RSC Anmelder: "Baldur's Gate II - Shadows of Amn", d. 9 Oktober 2000
Spillet er venligst udlånt af Betafon

Side 2 af 3

Den vigtigste forbedring:

De fleste fans af Planescape og Fallout kunne kritisere Baldur's Gate for at have for lidt rollespil og dybde i karaktererne, men ikke mere. Der er så ufatteligt mange spændende dialoger i BG2, at det begynder at minde om Planescape i dets variation, kompleksitet og dybdy, men samtidig er der ikke nær så megen snak i BG2 som i f.eks. Planescape, hvilket vil gøre mange mere traditionelle spillere glade.

Alle karaktererne man møder undervejs, lige fra Imoen til Keldorn tilbage til Jaheira er utroligt godt bygget op, med baggrundshistorier, motiver, mål og vigtigst af alt, personlighed. Spillet byder på romancer, intriger, interne magtkampe og meget mere som man kan forholde sig til og derved bedre leve sig ind i spillet. Det er denne gnist af spænding og de velopbyggede forhold som alle karaktererne i spillet har overfor hinanden, der gør det uforudsigeligt, og sjovt, at være hovedpersonen. Når bi-personerne er spændende, gør de netop hovedpersonen mere interessant i længden. Hertil kommer alsidigheden og alle de forskellige måder man kan takle hver enkelt situation med NPC'erne, og det giver naturligvis bare spilleren lyst til at afprøve alle mulighederne. Kort sagt: Man vil spille BG2 igennem flere gange, om ikke andet så for at udforske nogle andre NPC'ere og se hvad der sker i det lange løb.

Men det er ikke kun de NPC'ere du kan være i gruppe med der er blever fordedrede. Alle, lige fra bordelmutteren til krigsgeneralen man møder i spillet har et script indbygget, der giver dem forskellig dialog baseret på situationen. Et nemt eksempel ville være følgende: Jeg er inde på en kro, og spørger kromutter om hun har hørt nogle gode rygter. Hun kalder mig for en ildelugtende hanhund og nægter at tale med mig... For sjov valgte jeg at stille hende samme spørgsmål, men med Jaheira som den spørgende. Denne gang svarer kromutter at hun med glæde vil snakke med en så sød pige og at hun bare skal føle sig hjemme i kroen. Wow!! Sådan er situationen faktisk med næsten alle NPC'er, og det gør en forskel om man er mand eller kvinde, elver eller dværg og hvilken karakter-klasse man har. Der er virkelig lagt meget arbejde i sådan et levende miljø!

Men vigtigst af alt, og det som mange danskere især ønsker at vide er: Er det bedre lavet så man kan være ond i BG2?
Svaret er et klokkeklart JA. Måden hvorpå quests er lavet, og de NPC'ere man møder gør det helt klart lettere at være ond, og man behøver heller ikke opgive at gennemføre en masse quests fordi man er ond, netop fordi de kan løses på en masse forskellige måder. Men det er helt klart sværere at være ond, fordi mister man sit "reputation" bliver alting i butikkerne dyrere, man får svært ved at holde sin gruppe sammen idet alle er egocentriske bastarder, og sidst men ikke mindst har man vagter der puster én i nakken hele tiden. Men er man til "The Dark Side" er der ingenting der forhindrer en spændende oplevelse i BG2.

Quests med omtanke:

Sagt simpelt: Quests føles ikke længere som en avisrute i BG2. Med det mener jeg, at det ikke længere er kedelige quests som "tag den her ting til X, og kom tilbage til Y for at blive belønnet". Nu er quests spændende, har mange løsninger og er, vigtigst af alt, varierede. Hvordan du løser en quest kan sagtens påvirke din videre færd, og nogle quests er meget lange og indviklede, som for eksempel ens Stronghold-quest. Indførelsen af specielle "strongholds" gør, at ens kriger kan få en borg når han opfylder visse krav. Dette foregår igennem en stor og svær mission, og når man så endelig har borgen vil der være flere missioner som henvender sig direkte til den, så det er altså ikke bare noget man får foræret. Borgen skal for eksempel vedligeholdes og udstyres med kampklare tropper. En tyv kan ligeledes få et tyvelaug igennem opgaver, en Paladin et Holy Sword (special-designet våben til paladiner), en Druide en hellig lund, en præst et kloster osv.

Alle NPC'ere som man har med i sin gruppe har også en specifik mission eller begivenhed som de skal konfronteres med på et tidspunkt. Disse quests er også ofte store og tillagt meget drama og spænding. Bl.a. skal Jaheira konfrontere en gammel fjende og Keldorn skal træffe et vigtigt valg imellem hans kirke og hans familie.

Der er stadigvæk visse ting i spillet der er nødvendige for at plottet føres videre, men ofte giver disse situationer dig også mere end et valg, så spillet for altid vil være anderledes efter du har truffet en afgørelse. Genspilbarheden er altså enorm, idet spillet er kolossalt stort, quests kan klares på mange måder, og karakterene man har i sin gruppe varieres.

Kamp, taktik og frygtindgydende monstre:

I BG1 var kamp meget regelmæssig og man kunne nøjes med at save hver time eller deromkring. Sådan er det ikke længere. Du skal save spillet, og save ofte! Monstrene og fjenderne i BG2 er langt mere avancerede end i 1'eren, og der skal lægges strategi og taktik alt efter hvilken fjende man bekæmper. Det sker meget ofte at man skal spille en kamp mere end én gang, for at lære af sine fejl, og finde fjendernes svagheder. Dette er på ingen måde dårligt, for har man virkelig problemer kan man bare sætte sværhedsgraden ned (der er fem sværhedsgrader). Man kan godt nøjes med at sætte sværhedsgraden ned i en enkelt kamp, og så sætte den op igen bagefter, det sker der ikke noget ved.

Monstrene er nogle af de mest interessante og sagnomspunde i AD&D, og her kan nævnes at man vil møde Beholdere, Mind Flayere, Drow, Duergar, Vampyrer, Licher og tilmed Drager! Dette er ud over det "sædvanlige" sortiment af fjender som Ogres, Kæmper, Gobliner, Skeletter og Jellys. Her har jeg endda undladt at nævne flere af de mægtigste skabninger man også kommer til at støde på, så der er nok får til slagtebænken i BG2! Dog er den farligste fjende ofte andre eventyrgrupper, eller store grupper magikere e.l. De har nemlig magiske ting de bruger af, potions, og selvfølgelig et utal af formularer kombineret med en forudbestemt taktik. De sværeste kampe jeg har haft er imod grupper af eventyrere (krigere, magikere etc.), og jeg har ellers mødt lidt af hvert på mine rejser, deriblandt alle de ovennævnte monstre!

Efter endt kamp er det tid til at gøre status, og har man mistet for mange i gruppen kan det måske bedre betale sig at loade spillet. Er tabene ikke så store, så burde en Cleric snildt kunne få alle på benene igen (en Clerik har jo Raise Dead og masser af healing-formularer i de høje levels som BG2 udspiller sig i).

Så husk at bruge quicksave-knappen meget ofte. Desværre er der en alvorlig bug i denne feature, som særligt vil vise sig ved computere med VIA-chipset motherboards, så spillet ofte (1 ud af 10 gange) crasher på en quicksave. Det er bare surt hvis det er længe siden man har savet. Heldigvis ødelægger crashet ikke ens tidligere quicksave, og dette er også en af de eneste bugs jeg er stødt på i spillet endnu.