RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "Arcanum - Of Steamworks & Magick Obscura"
d. 11 September 2001

Side 1 af 3

Introduktion:

Arcanum kan bedst beskrives som vores verden i 1800-tallet, krydset med traditionel fantasy. Det er en verden hvor magi, elvere og orker blander sig med dynamit, damptoge og revolvere.

Baggrunden for Arcanum er, at holdet bag det mente, at CRPG-genren havde brug for noget nyt,og Troika har minsandten leveret varen. Det er stort set det samme hold der gav os hvad mange rollespillere anerkender som et af de eneste ”rigtige” rollespil til computer, Fallout 2, og de prøver at følge succesen op med endnu et åbent, valgfrit rollespil, nemlig Arcanum: Of Steamworks and Magick Obscura.

Introfilmen forklarer fint kampen imellem klassisk fantasy og den nye teknologi, da en ridder i pladerustning pludselig trækker en stor pistol op og skyder en end anden ridder ned på en havareret slagmark.

Historien:

I starten af spillet befinder man sig på en halvbrændt mark, omringet af mægtige bjerge. Den Zeppelin man fløj med blev skudt ned af hvad der lignede orker i kampfly! En gnom giver dig en ring på sit dødsleje, med initialerne G.B. indgraveret i ringen. Du er den eneste overlevende i angrebet på S.S. Zephyr, og denne ring er åbenbart af altafgørende betydning for hele verden, for det er ifølge den døende gnom af uhyre vigtighed at den afleveres til dens ejermand. Man møder snart præsten Virgil, der er kommet for at udleve profetien om "den udvalgte", og han mener helt sikkert at det er dig! Om man vil opklare plottet eller ej er op til spilleren, og der er flere måder at tackle situationen på, men ønsker man at opklare mysteriet bag angrebet på zeppelineren og ringens ejermand, vil man hurtigt opdage hvor massiv og stor historien i virkeligheden er, og hvor meget tid Troika har lagt i plottet for at gøre det så godt som muligt. Det lyder måske meget simpelt, men det bliver mere og mere komplekst som spillet skrider fremad. Heldigvis indeholder spillet en glimrende "logbook" der holder styr på alle de samtaler du fører, folk du møder, quests du påtager dig og meget, meget mere.

Zenth lander  Knastør dialog

Karakteren og det basale:

Lad mig lige gå nogle skridt tilbage for at snakke lidt om de forskellige karakter man kan spille, om magi og teknologi og om de mange skills og stats man ændrer på igennem hele spillet.

Når man laver en karakter, skal man først og fremmest vælge en race og et køn, og allerede her er der masser af muligheder for at lave en unik karakter. Der er mennesker, elvere, halv-elvere, dværge, halflings, gnomer, orker, halv-orker, ogres og halv-ogres. Det sjove er at mange af disse racer kun findes i mandlige udgaver, heriblandt dværge, ogres og orker (i hvert fald ifølge portrætterne der repræsenterer ens karakter).

Når man er færdig med at vurdere ens race-muligheder, er det tid til at fordele de 5 point man har til rådighed for at forbedre sin karakter. Det skal siges at man får 1 karakter-point for hvert level man stiger (max-level = 50). Man får levels ved at gennemføre quests og slagte sine fjender, som i så mange andre rollespil. Nogle gange får man 2 point i et givent level (hvert 5 level tror jeg).

Disse point kan fordeles imellem alle de følgende ting:

  • Stats: Disse giver en direkte påvirkning af din karakters egenskaber og kan opgraderes så man har max. 20 i en stat. Disse stats begrænser hvilke andre evner man kan lære. De er: Strength, Dexterity, Constitution, Beauty, Intelligence, Perception, Willpower og Charisma.
  • Combat skills (disse kan hver især opgraderes 5 gange): Bow, Dodge, Melee, Throwing.
  • Thieving skills (disse kan hver især opgraderes 5 gange): Backstab, Pickpocket, Prowling, Spot Trap.
  • Social skills (disse kan hver især opgraderes 5 gange): Gambling, Haggle, Head, Persuasion.
  • Technological skills (disse kan hver især opgraderes 5 gange): Repair, Firearms, Pick Locks, Disarm Trap.
  • Spells (disse kan hver især opgraderes 5 gange): Air, Earth, Fire, Water, Force, Mental, Metaphysical, Morphological, Natural, Black Necromantic, White Necromantic, Phantasmagorical, Summoning, Temporal.
  • Technological Disciplines (disse kan hver især opgraderes 8 gange): Smithy, Mechanical, Gun Smithy, Electrical, Herbology, Therapeutics, Chemistry, Explosives.

 Den evigt lange og evigt evige animation i al evighed...

Vi har altså i alt 48 steder at bruge karakter-point, og for at blive god til alt skal man bruge 224  point for at blive god til alt og det er EKSKLUSIV de mange point man skal bruge til at forbedre sine stats så man kan lære alt. På 50 levels får man ca. 60 point igennem hele spillet... Hvad jeg vil opnå med alle disse beregninger, er stort set bare følgende: Man kan umuligt være god til det hele i Arcanum, og man kan lave en meget personlig karakter der passer sig efter ens spillemåde. Det giver også spillet en meget høj genspilbarhed, idet mulighederne stort set er uendelige! Det sidste gode fact ved dette er, at spillet spiller meget anderledes hvis man er en klog gnom-tekniker, end hvis man er en skydegal, dum halv-ogre. Stort set alle NPC'ere, quests og måder at ordne situationer på ændres alt efter hvad man er, hvor klog man er, og hvad man er god og dårlig til. Dette gør Arcanum til et af de bedste rollespil på markedet i dag, for sjældent ser man så stor vægt lagt på detaljer i NPC'ernes optræden og spillets udformning som man ser i dette spil.

Før man er helt færdig med sin karakter, kan man vælge at give ham/hende/den en baggrund, og de er så dejligt originale og opfindsomme at jeg nægter at ødelægge Jeres morskab ved at beskrive dem. Vælger man en baggrund vil det have nogle konsekvenser såsom ændrede stats, resistancer e.l.


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.