|

Introduktion:
Ahhh… Bare navnet får spillere verden over til at sitre af
forventning – og med rette. New World Computing har med de tidligere tre afsnit
af denne spilsaga bevist, at man kan regne med dem. Jeg må dog sige, at jeg blev
noget overrasket, da Heroes 4 blev annonceret. Efter Heroes 3 sad jeg nemlig
med en følelse af, at spilsagaen var noget til ende. Forstå mig ret, Heroes 3
var og er et godt spil, men princippet bag spillene var ligesom opbrugt; det
var tid til en fornyelse, og det er her, at Heroes of Might and Magic IV kommer
ind i billedet.
Grundprincippet bag Heroes-serien er dog stadig uændret.
Spillet er fortsat et træk-baseret-fantasy-strategi-spil, hvor det gælder om at
samle resurser sammen, som så skal bruges til at udbygge dine byer eller købe
units. Disse units skal så bruges til at bekæmpe diverse omstrejfende monstre
samt bekæmpe fjendens units og erobre hans byer. Heroes 4 følger også disse
grundprincipper, men indeholder samtidig en lang række ændringer og
tilføjelser, som radikalt ændrer måden, det kan spilles på.

Forskelle
fra tidligere spil:
Den første store forskel, man vil bemærke, er grafikken. Fra
at have været et fuldstændigt fladt todimensionalt spil, har verdenen ændret
sig til et 3D lignende landskab, som ser langt mere realistisk ud end
tidligere. Også byerne har fået denne 3D-effekt tilføjet. Bygningerne er
flottere og størrelsesforholdene gør dem livagtige på en måde, som de tidligere
titler ikke formåede. Den største forbedring af grafikken findes dog under
kampene. Kampene foregår nemlig ikke længere på den kedelig flade facon, som vi
kender det fra de foregående titler. Nu overværes kampene fra et isometrisk
perspektiv, som giver mere dybde og overskuelighed.
En anden af ændringerne er antallet af by-typer. Heroes 4 indeholder nemlig
færre by-typer end Heroes 3. Men bare rolig dette er faktisk en god ting.
Konstruktionen af bygninger er nemlig ikke længere lineære; når man vælger at
bygge en ”dwelling” udelukker det nemlig ofte en anden. For eksempel kan
by-typen ”Haven” ikke have både ”Champions” og ”Angels”. Dette giver mulighed
for i langt højere grad at skræddersy sin by til ens strategi.
By-typen afgør også hvilken magi, der er tilgængelig for
byens helte. I Heroes 4 findes der fem forskellige magi-”skoler”: ”Order”, ”Life”, ”Nature”, ”Chaos” og
”Death”. Derudover findes en sjette by-type som har ”might” som sit speciale og
derfor ikke har adgang til magi, hvilket opvejes af de enorme fysiske kræfter,
de er i besiddelse af.

Dine helte har også skiftet rolle. De deltager ikke længere
kun indirekte med magi i kampene. I stedet deltager de aktivt i kampene på lige
fod med alle andre. Dette betyder også, at dine helte kan tage skade, og når de
mister alle deres hitpoints, tages de til fange. For at befri dem skal byerne,
hvor de holdes fanget indtages. Nu tænker du måske: ”Hvad kan én helt stille op
mod en horde af fjender?” Svaret er: ”Muligvis intet, måske alt!” Din helt
stiger nemlig i evner, efterhånden som helten får mere erfaring. Alt fra angreb
til magi bliver efterhånden kraftigere, og din helt kan udvikle sig til at
blive stærkere end selv din mægtigst hær.
Konklusion:
Heroes of Might and Magic IV holder fast i alle de ting, som
har gjort forgængerne til enorme succeser samtidig med, at det tilføjer så
mange nye elementer, at spillet stadig virker friskt og nyt. Dette spil er
simpelthen et ”must” for alle fans af serien og bør samtidig også være det for
enhver anden med hang til strategi-genren. Og bare rolig spillet skulle efter
sigende være lige på trapperne.

NB: Dette
preview er en del af SC's feature: "Heroes
of Might & Magic IV".
Dette preview er
oprindeligt fra StrategiCentralen.
Diskuter
denne artikel i Forummet
Tilbage til Previews
Tilbage til Hovedsiden
|