RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Da Archangel blev offentliggjort, syntes jeg at det lød som et spændende spil, og hjemmesiden bekræftede mine håb ved at være en af de mest stemningsfulde sider til et spil jeg endnu har set. Så da det endelig kom frem var jeg meget hooked på at få lov til at anmelde det, og uden de store problemer fik jeg overtalt Søren til at det skulle jeg få lov til. Den gang var jeg sikker på at jeg havde taget røven på ham, og skulle i gang med at anmelde et af de fedeste spil i lang tid, men efter at ha' spillet spillet har jeg så småt fået mistanke om at det var ham der der tog røven på mig, for magen til skuffelse skal man sgu lede længe efter :(

Som sagt var det spillets hjemmeside der i sin tid lokkede mig til det, da stemningen på siden lugtede langt væk af "Vampire: The Masquerade", Pen and Paper rollespillet fra White Wolf, som efter min mening er noget af det fedeste man kan komme i nærheden af. De brugte lidt samme metode som man gjorde da filmen "The Blair Witch Project" kom frem, nemlig at sige en hel masse uden egentlig at sige noget direkte, og så lade folks fantasi klare resten. Det vil sige at man ikke direkte fik af vide hvilken genre det var, bortset fra at det ville indeholde RPG-elementer. Man fik ikke nogen screesnshots, men til gengæld fik man noget virkelig flot consept-art som fik ens tænder til at løbe i vand. Man fik små hints om handlingen, men ikke noget direkte og sådan fortsatte de ellers. Virkelig fed måde at skabe hype omkring et spil på, det er bare surt når spillet så skuffer på stort set alle tænkelige måder.

Efter min mening, ja. Spillet minder på mange punkter om det første spil jeg anmeldte for Rollespilcentralen - nemlig Rune - da det i store træk er et 3rd person hack 'n slash spil med nogenlunde pæn grafik, latterlig dårligt kampsystem og AI (Artificial Intelligence til dem der skulle være i tvivl ;), stort set ikke-eksisterende puzzles (det tætteste jeg endnu har været på et puzzle har været at trække i et håndtag for at åbne en dør) og et plot der får tyske "naturfilm" til at virke som Oscar-materiale...
Ok, måske en smule overdrevet, men jeg er en skuffet skuffet ung mand...

En af de eneste positive punkter jeg kan komme på er startmenuen i spillet, der som det eneste har lige så fed stemning som deres gamle hjemmeside. Desværre bruger man kun et par sekunder på at se på menuen og så hopper man ind i spillet, så det hjælper altså ikke så meget igen. Musiken er også rimelig god, men den er stadig ikke nok til at opveje de mange andre mangler som jeg kommer til lige om lidt. Det skal dog siges at hvis der på et tidspunkt bliver udgivet en CD med musiken fra Archangel vil jeg overveje kraftigt at købe den, for de har faktisk haft nogle ret habile musikere til at stå for den side af spillet.

Men her holder de positive ting ved spillet altså også op. For at starte med starten så er den måde spillet kommer i gang på nok en af de mest plot-mæssige usikre jeg længe har set. Forstil jer følgende:

En lastbil kører på en smal bjergvej. En personbil kører imod den. Lastbilen smadrer ind i personbilen. Manden i personbilen bliver slynget ud af bilen og ligger livløs på jorden. Manden fra personbilen vågner op i et kloster. Han bliver taget imod af en munk (som jeg forresten er sikker på har fået det hvide snit hvis man skal dømme efter den måde han opfører sig på) der fortæller ham at han er i "The Monastary of the Azure Order" (eller noget i den stil). Han bliver vist hen til overmunken der fortæller ham at han er guds udvalgte, stikker et sværd i hånden på ham der ville få enhver paladin til at komme i bukserne, og derefter fortæller ham at nu skal han ud og battle ondskab og rede verden... Ja...

Personligt vil jeg sige at hvis jeg havde været ude for et sådant uheld, så ville min første reaktion nok ikke være at sige "ok! Den er bare go' fin du!", hvis jeg vågnede op et vildt fremmede sted fyldt med sære munke der sagde at jeg var guds udvalgte. Jeg ville nok mere begynde at lede efter kameraer for at finde ud af om jeg var med i "Rent Fup". Men det er måske bare mig der er besværlig, hovedpersonen Michael (ja, li'som ærkeenglen Michael...) bliver i hvert fald meget hurtigt enig med sig selv om at det lyder som en god idé, og løber derefter ud i vildnisset for at smadre ting.

Efter man har løbet et par meter ud af klosteret kommer der en flink engel ned til en, der siger at gud gerne lige vil ha' en snak med en. Sådan noget siger man selvfølgelig ikke nej til, så man får lov til at snakke med selveste gud. Han fortæller kort hvordan man skal arbejde for ham, og så giver han en lov til at vælge imellem to "former" som han vil skænke en til at hjælpe med opgaven. Her begynder det så at blive rigtig sært, for de to former (som forresten er "The Warrior" og "The Ghost") ligner et eller andet taget direkte ud fra helvede, og når man kort efter selv bliver smidt tilbage til hvor man mødte englen, ligner man verdens ondeste døds-gother... Nu kan det selvfølgelig bare være mig der ikke hørte ordentligt efter i religion og ikke har fået ordentlig kristen vide fordi jeg nægtede at blive konfirmeret, men så vidt jeg ved er det mere "Jeg-hjælper-Satan-agtigt" at løbe rundt med kranier dinglende fra bæltet, og en stor gauntlet med spikes på (som man forresten aldrig får lov til at bruge), end det er "Jeg-hjælper-gud-agtigt". De to forskellige forme man kan tage er ikke meget bedre, da ens Ghost-form ligner en ond ond ond wraith fra D&D og ens Warrior-form mest af alt ligner Darth Maul på en dårlig dag... Måske er det bare mig der er besværlig endnu engang, men hvis jeg var gud ville jeg altså sørge for at min "champion of the light" ville ligne sådan én, i stedet for at få ham til at ligne en "champion of all that is evil and ugly".

Jeg har stadig masser af spydigheder tilbage om mangel på plot/historie/logik i spillet, men det kan nok blive kedeligt at høre på mig bitche i længden, så jeg vil stoppe her...

I stedet vil jeg gå videre til AI'en som desværre også hjælper gevaldigt til med at trække karateren ned. Som jeg skrev tidligere minder Archangel på mange punkter om Rune, og det kan især ses på AI'en. Når man støder på et monster består dets taktik i at løbe savlende over imod en, for derefter at begyne at angribe når det er tæt nok på. Hvis man møder flere modstandere på én gang, tager de sig ikke det mindste af hinanden, men løber stadig bare allesammen over imod én i en kæmpe klump af monsterkød. Den eneste gang jeg har set nogen opføre sig bare en smule intelligent er når jeg charger en bueskytte, de prøver nemlig at holde sig på afstand, men den måde de gør det på er altså bare at gå baglæns så det er stadig ikke supersnedigt. Kamp i Archangel består forresten i at trykke på venstre museknap så man angriber, og... Ja det er vidst egentlig det... Man kan også bruge nogle få af sine "super-powers" men det bliver aldrig nødvendigt, så hvorfor besvære sig med det?

Den værste ting ved AI'en er når man flygter fra monstre. Ikke fordi det er noget man har brug for særlig tit, da man næsten lige fra starten af kan bytte noget af sin essence (læs: mana) ud med health, og da man regenerere al sin Man... Essence! render man altid rundt med max. health da det ville være dumt andet. Men vi kom fra at flygte fra monstre. Når man gør det så jagter de en et stykke, for derefter at stoppe pludseligt op og ret ofte oven i købet vende sig om med ryggen til en. Det gør at man derefter kan sneake tilbage og backstabbe dem uden problemer, og ret tit kan det lade sig gøre selv om de står med siden til og egentlig burde kunne se en. Det er enda muligt at backstabbe en modstander, for derefter at gå videre til hans ven der står en meter længere fremme og backstappe ham, da de heller ikke ligger mærke til at deres ven lige er faldet rallende om på jorden. (min rekord er at backstappe 4 monstre der alle sammen stod med max. en meters afstand mellem sig, mange af dem med siden til mig, og ingen af dem lagde mærke til hat).

Ja der er så! Selv om musiken som sagt er ganske god, så er resten af lyden altså ikke noget at råbe hurra for. Især er voice-actingen lige til at græde over. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har hørt dialog med så lidt følelse i, og det er lige ved at man bliver glad for at spillet hovedsagligt er hack 'n slash når man tænker på hvor slemt det ville være at skulle høre på den gang makværk hele spillet igennem. Især Michael stinker, og når det er hans stemme man hører mest, burde de altså i det mindste ha' fundet en der kunne snakke med bare en smule overbevisning til ham, men det gjorde de altså ikke.

Grafikken er heller ikke noget at råbe hurra for, selv om den trods alt ikke skuffer totalt. For det meste er den til at leve med, men hvis man f.eks. angriber imens man løber bliver der brugt den 100% samme animation som når man står stille, denne gang glider man bare af uforståelige grunde hen over jorden samtidig, og det er altså bare en fjollet ting at lave. Der er også et monster der på mystisk vis kun kan bløde ud af føderne lige meget hvor man slår det når det er dødt, hvilket har resulteret i at jeg gentagende gange har stået og hugget løs på dets hovede, bare for at kunne pege på skærmen og grine imens det splattede ud med blod fra deres fod (hey, det rimede). Skræmmende nok er det en af de ting jeg har haft det sjovest med i spillet, og det siger egentlig en del om hvor ikke specielt sjovt det egentlig er :(

Et sidste lille irritationsmoment inden jeg slutter af er også at det er umuligt at skippe logoerne fra producenterne i starten, så hver eneste gang man starter spillet er man tvunget til at se Jowoods logo-animation igen og igen og igen og igen... Ikke at den ikke er ganske nydelig, den bliver bare lidt trættende efter de første 10-15 gange...

Ja det var så det. Alt i alt har min oplevelse med Archangel, som I nok har gættet jer til, ikke været den bedste. Jeg havde glædet mig til et skummelt, mørkt og dystert rollespil der dryppede af stemning. I stedet fik jeg et dårligt sammenskruet 3rd. person hack 'n slash spil med så få rollespilselementer at jeg har glemt at nævne dem her i anmeldelsen... Nå, men det eneste der bare minder om RPG-elementer er at man samler XP for hvert monster man nakker og hver quest man løser, og for de XP kan man så købe diverse ubrugelige evner for. I løbet af al den tid jeg spillede brugte jeg kun mine XP til én ting, og det var at købe healing-evnen på 1. grad så jeg kunne heale efter hver eneste kamp. Resten af mine XP gemte jeg i håb om at få en fed evne senere i spillet, men der hvor jeg er kommet til indtil videre har intet vist sig at være sjovt nok :(

Grafik:	6	Det sniger sig lige præcis over 6. Grafikken er sjældent direkte grim, til gengæld er den endnu sjældnere direkte pæn, og mange af figurerne i spillet (især Michael selv) bevæger sig til tider ret mærkeligt.
Lyd:	6	Hvis jeg skulle bedømme musiken alene ville denne karakter havde været meget højere, men da resten af lydene i spillet desværre ikke er alt for fede, og voice-acting'en stinker langt væk, kan det ikke komme meget højere end dette.
Gameplay:	4	Gab det er kedeligt. Hvis man har absolut INTET ANDET at lave, kan man måske få en enkelt time til at gå med at dræbe monstre, men det bliver altså meget hurtigt meget kedeligt og meget ensformigt, og de quests jeg har stødt på indtil videre har ikke hjulpet videre på det.
Plot / Addiction:	4	Ja som sagt er plottet så tyndt at man kan se igennem det, og det er IKKE et spil man sidder og spiller til langt ud på natten fordi man bare ikke kan lægge det fra sig. Jeg har maximum spillet det her spil nogle timer af gangen, fordi jeg simpelthen syntes at jeg spildte min tid med det.
Multiplayer:	NA	En af de fedeste features i Archangel er manglen på multiplayer, det gør nemlig at stakkels anmeldere som mig ikke behøver at spille det på nettet også.
Diverse:	6	Manualen og boxen fik jeg ikke i review-materialet, så dem kan jeg intet sige om, men som sagt er menuen virkelig stemningsful, så det kan godt trække karakteren lidt op. Til gengæld er der ikke rigtig andet i spillet der gør andet end at trække ned, så at give 6 her er egentlig ret flinkt at mig.

Overall:	5	Jeg har vidst rakket nok ned på det her spil... Alt er stort set dårligt bortset fra musiken og startmenuen, så jeg vil gøre det samme som da jeg gav Rune karakteren 5 og sige at hvis man kan lide denne slags spil vil man få mere ud af "Drakan: Order of the Flame" eller "Ashgan the Dragon Slayer". Selv om begge spil blev lavet på den anden side af årtusindskiftet er de begge to federe end Archangel. Sørgeligt men sandt :(