|
Endelig langt
om længe:
Nu kan jeg nok ikke udskyde det
mere. Jeg har de sidste par måneder snakket om at jeg
ville lave et preview af Shadowbane, men har altid kunne finde
en eller anden go' undskyldning for at lade vær' (eller
i hvert fald en undskyldning). Men nu hvor jeg har fået
jeg ved ikke hvor mange ugers sommerferie, så kan jeg
næsten ikke tillade mig ikke
at skrive det, så nu får I det sgu!
Shadowbane er et MMORPG hvis
nogen skulle være i tvivl, og det er (efter min mening
i hvert fald) nok et af de mest lovende af slagsen. Ikke nok
med at man kan vælge mellem 10 forskellige racer og så
mange klasser og underklasser at jeg slet ikke vil gå
i gang med at tælle dem, man kan også bygge sin
egen by op fra grunden, kommandere hære på flere
hundrede individer (hvor af mange af dem vil være andre
spillere), grundlægge et utal af forskellige guilds som
kan være alt fra kongehuse til trolmandslaug til amazone
templer, lave sine egne items, og som prikken over i'et er der
ingen "zoner" i spillet hvilket betyder INGEN loadtid
når man engang er kommet ind i spillet.
Baggrundshistorien:
En af de ting som Shadowbane
også virkelig har lagt vægt på er baggrundshistorien,
og hvis man går ind på den officielle
side og kigger sig lidt
omkring dér, vil man hurtigt forstå hvad jeg mener.
Hver enkelt race, klasse og underklasse har flere tætskrevne
sider der foræller om historien bag dem, om hvad de er
gode til og alt hvad man nu ellers skulle have lyst til at høre.
Der er over 30 (stadig tætskrevet) sider som fortæller
om verdenshistorien, og de er oven i købet skrevet rigtig,
rigtig godt. Man glemmer meget hurtigt at det er et computerspil
man rent faktisk sidder og læser om, for næsten
ALLE ting på siden er skrevet som om det er en person
der står og fortæller dig om dem, i stedet for at
du sidder og læser en eller anden tør beskrivelse
af dem.
Hvis vi f.eks. ta'r Barbarens
beskrivelse, så er det skrevet som om man er en eller
anden stakkel der lige har fået sin by raidet af barbarer,
og nu står der så en stor grum en af dem og snakker
lidt med en.... Tager vi Confessorens (som er en fanatisk præst),
så er det skrevet som om man er en anden stakkel der er
ved at blive brændt på bålet, og som lige
har en sidste snak med en præst hvis man nu skulle have
lyst til at bekende sine synder. Alt i alt er det nok et af
de spil jeg har set gøre mest ud af stemningen, og de
har oven i købet gjort det RIGTIG godt :)
Krofatter?:
I starten af spillet vil man
nok ikke kunne mærke den store forskel på Shadowbane
og så mange andre MMORPG'ere (altså bortset fra
at det nok ser flottere ud end de fleste på markedet ;),
men som man kommer mere ind i det vil man nok hurtigt finde
ud af at der altså er lidt extra guf i det her.
Når man på et tidspunkt
er blevet lidt mere end bare en lille newbie, så vil man
nemlig få chancen for f.eks. at starte sin helt egen lille
hyggelige kro, som man så skal hyre ansatte til, sørge
for at priserne på de forskellige ting er rimelige og
alt muligt andet. Kroer i Shadowbane er en meget vigtigt ting,
for det er nemlig i dem man kan save sin position når
man er nødt til at forlade spillet. Ellers så vil
man starte igen i den by man hører til, og det er jo
ikke det fedeste hvis man lige har brugt de sidste 3 timer på
uafbrudt at rejse stik øst, for at løse en quest
man har fået.
Hvis man ikke har lyst til at
køre en kro eller anden form for butik, så er der
selvfølgelig også mange andre muligheder. Og en
af de muligheder kunne f.eks. være at blive stor ond krigsherre,
starte en guild op og så tage ud og indtage verden....
Eller i hvert fald prøve på det, for ejerne af
de byer man angriber er nok ikke meget for at overlade kontrollen
over dem til dig.
KRIG!!!:
Og det er faktisk en af de virkelig
store dele af Shadowbane, for selv om det frem for alt er et
rollespil, så har det faktisk også en del strategi-elementer
i sig for dem der har lyst til at tage del i den afdeling af
spillet. Det vil sige at de forskellige guilds rent faktisk
kan belejre hinandens byer med katapulter, rambukke og alt hvad
der nu ellers hører til en go' belejring, og hvis angriberne
er heldige og tålmodige nok, indtage og føje modstanderes
by til deres eget lille rige. Problemet er bare, at hvis ens
angreb nu ikke går som man havde håbet, så
har man nok en riiiimelig bitter guild i nakken, og måske
også deres venner, og så kan det være at det
lige pludselig ender med at det er ens egen by der er under
angreb, så man skal lige tænke sig om en extra gang
inden man angriber en by.
Videre
til side 2!
Tilbage til Hovedsiden
|
