Preview: "Sacrifice",
d. 1 December 2001

Første Indtryk: Sacrifice

Man kan sige meget om RTS genren, men én ting ligger fast, der har ikke været nogen større omvæltninger inden for de sidste par år, hvor den ene Red Alert klon har efterfulgt den anden.. Men så kom Sacrifice! Som det første RTS/RPS i 100% 3D, kan Sacrifice unægteligt bidrage med en hel masse nyt til den stagnerede genre.

Man spiller en slags helt, der skal vælge og vrage imellem 5 guder der styrer forskellige verdener. Disse guder har forskellige overbevisninger, tilhængere og magier til rådighed til helten (dig). Man skal så i fuld 3D styre slagets gang på en helt unik og nyskabende måde, men det vil jeg komme langt mere i dybden med i min kommende anmeldelse af spillet, der forventes online omkring d. 11 December. Herunder følger mine første indtryk af Sacrifice, efter at have spillet i ca. 10 timer:

Grafikken er sublim, lige fra karaktererne til de fantastiske landskaber! Det kræver dog en hel del processor-kræft, samt et stærkt grafik-kort for at få det hele til at flyde.
Alt i spillet er herligt anderledes fra alt hvad vi før har set i RTS-genren. Heltene, enhederne, bygningerne, landskaberne og de evigt diskuterende guder der trækker i trådene.
Lydmæssigt er spillet indtil videre meget stærkt, særligt igennem gudernes mange taler, og enhedernes varierede kommandoråb.
Det kan godt være svært at styre begivenhederne i en stor kamp, for man når ikke at benytte alle sine enheders specielle evner før der er fuldstændig kaotisk kamp over hele skærmen. Jeg tror det er et spørgsmål om tilvænning (og hotkey færdigheder!!).
På en måde ville jeg ønske at enhederne var endnu mere unikke og der var færre at tage af, så man slap for det gamle "rush"-fænomen der har spoleret mange RTS-spil igennem tiden. Der er dog masser af muligheder for taktik, strategi og man kan tilmed udnytte landskabet til sin fordel hvis man er dygtig, men man skal virkelig være hurtig på tasterne hvis man vil vinde slagene i spillet!
Der er stor valgfrihed i kampagnen alt efter hvordan man ønsker at spille. De fem guder tilbyder missioner til én hver især, og de er ofte vidt forskellige og interessante. Man vil nok i løbet af kampagnen slutte sig mere sammen med et par af guderne og derved få de andre som fjender, men så langt er jeg ikke noget endnu. Jeg kan kun konkludere, at der er masser af muligheder for spilleren der ønsker valgfrihed.
Jeg har endnu ikke testet multiplayer-aspeketerne i spillet nok til at bedømme dem, men de ser meget lovende ud...
Der er en enormt god tutorial i spillet, der lærer dig alt lige fra view-commands til at kaste avancerede formularer.
Mini-map'et er vildt fedt!
Formularer kræver naturligvis mana, og til det formål skal man have Manahoars, nogle små væsner der akkumulerer det til én. Man kan også fremstille Manaliths over på mana-geysere for at få et skud tiltrængt magi.
For at fremmane nye enheder skal der bruges sjæle. Disse skal ofres til guden (sacrifice). De slagtede fjenders sjæle kan godt bruges til formålet, men så skal de lige igennem en "renselses-proces" først. Ved at lave X antal sjæle pr. mission, er det faktisk begrænset hvor store hærene kan blive, og det giver god grobund for flotte og spændende taktiske kampe. Desværre kan spillet hastige fart godt skære lidt af denne fornøjelse væk, idet man ikke når at udnytte nogle af enhederne optimalt.
Dør man i spillet bliver man til et spøgelse indtil man kan samle nok mana sammen til at blive levende igen. Dette kan ske igennem Manahoars, Manaliths eller ved ens eget Alter.
Jeg er stadigvæk 80% positivt stemt overfor Sacrifice, og jeg ser frem til at lære spillet bedre at kende. Forvent en reel anmeldelse omkring d. 11 december.

Husk at se mere om vores store Julekonkurrence hvor du bl.a. kan vinde Sacrifice Special Edition lige her!

Konkurrencen er sponsoreret af:

Tilbage til Hovedsiden