|
Side 2 af 3
God eller ond?
Et meget oplagt emne, når
man nu har så stor frihed, er om man skal vælge
en god eller ond måde at spille på. Som i Baldur's
Gate 2 er de fleste quests alsidige, så de ændrer
sig alt efter hvilket reputation du har. Endnu mere end set
før i Arcanum! Du har et reputation der påvirkes
af mange faktorer. Reputation er et tal imellem 0 og 100, hvor
0 er blodtørstigt had, og 100 er forgudelse. Det påvirkes
af hvor du er, hvilken race du er, hvordan du ser ud, hvor høj
din charisma er, og sidst men ikke mindst hvem du snakker med.
Jeg spillede for eksempel som en dværge-tekniker, og havde
en meget lav charisma, og et ubehageligt udseende til at følges
med det. I byen Shrouded Hills blev jeg på trods af mine
skavanker og Kvasimoto-agtige udstråling en lokal helt
med enorm popularitet og derved "reputation". Det
skyldtes at jeg havde været god imod de lokale, havde
reddet deres by fra banditter, ryddet en mine med et spøgelse
i, og stoppet et bankrøveri (dette foregik i starten
af spillet, jeg vil ikke røbe for meget for Jer). Da
jeg senere kom til større byer blev jeg mødt med
kommentarer som: "Bvadder! Din blotte tilstedeværelse
gør mig dårlig og syg, vil du ikke nok gå?".
Da jeg så havde bevist mit værd blev jeg stille
og roligt accepteret af de lokale i også de byer, MEN
samtidig røg min reputation ned hos andre typer... Tyve,
necromancere, kultister, sindsforvirrede præster, ærgerrige
forretningsmænd og andre lyssky typer foretrækker
nemlig nogle gange at man er utiltalende og har et lavt reputation,
for så er der tit større chance for at de kan bruge
én til quests og lignende.
Så det
er hovedsageligt et spørgsmål om spil-stil og udfordring
der dikterer om man vil følge en god eller ond kurs.
Man kan naturligvis også forsøge at balancere på
et neutralt grundlag, men det er slet ikke så let som
man kunne tro. Ser I, ud over godt og ondt, er der også
kampen imellem teknologi og magi, og er man en god magiker vil
forskere og teknologer se ned på én, imens præster
og magikere vil se mere op til en (højere reputation).
Vil man også forsøge at gøre sig neutral
på dette punkt, bliver det altså mere end almindeligt
svært at spille!
For at gøre
det endnu sværere ikke at vælge side,
har de NPC'ere man har med også hver deres tankegang om
hvad der er godt og ondt, og hvad de helst ser dig gøre.
Som i Baldur's Gate 2, vil deres interne stridigheder ramme
dig før eller siden, og det er svært at gøre
alle glade. Har du i øvrigt en lav charisma, kan du kun
få ganske få følgesvende, så det burde
ikke forværre situationen yderligere.
NPC'ere
siger du?
Ja,
man kan få Non-Player Characters til at hjælpe én
i sine rejser. Antallet af følgesvende er begrænset
af din karakters charisma og din reputation. Er du en lille
engel er det klart at de onde kult-præster ikke vil følges
med dig, og er du en ægte bastard vil hæderlige
karakterer ikke ses i din nærhed. Du kan til dels styre
NPC'ere, men du kan ikke styre hvordan de udvikler sig (fordeler
karakter-point), hvordan de reagerer og hvad deres mål
er. Det du kan styre er hvilket udstyr de skal have på,
hvad de ellers skal bære, hvor de skal gå hen, hvem
de eventuelt skal angribe. Herudover kan du anvende deres evner
til egen fordel. Har du eksempelvis dværgen Magnus med
dig, kan han bruges til at fremstille fælder og våben.
Præsten Virgil kan du bede om at heale dig og hvad han
ellers har af evner. Alle NPC'ernes evner kan du checke på
deres character-sheet, men som sagt kan du ikke fordele deres
point for dem.
Nok
snak om evner og rollespil. La' os få noget KAMP!
For
det er der også masser af i Arcanum. Man kan sætte
kampsystemet op på tre måder, alt efter hvad man
foretrækker: Real-Time, Turn-Based og Fast Turn-Based.
Ens karakterer har en række "action point" (AP)
der stiger med deres Dexterity. Jo flere AP man har, jo mere
kan man gøre når det er ens tur. Jeg vil sige det
ligeud... Real-Time kamp i Arcanum er en kæmpe fejltagelse!
Hvis man tager en hvilken som helst nogenlunde udfordrende
kamp, kan man regne med at tabe den hvis man bruger Real-Time
systemet, og formentlig vinde den hvis man gør det i
tur-baseret tilstand. Action Point systemet falder åbenbart
fuldstændig fra hinanden i Real-Time, og det hele bliver
ét stort kaos, og det er meget svært at følge
med. Det tur-baserede kampsystem virker til gengæld glimrende,
og minder meget om systemet vi kender fra Fallout-serien (inklusive
Fallout Tactics). Alting i kamp koster AP, lige fra at tage
en healende drik til at skyde en pistol. Det er en stor fordel,
hvis man er den krigsliderlige type, at smide en del point i
Dexterity. Kamp i Arcanum kan sagtens være sjovt, men
der er en del "dungeon crawls" i spillet der sløver
det meget ned, og de mange, mange kampe i træk gør
i virkeligheden bare én søvnig. Computerens AI
er heller ikke just i verdensklasse, da de gang på gang
stormer blindt afsted for at smadre én sønder
og sammen. Det er som regel også bare den nærmeste
karakter som ALLE monstre angriber, selvom den karakter måske
er en hærdet kriger, og den egentlige magt ligger i magikeren
der står uforhindret i baggrunden og kaster mægtige
spells imens hans krigerven tar' alle slagene. For at omformulere:
Man kan udnytte spillets halv-dårlige AI til sin egen
fordel i kamp.
|
