|

Lionheart
Black Isle har skabt sig et omdømme
angående kvalitet af de RPG de har haft deres gyldne fingre i. Efter
forrygende succeser, som Fallout, Planescape: Torment og Icewind
Dale, så ligger de godt på toppen og med et ry der garanterer
gryn i kassen. Nu er de gået sammen med et mindre firma kaldes Reflexive
om et helt nyt projekt.
På E3
messen tog det ikke langt tid før der fløj rygter rundt angående
et nyt rollespil fra Black Isle, og alle var mere end ivrige
til at gramse flere oplysninger til sig. Flere spekulationer gik
igennem messen og snakken gik på at der ville komme en opfølger
til enten Planescape eller Fallout serien. Men det viste sig faktisk
at være et helt nyt spil, i et helt nyt univers – eller rettere,
en alternativ version af vores verden fra det 16. århundrede. Et
helt nyt og originalt spil med det anerkendte system S.P.E.C.I.A.L.
Lionhearts historie starter helt
fra det 11. århundrede og har tilføjet et par ændringer til det,
som gør at det er væsentlig anderledes end vores verden, men alligevel
formår at skabe en form for dunkel genkendelse af forskellige episoder,
lokaliteter og en følelse af at man kender det hele (hvis man altså
har fulgt med i historietimerne).
Da Saladin nægtede at yde bidrag
til Korsridderme, så var Kong Richards rådgiver på pletten
og rådgav ham til at få muslimerne til at bøde for deres foragtelige
arrogance. De skulle elimineres for evigt og midlerne til dette
lå i hellige potente artifacts fra Skabelsens tid. Kong Richard
sendte mænd ud efter disse magtfulde helligdomme og samlede dem
et sted. Desværre så var Kong Richard uvidende om at denne
magt som strømmede fra hver enkelt af disse artifacts ville
kolliderer med hinanden og skabte en rift i virkeligheden. Denne
rift flænsede jordens virkelighed og lod ånder samt magi overvælde
jorden.

Kong Richard undslap døden og fik
forseglet hullet igen, men skaden var sket og jorden var blevet
voldsomt ændret, især nu hvor magien, dæmoner og ånder rumsteret
rundt diverse steder på kloden.
Og efter ca. 400 år, i det 16. århundrede,
starter man eventyret. England har åbenlyst erklæret at de gør brug
af magi, mest i forsvar mod de hærgende horder af monstre. Men Spanien
er ikke meget for magi, for der finder vi Inkvisitionen som stadigvæk
lever i bedste velfærd og har det styrer det meste af Europa med
en jernhånd.
Inkvisitionen har med magt og trusler
bandlyst al magi og bruger alle midler de har til at stoppe enhver
udøver de finder. Selv en uskyldig købmand i besiddelse af en lille
magisk genstand kan blive hivet væk fra sit miljø og gennemgå grufuld
afhøringen og ende med en befriende død fra Inkvisitionens hænder.
Grundet disse modsætninger, så opstår
der selvfølgelig gnidninger mellem disse mægtige nationer og der
opstår hastigt en opbygning af flåder på begge sider. Denne nedstirrings
konkurrence kan lede til at disse supermagter snart vil begynde
at bekrige hinanden.
Men det er her vores helt stiger
ind i billedet. Ikke nødvendigvis for at redde verden, men det er
nu bare ipso facto her han kommer ind i billedet. Sådan er det bare.
Intet at gøre. Og det er år 1588.
Nok historie for nu, hvad kan
man i det her spil?
Der er to gode grunde til at Lionheart
fortjener en del opmærksomhed og har stor chance for at blive til
et fremragende RPG.
- Black Isle Studios
- Ved brug af S.P.E.C.I.A.L systemet.
S.P.E.C.I.A.L er det kendt fra Fallout
serien og det står for Strength, Perception, Charisma, Intelligence,
Agility, og Luck.
Men lidt engelsk kunnen, så burde
det ikke være det største problem at tyde hvilke slags stats ens
karakter har.
- Strength: Er faktoren når
det kommer til den ren fysiske skade man dele ud med sine
legemer, evnen til at bruge store våben samt ens bære evne.
- Perception: En kombination
af ens karakters sanser, som syn, hørelse, føle, smag og
lugte.
- Endurance: Er lig med ens
helbred. Hvor meget kan man holde til.
- Charisma: Ens evne inden
for det sociale og hvor godt man ser ud. En god Charisma
skal nok sørge for masser af positive reaktioner.
- Intelligence: Karakterens
dygtighed og klogskab. Jo højere Intelligence jo bedre er
man til brillere i forskellige opgaver.
- Agility: Reflekserne, koordination
og balance evne. Den er også en faktor inden for mange Kamp
og Tyv relateret evner, samt hvor hurtigt man kan bevæge
sig.
- Luck: Den faktor som kan
skubbe og hive i skæbnestrengene. Den styrer intet, men
har fingeren med i alt.

I starten af spillet, så skal man
skabe sig en karakter, der skal ud og udforske det 16. århundrede.
Og ved hjælp af S.P.E.C.I.A.L så skaber man sig lige præcis den
slags karakter man nu har lyst til. Skal det være til den
stærke og modige helt, en snedig tyv, eller måske en mægtig
troldmand. Alt er inden for ens rækkevidde. Hvis det er, så kan
man også lave en svag men fysisk holdbar kriger, en uheldig tyv
eller en klumpet troldmand – det eneste systemet kræver af en er
at man nyder spillet.
Dertil, så kommer der også ekspertiser
(Skills) og ekstra goder (Perks), som hjælper dig med definere din
karakter fuldt ud. Som hvad han skal være i stand til og i
hvilket felt han skal være ekspert.
Men ens stats er ikke det eneste
man får lov til at lege med, der er skam også forskellige racer,
som kan fryde dem som vil have en smule forandring. Men hvis vi
kigger på vores nuværende ganske ”normale” verden, så er der nu
ikke så mange forskellige civiliseret racer at vælge imellem. Vi
er sgu alle mennesker og ret ens.
Men i Lionheart, der er det desværre
sket denne frygtelige rift i virkeligheden og som sagt, så har ånder
sværmet inde i verden, og nogle af disse har behov for en vært til
at forsætte deres eksistens. Dette sammenhold mellem ånd og mennesker
har i vise tilfælde skabt forskellige evner og udseende, alt i forhold
til hvilken ånd man deler væsen med eller har haft på et tidspunkt
i sin blodlinie.
- Mennesker
(Pureblood): I næsten alle spil, der er der de sædvanlige mennesker,
og i denne verden som er så tæt op af vores er ingen undtagelse.
Menneskeracen har stadigvæk overtaget over jorden og lever i
stort flertal.
- Sylvans:
kommer fra en linie af mennesker der enten på et tidspunkt er
smittet af en element ånd eller indeholder en. De skiller sig
ikke så meget ud og kan for det meste gå uopdaget gennem hverdagen.
De har en forhøjet evne til at bruge magi, men er fysisk svagere
end mennesker.
- Demokin:
Fascinerende nok, så har Demokin mere dæmoniske træk end nogen
af de andre racer. Demokin kommer fra at en mefistofelisk ånd
har på et eller andet tidspunkt smittet blodlinien. Mere magisk
inkarneret og smidige, men er til gengæld også mindre fysisk
bygget.
- Feralkin:
Den race som har den største tendens til at vise at en ånd har
på et tidspunkt inficeret blodlinien. De er den stærkeste og
hårdeste race i spillet, samt en medfødt evne til at modstå
magi. Den største ulempe er som sagt at det er nemmere at se
på dem at de ikke er helt normale og er derfor tit ofre for
inkvisitionen og andre som ikke bryder som om det der er anderledes.
Grafikmæssigt, så kommer Lionheart
ikke til at byde på noget nyt, men det er heller ikke det væsentligste
i et godt RPG. Hardware kravene er beskedne, da en Pentium II 300
Mhz, 64 MB RAM og et 8 MB Directx kompatibelt kort er alt hvad spillet
beder om. Men det er sikkert også et minimum, men for et minimum
så er det ikke meget de kræver i denne teknologiske tid. Men det
er sikkert en glæde for dem som ikke har det nyeste grej og stadigvæk
vil opleve et nyt og fængslende RPG.
Jeg glæder mig meget til at se Lionheart
komme ud på hylderne, så jeg kan se om det virkelig kan levere
den historie det byder os i øjeblikket. Der skulle være en åben
slutning og oceaner af muligheder at gennemføre spillet på. Det
tegner sig til måske at blive årets RPG og forhåbenligt kan det
klare presset og skabe en fuldkommen oplevelse af ren rollespil
nydelse. Vi må alle krydse fingre for dette spil og håbe at en snarlig
udgivelse af på trapperne.

Diskuter
denne artikel i Forummet
Tilbage til Previews
Tilbage til Hovedsiden
|