|
Side 1 af 3
Ualmindeligt høje forventninger:
Hvordan skal man dog starte en anmeldelse
af det mest længe-ventede rollespil i 2 år... Jeg
tror jeg vil starte med at opsummere hvorfor Baldur's
Gate II er det mest længe-ventede rollespil siden 1998.
1998. Det var December måned,
og et lille firma kaldet Bioware sendte deres nye rollespil
på gaden til Julehandelen. Spillet hed Baldur's Gate,
og var ikke særlig kendt, kun af en lille skare fans (deriblandt
mig) ,der trofast havde fulgt spillets udvikling siden starten
af '97. Interplay, udgiveren af spillet, slog det stort op i
spil-pressen, og spillet var så godt, at det høstede
utallige priser og blev hæderkronet til skyerne af computer-rollespillere
verden over. Rollespils-genren var tilbage i fuld vigør,
efter i lang tid at have været en B-genre, hvor kun ganske
få spil udkom, og størstedelen af de spil der dukkede
op på markedet enten var dårlige, eller simpelthen
dårligt markedsført.
Baldur's Gate satte igen gang
i RPG-genren, og spillet blev også en tordnende kommerciel
succes, med over 1 million solgte eksemplarer i dets første
år i USA (til sammenligning har kun Diablo-serien solgt
bedre i denne genre). Alle ventede en opfølger på
den store succes, der med et gribende, episk plot, og et fantastisk
gennemarbejdet spil i alle henseender krævede en
2'er. Og Bioware leverede for få uger siden varen til
de glubske masser af rollespillere... Og endnu engang besejrer
de konkurrenterne med et gennemarbejdet og suverænt produkt,
nemlig Baldur's Gate II - Shadows of Amn. Læs videre for
at se hvorfor BG2 er "that damn good"...
  
Det episke rollespil:
Nogle sidder måske og funderer
over hvad jeg mener med et "episk rollespil", men
det er simpelthen bare et spil der bygger over en historie,
hvor hovedpersonerne kan ændre verdens gang, med ofte
meget effektfulde begivenheder og mange fantastiske rejser.
Det modsatte af det episke rollespil, er det lukkede rollespil,
hvor man følger en helt (eller en gruppe), der deltager
i relativt ubetydningsfulde begivenheder og hændelser
(som i Icewind Dale).
BG1 var et episk rollespil, hvor
man fulgte en afdød guds søn på hans rejser,
og hans forsøg på at stoppe en krig imellem 2 store
nationer. I BG2 fortsætter historien hvor den slap, men
denne gang er det sønnens indre dæmoner man skal
bekæmpe, og handlingen udspiller sig som de konsekvenser
som samfundet rundt om én kommer til at blive påvirket
af, alt efter hvordan man takler forskellige nervepirrende og
altafgørende situationer.
Sagt kort er BG2 et stort spil,
hvor DU har kolossal betydning for hvordan verdens gang skal
gå. Som hovedperson kan du enten vælge at importere
den karakter du brugte i BG1 (eller Tales of the Sword Coast),
eller du kan lave en helt ny. Alt det udstyr som man havde på
sine karakterer er dog for evigt væk, så du må
nøjes med det du kan finde igennem spillet (hvilket er
ikke så lidt endda!). Man starter spillet i et fængsel
i Amn, hvor man er blevet taget til fange af den farlige magiker
Jon Irenicus. Hvorfor han har fanget én er uvist, men
han udfører eksperimenter på dig og dine venner,
og din kamp med Irenicus er altafgørende for historien,
som jeg dog ikke vil røbe i dette review. Nogle af dine
gamle venner er også blevet fanget, så du kan reelt
starte spillet med Imoen, Minsc og Jaheira i din gruppe, hvilket
jeg klart kan anbefale, idet alle sammen har stor betydning
for historien, og mange af de under-plots der er igennem spillet.
Det gælder nu om at komme ud af fængslet, finde
ud af hvem Irenicus er, og hvad han vil med dig, og få
styr på din fortid én gang for alle, inden flere
magtsyge galninge prøver at udnytte dine kræfter
(som guden Bhaal's søn er du jo ganske interessant at
studere).
  
Selve spillet foregår som
alle de andre spil Bioware og Black Isle har udgivet for nyligt,
både mht. interface, men også hvordan ens karakterer
er opbygget, hvordan man ordner inventory og alt det andet.
Har du boet i et jordhul i flere år, kan du læse
mere om styresystemet i vores reviews af Planescape:
Torment og Tales
of the Sword Coast.
Af nyskabelser er der kommet
lidt flere karakter-klasser at vælge imellem, nemlig Monk,
Sorcerer og Barbarian. Selvom spillet foregår med AD&D
2nd Edition reglerne, har de altså konverteret de nye
3rd Edition klasser i spillet. Hver klasse kan herudover vælge
et "kit", altså en særlig gren af en klasse,
der får nogle fordele og nogle ulemper. Eksempler på
kits er f.eks. Undead Slayer eller Inquisitor for Paladins,
og Wizard Slayer og Berserker for Fighters. Alle disse kombinationer
giver utrolig variation i spillet og man har lyst til at prøve
alle sammen efter i sømmene for at se hvilken type passer
bedst til ens spillestil.
Også den nye race, Half-Orc
er tilgængelig for spilleren. Hvad der måske er
mere interessant er, at proficiency-systemet er udbygget, så
ens karakterer kan nu f.eks. bruge to sværd på én
gang, eller specialisere sig i bruges af "økse &
skjold" osv. Herudover er opløsningen
sat op til 800x600 (og man kan få den helt op på
1600x1200 hvis man har sit hardware i orden), og man kan fjerne
alle panelerne fra interfacet, så man får et virkelig
flot full-screen overblik igennem spillet. Jeg kan anbefale
at blive i 800x600, for går man meget højere op
i resolution, mister man mange detaljer og får sværere
ved at finde ting på skærmen idet alting er så
småt.
En sidste vigtig forskel på
BG1 og BG2, er at man i 2'eren starter omkring level 10, hvilket
gør alting meget mere interessant når vi taler
om monstre, magiske ting og formularer, men noget af dette kommer jeg nærmere
ind på senere i denne anmeldelse.
  
Multiplayer:
I min mening er BG2 et single-player
spil, men ønsker man at arbejde sammen med et par venner
kan man da også spille det i Multiplayer. Man kan være
op til 6 spillere, og hosten har så mulighed for at bestemme
hvor meget indflydelse hver enkelt spiller skal have. Hosten
kan således bestemme om en given spiller skal kunne bringe
gruppen til et andet område, eller hvor frie tøjler
hver enkelt har mht. brug af gruppens penge, dialog m.m. Alt
sammen er meget smart sat op, og modsat BG1, hvor spillet blev
pauset for alle hver gang der var bare den mindste dialog, så
kan man i BG2 vælge kun at pause for alle spillere når
der er en plot-essentiel dialog i gang. Hosten kan endvidere
bestemme hvilke spillere der skal have mulighed for at pause
spillet.
Man kan godt save i Multiplayer, men chancen for
at man sammen med nogle venner rent faktisk gennemfører
det store spil i MP er ret usandsynlig, og dør den primære
karakter, ja, så stopper eventyret for alle spillerne,
ligesom hvis man spillede Singleplayer.
Konklusion: Multiplayer fungerer,
og tilmed godt, men måden spillet er opbygget og det episke
plot gør det svært at køre et sjovt, langt
spil med kammeraterne. Hermed er det sagt at BG2 nok ikke er
det hotteste at byde folk til et net-party.
|
