|

Side 1 af 1
Vores
første kig på PS2: Da RSC indtil
videre udelukkende har vært et PC site, er dette noget af et skridt
for os, men sammen med Betafon har vi udvidet sortimentet til også
at dække Playstation 2, samt X-Box titler! Som det første review,
bringer vi en lille perle som burde have været ude til PC'en,
fordi resten af den geniale serie er det; Baldur's Gate: Dark Alliance.
Lad
mig starte med meget hurtigt at komme igennem historien i spillet,
og så går vi i dybden med gameplay, grafik og 3rd Edition regelsættets
dissektion.
Du
spiller enten en kriger, en bueskytte eller en sorceress, og udfaldet
af historien er det samme. Du er netop ankommet til Baldur's Gate,
og er klar til eventyr, da du bliver overfaldet og røvet på gaden.
Vagtværnet når heldigvis at komme dig til undsætning og skræmme
tyvene væk inden de kan nå at gøre mere ved dig, men din situation
er netop blevet forværret. Nu er det så op til dig at finde tyvene
og hævne dig på den blodige måde. Det var sådan cirka plottet...
Der kommer naturligvis mere kød på senere i spillet, men plottet
er meget tyndt, og har meget lidt at gøre med din karakters situation,
så vi giver spillet 03 for historie og intriger. Til gengæld er
gameplayet bemærkelsesværdigt godt, og så glemmer man hurtigt de
vandede forklaringer der er på ens færden undervejs. Et eksempel
på den dårlige historie er, at den person/skabning man er oppe imod
som den ultimativt onde, det finder man først ud af 3 sekunder før
man møder vedkommende i "det endelige slag". Slutsekvensen
lader også bare endnu flere spørgsmål hænge i luften, og er ikke
rigtig tilfredsstillende. Men nok om plottet, for der er ikke mere
at skrive om det, lad os kigge lidt nærmere på spillets mange
gode sider!
  
Wow det her
er sjovt!
Det tager ikke
lang tid at lære Dark Alliance at kende. Man kan løbe, hoppe, slå
og bruge feats og magier. Man kan endvidere drikke healing- og mana-potions
på henholdsvis R2 of L2. L1 bringer et kort frem over hvor man er,
og det har tre indstillinger: Stort, småt (i hjørnet) og væk. R1
bruges til at gå i "block", hvor man blokerer fjendlige
våben, pile osv. Man styrer med venstre styrepind, og kan dreje
kameraet omkring på den højre. På pileknapperne kan man scrolle
frem og tilbage igennem ens magier og feats, for at vælge hvilken
man skal bruge til lejligheden. Man kender systemet efter 5-10 minutters
spil, og mestrer det efter et par timer, når man hurtigt skal vælge
en anden feat i kamp, eller skal blokere.
Spillets
gameplay er også sjovt netop fordi det er nemt. Man kan vælge imellem
tre forskellige klasser; kriger, bueskytte og magiker, og hver har
forskellige feats og evner (spells), som de kan få med tiden. Man
starter i level 1, og når man har et vist antal XP, stiger man level,
og får nogle point at fordele i sine evner. Jo højere level man
bliver, jo flere point får man. Seje evner koster naturligvis flere
point end de mindre seje, og nogle evner kan sågar opgraderes
(f.eks. "Improved Critical" og "Dodge", hvor
der er fem niveauer).
Dark
Alliance minder på virkelig mange måder om Diablo 2, men det er
sjovere, mere udfordrende, flottere og mere varieret i landskaberne.
Man render rundt og hugger monstre ned, finder magiske ting og stiger
levels, men morskaben er højere i Dark Alliance end i Blizzards
hit-spil, i denne anmelders øjne. Du skal ikke forvente de vilde
komplicerede quests eller dialoger, men dem der er at finde er både
logiske og godt udtænkte, selvom de ofte involverer at man skal
dræbe fjenderne. Et andet definitivt plus er, at Dark Alliance har
utrolig varierende landskaber, ligefra skumle kældere til sneklædte
bjerge, til mineskakter, ishuler, skove, templer og sumplandskab.
Der er nok at tage fat på, og man når heller ikke at blive træt
af monster-udvalget, for der er nye jender at slås med hvert sted
man kommer hen. Monstrene "respawner" heller ikke, og
det er en god ting for de spillere der ikke gider slås igennem det
samme område gang på gang. Vil man have mere udfordring, sætter
man simpelthen sværhedsgraden op (der er hele fire sværhedsgrader).
Hele
tiden undervejs igennem horderne af ondskab støder man på skattekister,
våbenstativer, og endda krudttønder som enten kan bruges til at
lave lidt sjove flamme-effekter, eller endda som våben imod fjenderne
i et velplanlagt angreb. Især med krudttøndernes eksplosioner kan
man mærke Dual-Shock effekterne i joypad'en, men den giver sig også
til kende når man er nede i den dårlige ende hvad liv angår, og
ryster med jævne mellemrum for at følge heltens svigtende hjerterytme.
Yderst gode detaljer!
  
Grafik der
savles over:
Dark Alliance
er også helt med fremme i grafik-sammenhæng, og her skinner det
virkelig igennem at det er en lille guldklump man sidder med i hænderne.
Vand kaskaderer flot når det rammer kanter, og man efterlader selv
unikke spor når man bevæger sig i det. Hopper man i vandet er der
en "splaske-effekt" efterfulgt af små ringe der spreder
sig ud, og det ser sindsygt realistisk ud! Alle monstrene og karakterer
er også suverænt animerede, og formularer som Lightning Bolt, Fireball
og Meteor Swarm får ens øjne til at fascineres. Spillet er endda
så grafisk imponerende, at den storbarmede kroværts brystparti er
animerede, og jeg er overvældende positivt fortabt i Dark Alliance's
visuelle indtryk.
Lydsiden
er desværre ikke helt så god, men baggrundsmusikken er okay, og
karakterer er som altid med BG-spil godt samplede og varierede i
stemmerne.
Multiplayer:
Dark
Alliance er ikke kun et single-player spil, og man kan vælge at
starte påny med op til to spillere, eller man kan simpelthen tilføje
den anden spiller undervejs. Jeg tror at Dark Alliance er et af
de første rollespil til Playstation, hvor skærmen ikke splittes
op når man spiller to, og det har sine fordele og ulemper. Ulemperne
er, at man ikke har fri bevægelighed, da man er afhængig af at partneren
også følger med i nogenlunde samme retning som én selv. Jeg har
spillet med et par forskellige venner, og en anden ting der tit
viser sig er, at det er hurtigt lige at trykke på "sammel op"-knappen
imens makkeren får bank, og jeg vil så hurtigt slå fast at
Dark Alliance ikke bør spilles i multiplayer med grådige typer,
da man ender med at få tæv i den ene ende af skærmen fordi makkeren
liiige skulle have en masse unødvendigt bras med.
Fordelene
dukker så op når man spiller med én der spiller for sjov, og ikke
for at "powergame". Her er spillet endnu engang vidunderligt,
åbent og mere taktisk end før. Monstrene bliver naturligvis lidt
stærkere, men til gengæld er man jo to om at tage dem ud, så de
to facts opvejer hinanden meget pænt. Man kan naturligvis også
save undervejs, og rent faktisk gennemføre spillet sammen, og der
deles ligeligt med guld og XP undervejs. Hvis én skulle blive slået
ihjel, skal man simpelthen vende tilbage til et save-sted (som der
er masser af undervejs), og så bliver makkeren genoplivet. Det er
sjovt, hurtigt og uden de store komplikationer, og når man lærer
hinandens stil at kende bliver kamera-begrænsningen ikke længere
et problem.
  
Drizzt,
variation og konklusion:
Gennemfører
du Dark Alliance, får du mulighed for at spille "The Gauntlet",
som ingen ringere end Drizzt Do'Urden, legendarisk RPG-darling.
The Gauntlet er et lille bonus-spil, hvor man skal kæmpe sig igennem
et dungeon fyldt med monstre på 15 minutter. Klarer man dette, låser
spillet op for "Extreme Mode", som er en meget, meget
svær sværhedsgrad, og man kan samtidig importere og spille
Drizzt igennem hoved-spillet! Drizzt er udstyret med hans to magiske
scimitar-sværd Twinkle og Icingdeath, samt hans mithril
chain + 4, og er desuden 16 level ranger. Og lad mig sige at det
er på tide man kan spille Drizzt i et BG-spil, efter at have været
med som NPC i to af de andre titler i serien, og det er både sjovt
og lidt spøjst lige pludselig at være den mest kendte Dark Elf i
hele verden, men sandelig en fed oplevelse!
Spillet
er ikke vildt langt, men man vil nok bruge 14-16 timer i alt på
at gennemføre det. Man kan så vha. The Gauntlet spille det igennem
som 4 vidt forskellige karakterer, og med fire sværhedsgrader er
der spil nok til mange dage. Jeg har personligt gennemført spillet
én gang (er dog igang med nr. 2), og er næsten kommet igennem i
multiplayer også. Jeg regner med at ville spille det en fjerde gang
som Drizzt, og så er den kanin vist også hevet op af hatten. Sagt
med andre ord: Du får noget for pengene!
Baldur's
Gate: Dark Alliance er et lækkert spil man ikke skal bruge lang
tid på at sætte sig ind i. Det er hurtigt, sjovt og frem for alt
med animerede bryster der vil få Lara Croft til at være misundelig.
Spøg til side, spillet er glimrende og finpudset i enhver henseende,
og kun plottet virker som en gang øregas i dette spil, der helt
klart er værdigt nok til at bære Baldur's Gate navnet. Diablo
kan godt rykke til side, for Dark Alliance er det bedste Action-RPG
på markedet i dag!
  
Grafik: |
10 |
Blændende flot, det
bedste "in-game" grafik jeg nogensinde
har set til en PS2, og enormt detaljeret, velanimeret
og varieret. |
Lyd: |
8 |
God tale til alle NPC'er,
og udmærket stemningsmusik giver denne udmærkede
karakter til lyddelen af spillet. |
Gameplay: |
9 |
Sjovt, sjovt, sjovt.
Spillet er indlevende, varierende og frem for alt
fabelagtig tidsfordriv hvis man elsker at slås med
monstre, finde skatte og stige levels i en vidunderlig
fantasy-verden. |
Plot
/ Addiction: |
7 |
Plottet trækker naturligvis
ned her, men spillet er let at gå til, og man slipper
ikke joysticket hurtigt igen når man først går igang! |
Multiplayer: |
8 |
Glimrende
multiplayer med den rette makker, men ellers kan
det låste kamera volde problemer. |
Diverse: |
9 |
Der er en glimrende
manual, en tutorial, fire sværhedsgrader, dynamisk
multiplayer, fire karakterer at spille, samt et
herligt interface. Havde det ikke mindet om Diablo
havde spillet fået et rent 10-tal her! |
|
|
Overall: |
9 |
Har du en Playstation
2 og kan du lide denne type spil, så tøv ikke med
at ringe til Betafon
og køb Dark Alliance, for det er alle pengene værd!
|
|