|

First-Person Sneaker:
"I mean, at some point,
players have to get tired of linear character-as-spreadsheet,
kill-everything-that-moves games, right?", udtaler
Warren Spector, manden der sidder i designer-stolen på
Thief 3, og som har bragt os opfindsomme titler som System Shock,
Ultima Underworld og Deus Ex.
ION Storm Austin er firmaet der
har overtaget licensen til at lave spil i Thief-serien fra dets
tidligere ejere, Looking Glass Studios, der desværre måtte
lukke. I November 1998 kom Thief: The Dark Projekt, og det tog
spilverdenen med storm, idet det var det første first-person
action-spil hvor man skulle undgå kamp og splatterier.
Man skulle snige sig rundt i store palæer og forladte
katedraler og stjæle og manipulere sine omgivelser. Hvis
man skulle forbi en fjende var det bedst at slå ham ned
bagfra, og slæbe den bevidstløse krop væk
fra gerningsstedet for at andre ikke skulle opdage noget. Man
kunne slukke fakler der blaffede med specielle vand-pile, for
at brede skyggerne ud så meget som muligt for ikke at
blive set idet man langsomt sneg sig fremad langs en ujævn
væg. Som du kan læse var Thief altså et
First-Person Sneaker, og det kan udadtil godt lyde lidt søvndyssende
med al den snigen og skjulen, men i sandhed var det en fryd
at spille idet stemningen var intens, og man vidste at
den mindste fejl kunne afgøre hvorvidt ens mission fejlede
eller lykkedes. Der var snesevis af faktorer man skulle tage
hensyn til ved hver ny korridor og de intelligente og fysisk
overlegne vagter var hele tiden lige ved at opdage én.
Ahhh Thief, hvor har jeg dog savnet dig!

Et preview før dets
tid:
Thief var en stor succes, og
blev naturligvis fulgt op af Thief 2: The Metal Age. Man havde
nu valgt at gå væk fra spøgelser og udøde,
der spillede en væsentlig rolle i 1'eren, og fokuserede
mere på de levende elementer som vagter, civile og præster,
men samtidig kom man i "The Metal Age" til en tid
hvor robotter og maskinerier begyndte at husere og genere ens
tyvagtige hverdag. Karas, som var et geni uden lige, havde udviklet
en "over-race" af robotter der styrede mere og mere
i den ellers middelalderlige verden. I slutningen af Thief 2
vælter man Karas og maskin-styret, og derfor vil Thief
3 komme til at foregå i en mere realistisk, mere trykket
og mere "mørk" verden end 2'eren, men knap
så morbidt som 1'eren, for man går nok ikke helt
tilbage til de udødes regi.
Faktisk ved
vi overhovedet ikke nok om Thief 3 til at skrive dette preview,
for ION Storm ved ikke engang selv hvornår de forventer
at spillet kommer ud, og meget lidt info er sendt rundt til
pressen på dette tidspunkt. Derfor er det også indscannede
billeder fra diverse computer-blade du kan se her til højre.
Ikke desto mindre glæder jeg mig så utroligt meget
til Thief 3, at jeg vil dele de sparsomme informationer vi
kender med Jer, de loyale læsere.

Hvad ved vi?
Fra et brev til de loyale fansider
fra hoved-designer Harvey Smith dateret 18/7-2001 har vi faktisk
de seneste info om hvor langt man er nået med spillet
der indtil videre bare hedder "Thief 3".
For det første
bruger spillet Unreal-engine til grafikken og "flowet"
i spillet. Samtidig udbygger ION Storm systemet, og ændrer
mange af aspekterne i det, fordi det skal kunne tilpasses med
skygger, snigen og andre skumle foretagender. For det andet
er Garrett (hovedpersonen i serien) implementeret i spillet,
og man kan gå rundt med ham, skyde med bue, og liste forbi
vagter, der også er i spillet, og bliver forbedret
dagligt, så man kan skildre deres søgen efter "rotter
og tyve" mest realistisk og dramatisk. Faktisk ved vi også
at vagterne allerede har fået indkodet lydfilen "Hmm,
must have been rats", så vi ved at alt er ved det
gamle på dette område!
De første
tre missioner i spillet er i kassen, og ser ifølge Smith
"vidunderlige" ud. Én af grundene hertil er,
at designerne og grafikerne arbejder uhyre tæt sammen
om banernes design og atmosfære, for at opnå det
perfekte resultat. Der er tale om middelalderlige, dystre og
realistiske baner der vil udfordre både gamle og nye spillere,
og sætte stemningen helt rigtigt sammen til en aften med
tyveri, mord og bedrageri. ION Storm er formentlig igang med
de næste 4 missioner, hvis Smith's brev skal følges
ordret, men måske er de nået endnu længere,
da brevet efterhånden er 2 måneder gammelt.
I bedste Warren
Spector stil, er hoved-historien fastlagt, og vi får absolut
INTET at vide før vi selv spiller det, andet end et par
ligegyldige sætninger, nogle små citater og minimale
idéer om hvad historien går ud på. Jeg vil
slutte dette preview af med den sidste paragraf i Harvey Smiths
brev, der giver følgende optimistiske update om Thief
3:
"To wrap it up, Thief 3 is going really well. The team is full of very talented
developers and is still growing. Pre-production went great, development is
on-track, code is being written, missions are being built. It's still very early
in the process, but you can see the new Thief game starting to emerge, which is
totally cool."


Thief 3 forventes udgivet
inden 11/11 - 2054
NB: Dette
preview er en del af RSC's feature: "De
10 Spil".
|