RSC Anmelder: "Asheron's Call 2 - Fallen Kings", d. 11 Marts 2003
Spillet er venligst udlånt af Betafon

Den første nummer 2:

Overskriften kan umiddelbart være forvirrende, men det er det hastigt voksende MMORPG (massively multiplayer online role-playing game) marked også. Sagen er den, at Asheron's Call 2 er den første efterfølger til et eksisterende spil af denne type der er blevet udgivet, og det er derfor ikke en totalt ukendt verden vi begiver os ud i. RSC anmeldte Asherons Call 1 tilbage i 2000.

Men der er sket meget i verdenen Derreth siden dengang. Derreth er for det første blevet overrendt med ondskab, og der har været flere kataklysmer der har hærget livet, så der er kun ganske få overlevende tilbage, og disse er ikke særligt udviklede. Historien ændrer sig dog hele tiden, men mere om det senere. Først skal vi lige have nogle basale ting om spillet fortalt.

Overblikket:

I AC2 skal du allerførst lave en karakter, og den kan være mennesker (alsidige), Lugians (stærke krigertyper) eller Tumeroks (i ét med naturen, magiske væsner). Der er ingen specifikke karakter-klasser i spillet. Man får en vis mængde XP hver gang man stiger level, og denne kan man bruge på at købe evner. Man kan også opgradere hver enkelt evne, og det forbedrer den, men koster mere og mere XP. De fleste evner er inddelt i "skill trees" som man kender fra bl.a. Diablo 2, og man skal have opnået et bestemt level før man kan få den-og-den evne osv. Et par af disse skill-trees indebærer at man fravælger andre evner, og man bliver specialiseret og får et tilnavn til ens karakter (prestige classes af en art).
(Én af disse er at man kan blive en Paragon, og det kan jeg jo kun sige "PÅ TIDE!" til :-))

Kameraet kan enten være 1st person eller 3rd person, og man kan zoome, dreje og tilte kameraet som det passer én, så det er simpelt og nemt at navigere rundt. Verdenen Derreth er en slagt fantasy, men uden de "kendte" elementer som dværge, elvere, orcer osv. Der er naturligvis nogle velkendte stereotyper som Undead, wizards og lignende, men generelt differentierer spillet sig godt fra f.eks. D&D universet. Det er bare ærgerligt at det som de har skabt er så djævelsk kedeligt og uinspireret. Man hakker og nakker orme, "gobliner" der ikke hedder gobliner men som ligner umiskendeligt og naturligvis store abe-lignende væsner med enorme tænder. Man har også valgt at tage "Everquest-løsningen" med at have uhyggeligt mange variationer af det samme monstre, bare med forskellige navne, og generelt er den verden man render rundt i temmelig steril i hvert fald hvad angår fjender og venner. De sølle tre spiller-racer er simpelthen ikke nok til denne type spil når året hedder 2003.

Lav dit eget udstyr:

Asheron's Call 2 har totalt spillerdreven økonomi, og årsagen er ganske enkelt at der ikke er nogen burikker, og de eneste du kan handle med er dine medspillere. En stor del af spillet går med at samle metal, træ, crystal og andet materiale sammen, og så lave sit eget udstyr, og ideen er fed nok. Det er bare synd at man skal træne, træne, træne og træne (og bruge helt vildt meget tid på at gøre dette) inden man kan begynde at lave noget ordentligt. Som spiller gider jeg ikke bruge oceaner af tid på at samle udstyr og stå og se på at min karakter udfører den samme sløve animation 20 gange i træk inden jeg stiger et niveau indenfor én specifik evne. Ja, man skal træne indenfor hver eneste ting, lige fra hansker til støvler til langbue osv. og det er belastende hvis man ikke bryder sig om sådan noget i forvejen. Man kan naturligvis også købe udstyret af andre spillere for guld eller items, men dem jeg forsøgte at handle med ignorerede mig og havde alligevel ikke brug for guld eller ting, for de lavede jo bare det hele selv, og de kunne ikke købe noget af andre.

Man har faktisk mulighed for at få udsty på en anden måde, nemlig ved at tæve monstre og plyndre dem efterfølgende, men man finder sjældent noget godt, og det tager en uhyggelig tid at samle sagerne op når man har dræbt et monster. Hvis f.eks. monstret har 4 ting på sig, skal man dobbeltklikke på hver enkelt ting. Så kommer der en animation hvor man bukker sig ned og samler noget op, hvorefter man først kan samle den næste ting op. Gentag to gange mere og man er færdig. Tid: ca. 20 sekunder i alt. Tag så i betragtning at man måske kan dræbe et monster på samme tid, og at der er rigeligt med fjender at slagte, og så begynder det altså at være en stor del af spillet der handler om at samle ting op fra modstanderne. Jeg længtes efter Diablo-stilen eller bare en simpel "take all" funktion imens min frustration voksede porportionelt med spildtiden.

Kamp, verden og emotes:

Kampsystemet er simpelt, og man skal bare vælge en modstander, trykke på attack-knappen (eller dobbeltklikke med musen) for at gå i kamp. Under kampen har man så adskillige hot-keys til rådighed så man kan bruge sine evner til egen fordel. Det er med andre ord temmelig standard for denne type spil, jvf. her, her og her.

Verdenen er som beskrevet før temmelig tom pga. begivenhedernes gang, men ikke desto mindre er der meget varierende landskaber, byer, klimaer og vejr-effekter og det gør AC2 faktisk rigtig godt. Som spillet skrider frem igennem de månedlige opdateringer, vil man også se forandringer i verdenen i form af ovennævnte faktorer såvel som nye monstre, byer, samfund, specielle steder og mere. Det er i hvert fald meningen, men det ligger alt sammen ude i fremtiden.

For at give lidt mere krydderi på spillet kan man bruge emotes til at få ens karakter til at lave forskellige bevægelser såsom at bukke, klappe, pege, danse, grine osv. Man har dog ikke megen lejlighed til at bruge det til noget, men det kommer jeg ind på lidt senere.

Grafik, lyd og historie:

Grafikken i AC2 er noget af det flotteste der er ude som MMORPG, men dermed ikke sagt at det imponerer. Det er faktisk ret sterilt og kedeligt, og meget firkantet. Især bjerge, floder og bygninger er utroligt klods-formede og det underminerer ens realitetssans til de ellers flotte karakterer der kan have utroligt mange forskellige størrelser, udtryk og detaljer. Himlen i spillet er flot, og det samme er nogle af de magier der er til rådighed, men alt i alt er spillet meget middel hvad grafikken angår hvis man ser på hele rollespilsgenren, men det grænser til flot hvad MMORPG-delgenren angår.

Til gengæld er musikken og lydeffekterne ret uimponerende. Som anmelder og spil-fan forstår jeg ikke hvorfor lydeffekter i denne type spil er så kedelige og mangelfulde, for det er jo noget man kan installere på harddisken og som ikke påvirker spillets performance. Heller ikke den gode musik fra AC1 er blevet bevaret, og der er faktisk ikke særligt mange forskellige musik-numre, og dem der er består kun af få minutters monotont musik.

Historien er ifølge Microsoft én af AC2's stærkeste sider, men også her må jeg være uenig. Godt nok kommer der noget nyt hver måned, men indtil videre har historiener handlet om at "en ny type ondt monster truer verden", og man savner virkelig noget der er mere interaktivt for spillerne, som indbyder til gruppe-basrete spil og som rent faktisk giver verdenen noget liv i form af alliancer, krige og intriger. Men det kan jo være det kommer senere, for historien i AC2 udvikler sig hver måned med en opdatering, efterfulgt af adskillige patches til at korrigere for opdateringens mangler. Selve grundhistorien med at verden netop er kommet ud af en katastrofal periode og alting der var før er ødelagt køber jeg som spiller heller ikke. Det er bare en nem vej at sige "vi gad ikke/havde ikke tid til at implementere butikker, historie til verdenen og meget andet, så derfor laver vi en historie der dækker over vores mangler". Det er måske kynisk, men jeg kan overhovedet ikke forestille mig at man satte sig for at producere AC2 som det ser ud nu. Man havde nok en lidt anden vision da arbejdet begyndte, men sådan gik det ikke, og vi lader årsagerne forblive hos Microsoft, da de nok ikke vil ud med kritik af deres eget spil alligevel.

Men rollespillet er trods alt det vigtigste...

Og det er der utrolig lidt af i AC2. Man kan lave grupper kaldet "Fellowships", og man kan lave "Alligiances", der i grove træk går ud på at man sværger troskab til en anden spiller, og bliver dennes mercenary. Man får bare ikke rigtig noget ud af at være i gruppe, da XPen bliver delt i lige store procenter til alle indvolverede, og den stiger ikke på trods af at man kan banke stærkere monstre når man er flere. Jeg vil lige uddybe dette ved at fortælle om XP i Asheron's Call 2. Der er forskellige sværhedsgrader af monstre, der er de lette, de mellem-svære, de svære og de umulige. Man får som regel kun 5-10% mere XP for at dræbe et svært monster som man gør ved at dræbe et let, og dvs. at fordelen ved at være i gruppe og banke svære monstre er "svær" at få øje på. Sagen er nemlig den at de 10% ekstra XP man får fremfor at gå solo, opvejes med langt mere på minus-siden fordi man deler den samme sum XP ud imellem adskillige karakterer (dem i ens Fellowship). På grund af dette er der ikke særlig mange der går op i grupper i AC2, og dermed er der ikke mange der rollespiller. Det mest almindelige man kommer ud for er, at folk fuldstændig ignorerer én hvis man forsøger at lave lidt krydderi i spillet i form af personlighed, nysgerrighed og ja, rollespil. Det er naturligvis ikke alene folks skyld, det er også fordi spillet lægger meget mere op til en Diablo-stil end alle andre MMORPG'er der ellers er ude. Som rollespiller synes jeg dog at noget af det stærkeste i en online verden er historie, persongalleriet og rollespillet indbyrdes, men det gør man ikke noget for at støtte inde i spillet.

Er det virkelig så frygteligt?!

Sandheden skal siges, og nej, det er måske ikke så forfærdeligt som denne anmeldelse kan give én grund til at tro. Men det er så ufatteligt middelmådigt at man stort set ikke kan undgå at få et bedre spil med samtlige alternativer der er på markedet i form af Everquest, Dark Age of Camelot, Anarchy Online og endda de mindre kendte koreanske og amerikanske MMORPG'er. Desuden er der mange andre spil fra genren på vej, der ser ud til at kunne sætte nye standarder.

Leder man efter et produkt der har været lavet før, men hvor man selv er herre over ens udstyr og kan bruge mange, mange timer på at stige levels, så er Asheron's Call 2 nok lige sagen.

En lag-fri fornøjelse, et bureaukratisk vanvid:

Én ting man må sige om Asherons Call 2 der er forbedret fra tidligere MMORPG-udgivelser, er den dejlige mangel på lag, også kendt som "grafikken hakker helt vildt fordi spillet er ustabilt". Jeg mærkede kun ganske få gange en lille smule lag, og det var en fornøjelse at se at man godt kan udgive et sådant spil uden de vilde problemer, selv om det har været tæt på tilfredsstillende med Dark Age of Camelot også.

En ting der dog ikke var tilfredsstillende og det var måden Microsoft taklede spillets udgivelse på. I mange måneder havde privatpersoner og butikker mulighed for at bestille AC2 hjem til udgivelsesdatoen, og det benyttede mange sig af (ikke mindst butikkerne, der gør sådan noget hele tiden). Én dag inden udgivelsen sendte Microsoft via en hjemmeside information ud om, at kun otte landes indbyggere ville kunne spille spillet. De tilbød ikke at annulere ordren fra personer og butikker hvori man ikke kunne spille, og fortsatte med at sælge til alle lande, uden at sætte advarsel eller noget på om at man ikke kunne spille det i pågældende land. Danmark var i øvrigt et af de lande hvori man ikke kunne spille.

Fans af spillet, butikker og andre forsøgte i de efterfølgende 2 måneder at få fat i Microsoft og forsøge at få en forklaring på hvorfor systemet var lavet om, og hvorfor der pludeselig var nogle A-lande mens resten af verden bare kunne betale for en ydelse de ikke kunne modtage. Microsofts forummer blev overrendt med spørgsmål, og i stedet for at svare på det, undskylde eller godtgøre i form af nogle gratis måneders spil til dem der måtte vente, valgte Microsoft systematisk at slette indlæg og bandlyse brugere der stillede spørgsmålstegn ved deres troværdighed. Skandaløst!

I februar skete det så at Microsoft kom med en udtalelse. D. 15/2 var datoen hvor en del nye lande kunne få lov til at spille, og jeg loggede på d. 16 og ville oprette min konto. Jeg opdagede at ingen nye lande var kommet med på listen, og at Microsoft endnu engang lavede tavshedstricket. Jeg skrev min addresse ind som "get your shit together microsoft 1, San Antonio Texas", udfyldte mine kreditdata og vupti, jeg kunne logge ind. Hvad sker der så?! Den dag i dag har Microsoft stadig ikke fået helt styr på systemet, og man undres over at det er lavet om til et så bureaukratisk og diskriminerende system, når de i forvejen havde et velfungerende system til betaling med Asheron's Call 1, hvor ingen blev udelukket pga. nationalitet.

Men det virker altså efter sigende i dag, men historien trængte til at blive skrevet endnu en gang i denne anmdelsers øjne.

Konklusion:

Asherons Call 2 er i denne anmeldelse blevet sablet temmelig meget ned, og det er mest på grund af den mangel på gameplay der er i det. Der er virkelig ikke lagt mange tanker ned i spillet, og det er utrolig ensformigt at spille, men hvis man slet ikke kan lade være med at banke det ene monster efter det andet og stige levels med en afsindig sløv hastighed, så er Asheron's Call 2 såmænd udmærket. Der er dog bedre alternativer som Everquest, Dark Age of Camelot og Anarchy Online hvor man kan det samme som i AC2, men også meget mere.

Udvikler: Turbine
Udgiver: Microsoft
Platform: PC Windows 98/ME/2000/XP
Kategori: MMORPG
Pris: 399 kr i Betafon
Multiplayer: Ja (kun online multiplayer)
Systemkrav (minimum): Internet-adgang, VISA e.l. kreditkort. Pentium III 733 MHz, 2GB harddisk, 32MB grafikkort.
Systemkrav (anbefalet af RSC): Internet-adgang, VISA e.l. kreditkort. Pentium III 733 MHz, 2GB harddisk, 32MB grafikkort.
System anmeldt på: PIV 1700 MHz, 512 MB RAM, 64 MB ATI Radeon 8500 grafikkort.
Anmeldt af: Søren Kristensen
Spillet er venligts udlånt af: Betafon

Diskuter denne artikel i Forummet

Tilbage til Reviews

Tilbage til RSC