken grafiken eller lyden på nogen måde fantastisk, men til
gengæld er der heller ikke den store finger at sætte på noget af
det. De forskellige personer i spillet er animeret ganske pænt,
og de har allesammen en pæn portion personlighed oveni. Landskaberne
man fiser rundt i er også pæne, uden at være ud over det sædvanlige,
men mere end rigeligt til at man sagtens kan leve sig ordentligt
ind i spillet. Lyden er som sagt også ganske pæn. Musiken kan være
en smuuule for meget ind i mellem efter min mening, men langt fra
nok til at man overvejer at slå den fra. Lydeffekterne lyder som
de skal, og stemmerne er som jeg nævnte tidligere allesammen ret
gode.
Konklusion:
Nu skal jeg nok være
forsigtig med at komme med nogen endelig dom, for som sagt er det
kun en lille demo af spillet jeg har prøvet, men jeg vil stadig
sige at Grom nok bliver en af den slags spil der aldrig bliver helt
stort, men som stadigvæk er pisse sjove. Så selv om der kommer spil
som Gothic
2, Deadlands
(jeg tror altså det bliver fedt selv om det kun fik 3% stemmer) Sea Dogs 2
og NWN:
Shadows
of Undrentide i foråret, så tror jeg stadig at Grom kan
følge med, om ikke andet så fordi det er et godt spil at tage en
slapper på et par timer :)

Se
15 nye screenshots fra Grom på RSC!
Skrevet af Suppemand
for RSC
Diskuter
denne artikel i Forummet
Tilbage til Previews
Tilbage til Hovedsiden
|