RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




Preview: "Pool of Radiance II - The Ruins of Myth Drannor",
d. 19 September 2001

NB: Dette preview blev oprindeligt bragt på RSC d. 19/8-2001

Vi gemmer det til anmeldelsen:

Ubisoft var så venlige at sende mig en presse-demo af Pool of Radiance II: The Ruins of Myth Drannor, der er efterfølgeren til det aller-første guldboks spil, der så dagens lys for mere end 10 år siden. Det er det f'ørste spil til computer der benytter de nye D&D 3rd Edition regler, og alt hvad det indebærer, og det er samtidig SSI's første rollespils-produkt i mange, mange år. Og sikke et produkt! Jeg har nu haft den store fornøjelse at kunne spille PoR2 i snart 3 uger, og jeg må nok sige at det ligner et af årets største hit på RPG-markedet! Alt i spillet er friskt og gennemført, men samtidig bringer det virkelig genren tilbage til de gode gamle dage, hvor en Dungeon Master styrede spillet, og tingene blev forklaret, skatte blev fundet og verdenen kun kunne reddes af de gæve eventyrere. Jeg vil fortælle meget, meget mere om spillet, baggrunden, systemet m.m. når det er udkommet, så det gemmer jeg altså til den reelle anmeldelse, men foreløbig har jeg nedfældet følgende observationer som gerne skulle illustrere min store begejstring for dette spil, det ligner i hvert fald en vinder!

Byen hvor jeg bor (man har hver sin lejlighed!)  Byen en solskinsdag

  • Spillet er stort. Meget stort. Jeg har efter 3 uger spillet mine karakterer op til level 5, og synes slet ikke at være begyndt endnu. Banerne er enorme, større end noget andet jeg nogensinde har set i et isometrisk rollespil, og der er meget lidt loadtid imellem de forskellige områder i spillet.
  • Grafikken i PoR2 er virkelig fantastisk. Karakterer ånder og bevæger sig så usigeligt flydende og naturligt at det er svært ikke at være imponeret hver gang man trykker med musen. Spells og magiske effekter kører i fuld 3D, med fantastiske farver og glimrende animationer. Baggrunde, ting, rum, monstre og meget mere er ligeledes emminent godt lavet, og der er virkelig lagt et kæmpe stykke arbejde i projektet.
  • De nye 3rd Edition regler er blevet rigtig godt implementeret i spillet, i form af det nye tur-baserede kampsystem, de mange "Attacks of Opportunity", og et enkelt kamp-system. Der er herudover mange skills og feats, som også stammer fra 3rd Edition, og de nye klasser og racer er også repræsenteret, dog på bekostning af nogle gamle. Man kan således være en halv-ork barbar, men ikke wizard eller bard. Alle disse betegnelser og beskrivelser om hvordan det hele virker vil også være at finde i en anmeldelse når spillet udkommer, men AD&D-fans skal blot være trygge og vide at alting kører som det skal, selv om der er skåret lidt ned på features hist og her.
  • PoR2 skal nok betragtes som et dungeon crawl, eller hack n' slash spil, idet man stort set slås og finder skatte hele tiden. Dette er på ingen måde dårligt ment, da spillet har et enormt godt styresystem og masser af sjov og afvekslende kamp. Kan man lide Icewind Dale vil man elske PoR2, og er man til Diablo vil det også være sjovt, på trods af at PoR2 er langt mere taktisk præget.
  • Man har fra 1 til 6 karakterer i sin gruppe, og kan til hver en tid smide folk ud. Man kan kun skabe fire karakterer selv til at starte spillet (på nær i multiplayer), men kan så møde NPC'ere undervejs man kan tage med på eventyr.
  • Der er spandevis af forskellige quests og opgaver, og alting bliver udførligt skrevet ned af computeren i en lille "notebook", så man sagtens kan finde rundt i det hele. Man kan også tegne og skrive på sit kort hvis man har brug for yderligere hjælp til at holde styr på opgaverne (og samtidig er banerne så enorme at man nok farer vildt hvis ikke man skriver ting ned på kortet!)
  • Clerikken må være 3rd Editions mest alsidige karakter, da den virkelig er blevet ændret meget siden 2nd Edition og Baldur's Gate spillerne, og er ikke længere end rendyrket healer. Han kan virkelig slå fra sig med nogle meget interessante spells og evner! Faktisk er alle klasserne ændret meget, men det vil jeg endnu engang komme ind på i anmeldelsen, der ud over at vurdere PoR2, nok også bliver en mindre gennemgang af de 3rd Edition regler vi allesammen godt kan begynde at vende os til.
  • Baggrundsmusikken er glimrende, meget livagtig og fængende.
  • Fik jeg nævnt at Pool of Radiance II har flot grafik? Ellers så se på de screenshots til højre hvis I ikke tror mig.
  • Desværre er multiplayer stadigvæk fyldt med mange fejl i den version af spillet jeg har, så vi har ikke fået testet det særlig intensivt endnu. Det ser spændende ud, men der er et enkelt problem, idet man ikke kan komme særlig langt væk fra hinanden, idet gruppen max må være X meter fra "Party Leader". Jeg håber de justerer dette på en måde inden det bliver sendt i handelen, for ellers vil kun én spiller i multiplayer virkelig have noget at lave, og alle de andre vil tvinges til at skulle følge efter konstant.
  • Man finder mange magiske ting undervejs, og mange af dem virker nok for mægtige for "old-school" rollespillere (dem der mener at et +1 sværd er en mægtig artifact, og alt hvad der er mægtigere kan kun guderne eje!). Man finder således masser af ubegribeligt seje magiske ting, men det er ret tilfældigt hvor og hvad man finder.
  • Faktisk er gen-spilbarheden i PoR2 meget stor, da de mange dungeons bliver randomized når man starter et nyt spil! På dette punkt minder spillet lidt om Diablo, idet man kan blive ved med at spille gang på gang.

Ahvadfornoget!?!? Og for fanden en grim mand..  

Det var så en gang blandede indtryk, og det er med fuldt overlæg at jeg ikke er gået i dybden med nogen af tingene (det gemmer vi til en anmeldelse!). Jeg vil dog anbefale alle der har modem-kraft til det, at downloade de forskellige film man kan hente fra den officielle side, for selvom det ikke retfærdiggør hvor flot det ser ud "i virkeligheden", giver det altså et ret godt indtryk af spillets enorme potentiale.

Husk også, at dette preview er baseret på indtryk fra en beta-version af spillet, og meget kan være ændret i den fulde version der udkommer i løbet af de næste par måneder.

 

 

Pool of Radiance II forventes udgivet i September 2001 (I Danmark 15/11-2001).

NB: Dette preview er en del af RSC's feature: "De 10 Spil". 


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.