RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "Beyond Atlantis II", d. 15 November 2001
Spillet er venligst udlånt af
Betafon

Side 1 af 2

Ahhh Atlantis:

Adventure-spil bliver udgivet med større og større intervaller, og når der endelig dukker ét op er vi som regel meget spændte her på RSC. Firmaet Dreamcatcher har i de sidste par år dog stået som en solid forkæmper for genren, og de udgiver nu nogle nye adventure-spil hvert år, og gudskelov for det, fordi genren er én af de mest alsidige og fascinerende overhovedet på computermarkedet. Har man aldrig spillet et eventyrspil er der noget galt med ens opdragels, for spil som Space Quest, Monkey Island, Gabriel Knight, Myst m.fl. bringer gode minder frem hos denne anmelder.

Det sidste eventyrspil vi kiggede på her på RSC, var Monkey Island 4, men denne gang er der mindre humor og ballade, for turen går til Atlantis, i et fornøjeligt adventure med gode puzzles, flot grafik og en alternativ måde at gribe sagen an på. Skønt vi aldrig har spillet Beyond Atlantis, sidder vi nu med 2'eren, og det er vigtigt at nævne, at de to spil ikke umiddelbart har noget som helst med hinanden at gøre, da ingen karakterer går igen, og plottene er 100% uafhængige.

Man spiller en flot kvindelig arkæolog der er draget til Sahara for at udgrave en ægyptisk ruin. Hun støder på en flok banditter, og tages til fange sammen med en Turqui-kriger der tilfældigvis er i nærheden. Det viser sig at den ægyptiske ruin eksisterer, men at den har bånd til det forsvundne Atlantis, og arkæologen tager nu på en fantastisk rejse igennem tid og rum for at finde hemmeligheden bag Atlantis.

Det skal siges, at hverken hovedpersonen, skurken eller nogle andre karakterer i spillet har navne, og det er lidt forvirrende, for deres personlighed og hvad man forbinder med de enkelte er sværere at huske, når man ikke har et navn at sætte ordene op imod. Det er dog også et originalt tiltag, og ganske interessant at man ingen navne har at jonglere med i spillet. Jeg vil ikke fortælle vildt meget om historien, men den er en smule uhåndgribelig, og måske for fantastisk for manges smag, men kernen i sagen er at der skal eventyr til et eventyrspil, og det er der meget af i Beyond Atlantis 2!

Den GodeDen OndeSuppemand

Grafik og lyd i særklasse, men for en pris:

Grafikken i spillet er ganske simpelt fremragende. Fra de detaljerede steder man besøger, til udstyr, til interaktive gåder, så er der virkelig kræs for øjnene igennem hele spillet. Endnu flottere er de mange, mange mellemsekvenser, der er lavet som film, mesterligt udført og flydende som var de vand. Man skulle tro at film-kunstnerne bag spillet var stukket af fra Blizzards crew, så godt ser det ud!

Der er et par meget små skavanker med grafikken, og det er når man har dialog inde i spillet, da ser karaktererne ofte lidt falske og umenneskelige ud, og sammenligner man med de billedskønne filmklip kan man tydeligt mærke hvor Dreamcatcher har brugt det meste af deres tid.

Al denne suveræne grafik har dog en pris, i form af lange, lange loadtider imellem hvert enkelt sted. Det er ikke noget problem hvis man har været et givent sted før, for så gemmer spillet dataen i cachen, det er når man udforsker nye steder problemet opstår. Man kan risikere at vente 5-10 sekunder imellem hvert "skridt" fremad, alt sammen på grund af loadtid fra CD'en. Idet der ingen mulighed er for en komplet installation kan man altså ikke komme uden om dette, medmindre man er kodehaj og selv laver installationen om. Grafikkens kvalitet opvejer dog loadtiden, og man bruger jo også ganske lang tid visse steder hvis der er puzzles at løse, men det frustrerer stadig til dels.

Lyden i spillet er vel-indspillet og klar, og musikken er også i harmoni med grafikken, stemningen og den enkelte situation. Heltinden har dog en irriterende gebrokken engelsk, hvorimod resten af karaktererne virker mere britiske. Man skulle nok have givet hende en mere identificérbar stemme, og én der kunne tale flydende engelsk uden at lyde som en franskmand, men man kan ikke få alt her i livet.

En magikers fortryllede have i BaghdadJO TAK!Forhistorisk møde med en sabelkat

Videre til side 2


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.