|

Den afdankede privatdetektiv:
Sly Boots er den stereotypiske
privatdetektiv, han har alle kendetegnene: Han drikker for meget,
taler for meget, og er bagude med huslejen. Han skylder tjenester
til de mægtige (og brutale) folk i byen og han har problemer
med kærlighedslivet såvel som med at finde et job
der skal kunne betale hans store gæld. Det eneste virkelige
usædvanlige ved Sly er, at han bor på planeten Anachronox.
Ser du, Anachronox
er ikke et helt normalt sted. Selve planeten er én stor
metropolis, både på overfladen, samt under jorden.
Der er med andre ord by overalt hvor man går, og kun ganske
lidt natur lever endnu naturligt. I "The Bricks",
der er Sly's usle bydel, lever der desuden mange forskellige
racer, deriblandt mennesker, men også store, voldelige
Brebulans, Bipidies og andre humanoid-skabninger. Sidst, men
ikke mindst, er der 4 store plader der kører frem og
tilbage med byen på, så Anachronox bevæger
sig altså i flere lag, og derfor er der mange steder ingen
tyngdekraft eller andre fysiske normaler. Selve planeten er
engang i tidernes morgen blevet forladt af den race der boede
på den, og da menneskelige opdagelsesrejsende fandt planeten
med den store by og de mange mystiske fænomener på,
besluttede man sig for at flytte ind. Dette indebærer
at Anachronox bærer på mange uopklarede hemmeligheder,
men vigtigst af alt er nok spørgsmålet: "Hvis
de tidligere beboere forlod planeten, med al dens teknologi
og givtige mineraler, er det så smart at bosætte
sig på den?". Mennesket er jo i natur dumt, så
"hvorfor ikke", lød svaret.
Jeg har nu prøvet
at give jer et lille overblik over Anachronox, at der er tale
om et science-fiction rollespil, og at der bliver brugt mange
nye begreber og udtryk undervejs igennem hele spillet. Men bare
rolig, alting bliver forklaret på en god og ordentlig
måde, og man bliver stille og roligt introduceret for
alt i hele spillet.
Plottet:
Det er lidt svært
at forklare, og jeg vil lige pointere at forståelsen for
plottet faktisk er opnåeligt hvis man spiller
Anachronox, det er bare svært at sætte ord på.
Godt, here goes...
I universet dannes
der mere og mere materie (asteroider, planeter, måner,
affald osv.). Alle disse materier tiltrækkes af hinanden
(ligesom jorden tiltrækker månen og omvendt). Når
tilstrækkeligt meget materie kommer frem i universet,
vil alting nærme sig hinanden i midten. Dette medfører
til sidst en kæmpe kosmonova, der resulterer i at hele
universet springer i luften, og der dannes et nyt univers,
uden særlig meget materie. Derefter begynder processen
påny. Nu er det så sådan, at de folk der bor
i universet der kommer efter det Sly Boots bor i, er
begyndt at fjerne materie fra universet der var før
det Sly bor i. Hvis fremtids-universet fjerner tilstrækkelig
meget materie fra fortids-universet, vil der aldrig have været
den nødvendige kosmonova, og nutids-universet ville aldrig
have eksisteret! Plottet er, meget kort fortalt, at man skal
undersøge hvem der gør det her, og hvorfor, og
derved redde universet ved at forhindre det!
Hvordan den afdankede
privatdetektiv, hans robot, en gammel mand, en stripper, en
doktor, en superhelt og en planet kommer til at klare opgaven
vil jeg ikke røbe her, men der er masser af sjov og ballade
undervejs, og plottet er virkelig gennemtænkt og velforklaret
hele vejen igennem spillet. Det er heller ikke med det samme
at man bliver kastet ud i denne opgave, jeg spillede næsten
15 timer inden jeg begyndte at få et nogenlunde overblik,
og før den tid havde jeg været på adskillige
andre missioner der havde mere eller mindre med historien at
gøre.
  
Final Fantasy
stilen blandet med sort humor = Succes!
Anachronox henter
helt klart inspiration fra diverse konsol-rollespil, her mest
af alt fra Final Fantasy. Styresystemet er simpelt og foregår
med tastatur og mus i 3d. Hver karakter har en række stats,
samt nogle hit points og noget Mystech. Mystech svarer til mana
i traditionelle rollespil, men måden hvorpå man
får det er meget anderledes i Anachronox. Nogle af de
7 karakterer man kan spille har bedre mulighed for at lære
Mystech end andre, men de kan alle sammen bruge Mystech-items
til at gøre sig selv bedre. Der findes mange forskellige
former for Mystech, og man kan selv kombinere hvilke Mystech'er
man vil bruge til hver enkelt karakter. Mystech kan også
købes visse steder, og kan også findes igennem
ens rejser.
Kamp er overvejende
taktisk og til dels turbaseret. Man har hver især en "speed-faktor",
og når det så er ens tur kan man vælge at
bruge en genstand, angribe, bevæge sig, anvende "special
abilites" eller bruge Mystech. Kampen fortsætter
indtil man har valgt hvad man vil gøre, så man
skal være rimeligt kvik på tasterne, hvis ikke man
vil angribes hele tiden. Eksempel: Det er Sly's tur i
kampen, og han har 2 sekunder før det er modstanderens
tur. Når han at trykke på én af action-knapperne
(angrib, Mystech osv.) indenfor 2 sekunder, pauses spillet indtil
man har valgt hvem man vil angribe, eller hvor man vil rykke
hen, alt efter hvilken action man valgte. Når man ikke
at trykke på en action indenfor 2 sekunder, er det modstanderens
tur, og denne kan nu reagere. Man mister ikke sin egen
tur, og kan stadigvæk bruge en action, men man mister
nogle gange tid (og hit points) på at tøve for
meget. Det er rart at man hurtigt kan trykke "angrib",
og så stille og roligt overveje hvem der skal angribes.
Nok om kamp. I skal
blot vide at kamp er sjovt, afvekslende, og dominerer på
ingen måde spillet der er og bliver et rollespil
i høj klasse. Der er dog de forfærdelige "end-level
bad-guy boss-kampe" visse steder i spillet, men det er
nu mest fordi jeg har et rendyrket indædt had overfor
sådan nogle bosser at jeg ikke bryder mig om det, jeg
ved godt at det er et klassisk element osv. osv. og bosserne
er heldigvis også afvekslende, og endnu vigtigere, de
er ikke uovervindelige!
Hvad skiller Anachronox
ud fra Final Fantasy så, da det spil også har mange
af de ovennævnte elementer? Det gør humoren
såmænd! Anachronox har noget nær den bedste
humor jeg har set siden de tidlige Monkey Island spil! Det er
rendyrket Monty Python, krydret med lidt ekstra spydig Blackadder,
hvorefter man tilsætter en spiseskefuld Homer (fra the
Simpsons), og så er der ellers serveret en ret der får
lattermusklerne til at kortslutte igen og igen! Det er meget
subtil humor, og man skal fange en del skjulte referencer i
mange af samtalerne, men det overordnede indtryk er, at spillet
ikke prøver på at tage sig selv for seriøst,
og det medfører en sand strøm af platte jokes,
slet-skjulte parodier og akavede situationer. Det man forventer
ville være mest stupidt sker ofte, uden at det
giver én et ringere indtryk af det ret seriøse
plot og de gennemtænkte karakterer. De mange, mange cut-scenes
der er igennem hele spillet er også spækket med
gode animationer, og man fornemmer virkelig at man er tilstede
og kender karaktererne, da deres personlighed og væremåde
skinner igennem hele tiden til spillerens store fornøjelse!
Jeg kan slet ikke rose designerne nok for deres uforglemmelige
karakterer og de mange udbrud af latter jeg har haft imens jeg
spillede Anachronox.
  
|