RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




Preview: "Zeus - Master of Olympus",
d. 1 December 2001

Første Indtryk: Zeus - Master of Olympus

Zeus - Master of Olympus er et helt nyt strategispil, der er kommet ud på spilmarkedet. Zeus minder meget om Farao og Sim City, så hvis du er glad for sådanne spil, går du helt sikkert ikke galt i byen, når du køber det. Byg et stort og flot kejserrige og skræm dine potentielle fjender væk så de ikke kan overtage din by, så er du sikker på en lys og lykkelig fremtid. Da jeg så spillet for første gang, tænkte jeg "ej, hvor fedt", jeg er nemlig stor fan af disse strategispil, så jeg gik straks igang med at spille det...

Nu har jeg spillet Zeus - Master of Olympus i nogle timer, og jeg er klar til at komme med nogle førstehånds indtryk:

  • Fede screenshots, når man venter på at installationen bliver færdig kommer der nogle utroligt seje billleder frem både af Zeus og hans "harem", kæmpende væsener og andre voldelige ting. Noget af det jeg lagde mest mærke til var, at selv om kvinder plejer at have meget store bryster i spil, er det ingenting i forhold til hvad der er i Zeus...Det er virkelig hvad man kalder nogle ORDENTLIGE JADER!! De kan næsten ikke være i rustningerne( Så, nu fik jeg vist jeres opmærksomhed, drenge:-).
  • Introen er meget flot lavet, med meget varierende billeder og i det hele taget sejt udført. Zeus er virkelig en stærk gud, han løfter meteorsten og alt muligt!
  • Nu kommer jeg ind i spillet: Man kan vælge at starte med en tutorial eller gå direkte ind i et spil ( der er flere forskellige missioner). Jeg vælger en tutorial, men finder hurtigt ud af, at hvis man har spillet Farao er dette slet ikke nødvendigt.
  • Spillet begynder...
  • Tutorial, del 1: Man bygger veje, brand"stationer", huse, springvand, ja faktisk kan man bygge præcist hvad man kan bygge i Farao. Nybyggerne kommer også rejsende med små vogne fyldt med al deres barage ( hvor har jeg set det før?).
  • Nu går jeg lidt videre med tutorial'en, den er delt op i meget små bidder, og jeg gider ikke sidde og beskrive dem alle, for der er ikke ret mange variationer imellem dem, og man kan stort set bygge de samme ting i dem allesammen, så jeg går lidt videre...
  • Nu begynder der at ske noget. Selv om spillet næsten er Farao om igen, så er der alligevel nogle bedre variationer i Zeus, blandt andet kan man ikke kun skaffe mad ved at få arbejdere til at gå ud og hente strudse, man kan både lave fiskerier, fårehyrder og olivenplantager, det er meget godt med lidt forandring engang imellem:-).
  • Endnu en forbedring opdages: Man kan nu forhindre alle byboerne i at gå forvildede rundt, hvis man ikke vil have det, eller man gerne vil have at de skal gå en bestemt vej, dette er især godt hvis der udbryder brand og ilden skal slukkes hurtigt. Man sætter bare nogle små vejstoppere ( som faktisk ser meget pæne ud i bybilledet), og så kan folk ikke gå den vej, medmindre de har en meget speciel mission og derfor er nødt til at gå den vej. Smart, ikke?
  • Nu er jeg nået ret langt i min tutorial og man kan nu bygge en hel masse forskellige ting, blandt andet flere forskellige slags parker, gymnasier ( der træner topatleter), healing-huse ( det er en god ting, hvis folk bliver sårede), talerstole og meget mere.
  • Jeg har nu kigget lidt på de forskellige adventures i spillet, og det hele ser meget spændende ud. Der er 11 forskellige missioner af forskellige sværhedsgrader ( det kan du se på den inden du starter missionen, så det ikke bliver sværere end du kan klare det), så der er noget af gå igang med:-) . Jeg er allerede igang med min anden mission, men jeg vil ikke fortælle mere om det nu, for jeg skal jo også skrive om noget i min anmeldelse:-)

En ting er ihvertfald sikkert: Jeg glæder mig allerede til at spille videre, og du kan forvente min meget dybdegående anmeldelse i løbet af kort tid...Glæd dig!

 

 

 

Husk at se mere om vores store Julekonkurrence hvor du bl.a. kan vinde Zeus, t-shirts, Sacrifice Special Edition og meget mere, lige her!

Konkurrencen er sponsoreret af:

   

Tilbage til Hovedsiden
 


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.