RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

For to år siden lavede RollespilCentralen sin første anmeldelse af et konsol-spil, og det var Baldur's Gate: Dark Alliance, der scorede et imponerende ni-tal fra os med sit nyskabende gameplay og glimrende features. 2 år, og 10 konsol-anmeldelser senere, kommer efterfølgeren til Dark Alliance (DA) og det lover mere gameplay for pengene og en endnu bedre spiloplevelse. Men lad os se hvad det har at byde på..

Vi kommer ikke udenom, at Dark Alliance 2 er en efterfølger i mere end navnet. Alt, lige fra grafikken, til lyden og til gameplayet er 100% i stil med forgængeren, og det er let at se at Interplay har fulgt teorien om "mere af det gode kan kun være godt!", og det holder også langt hen ad vejen.

Der er fem forskellige karaktererer at spille: Barbarian, Cleric, Monk, Necromancer og Rogue. Historien er den samme for alle karaketererne. Du er på vej til et eller andet, og møder en karavanefører der beder dig om hjælp. Før du ved det er du i storbyen Baldur's Gate og tager vildere og vildere missioner for penge og andre fede belønninger. Den onde organisation The Zhentarim er ved at få magten over nogle gamle artifacts, og dem skal du sørge for at stoppe. Men der er også andre magtfaktorer der er interesserede i de ældgamle magier, men du ved hele tiden hvad de laver, for man ser cut-scenes med de onde igennem hele spillet. Plottet er særdeles tyndt pga. udførelsen hvor man bare smadrer alting, men havde det været et mere puzzle-orienteret spil kunne man godt have bygget en solid historie op omkring de gamle artifacts interessante evner.

Så ligesom i forgængeren er gameplayet den altoverskyggende faktor der gør spillet sjovt, og efter ganske få missioner er man flintrende ligeglad med hvad man skal, bare man kan smadre nogle monstre, score noget "phat lewt" og få masser af XP så man kan stige levels og blive endnu sejere.

Styresystemet er genbrug fra Dark Alliance 1, og det er stadigvæk ligeså let at lære. Man kan løbe, hoppe, slå og bruge feats og magier. Man kan endvidere drikke healing- og mana-potions på henholdsvis R2 of L2. L1 bringer et menusystem over ens magier og evner frem. Venstre-pil bringer kortet frem, og her kan man vælge stort, småt (i hjørnet) og væk. R1 bruges til at gå i "block", hvor man blokerer fjendlige våben, pile osv. Man styrer med venstre styrepind, og kan dreje kameraet omkring på den højre. På pileknapperne kan man scrolle frem og tilbage igennem ens magier og feats, for at vælge hvilken man skal bruge til lejligheden. Man kender systemet efter 5-10 minutters spil, og mestrer det efter et par timer, når man hurtigt skal vælge en anden feat i kamp, eller skal blokere.

Det lyder som en gentagelse af anmeldelsen af etteren, men spillets gameplay er også sjovt netop fordi det er nemt. Hver af de forskellige karakterer har forskellige feats og evner (spells), som de kan få med tiden. Man starter i level 1, og når man har et vist antal XP, stiger man level, og får nogle point at fordele i sine evner. Jo højere level man bliver, jo flere point får man. Seje evner koster naturligvis flere point end de mindre seje, og nogle evner kan sågar opgraderes (f.eks. "Improved Critical" og "Dodge", hvor der er fem niveauer).

Her vil jeg gerne komme med et direkte citat fra anmeldelsen af DA1, for det er stadig relevant:

Men selvom det er nok så fornøjeligt at hacke og slashe, går noget af morskaben væk i DA2. Krudttønderne står ikke længere placeret på strategiske steder, men er bare smidt omkring på visse baner. Monstrene er meget ensformige og har ikke mange special-angreb at byde på, og banerne er helt utroligt lineære og utroligt lette at navigere. Der er heller ikke megen originalitet, for man kan tælle hvornår man skal møde den næste "boss". Først kommer der en bane, så én til bane, og så kommer Bossen. Dette mønster gentager sig selv igennem hele spillet, bortset fra nogle gange hvor der kun er én bane imellem hver boss. Der er skruet lige lovlig højt op for gentagelses-effekten efter min mening, og der mangler virkelig variation i banerne og de mange bosser, især i den sidste halvdel af spillet.

Dark Alliance 1 var formentlig det flotteste PS2 spil til dato for 2 år siden, og Dark Alliance 2 er bestemt også flot. Det er bare to år senere på gaden, og derfor ikke ligeså imponerende som dets forgænger. Karaktererne er velanimerede, og monstrene ligeså. Der er stadigvæk stor variation i landskaberne, fra is til ild til skumle huler til store skove og by-miljøer. Monstrene er grafisk også meget forskellige, og det er de fem spilbare karakterer også.

Hvad angår lyd er musikken fin og stemningsfuld, men lyden er ikke høj nok til tider, og man skal for hver boss (og dem er der ca. 20 af) enten skrue ned for musik-delen eller skrue op for lyd-delen igennem options-menuen, for der er ingen konsistens i volumen, og det er temmelig irriterende.

DA2 er klart sjovest i multiplayer, hvor man kan være to spilelre der gennemfører spillet. Der er rig mulighed for at kombinere ens evner med de fem forskellige karakter-klasser, og mange spells og evner gavner også den anden part. Til gengæld for den øgede hjælp og fleksibilitet er monstrene lidt sværere, og der er flere af dem, men det er faktisk balanceret forbavsende godt. Som med etteren, foregår handlingen på en samlet skærm, og ulempen er, at man ikke har fri bevægelighed, da man er afhængig af at partneren også følger med i nogenlunde samme retning som én selv. Spiller man med grådige typer som man også kan komme ud for i f.eks. Diablo, vil man også hurtigt blive frustreret over at ens kammerat render rundt og samlet alting op imens man selv får slag af monstrene. Med andre ord, spil med nogen du kender og som spiller ligesom dig.

Man kan i multiplayer sagtens save undervejs. Man kan endda skifte én af spillerne ud, eller loade en anden karakter undervejs i spillet. Bliver den ene part træt, kan man også gøre et multiplayer spil til et singleplayer spil midt i det hele, men desværre kan man ikke gøre det den anden vej rundt.

Hvis én af spillerne skulle blive slået ihjel (og det vil man blive nogle gange), skal man simpelthen vende tilbage til et save-sted (som der er masser af undervejs), og så bliver makkeren genoplivet. Det er sjovt, hurtigt og uden de store komplikationer, og når man lærer hinandens stil at kende bliver bevægeligheds-begrænsningen ikke længere et problem.

De eneste væsentlige nyskabelser er de fem nye karakter-klasser som alle på hver sin måde er sjove at spille, og så er der blevet mulighed for selv at lave magiske ting. Princippet er meget simpelt: Man køber eller finder nogle runer og nogle juveler, og så smider man dem ind i nogle ting og "laver" dem, hvorefter man betaler X antal guldmønter, og man har en ny fin magisk ting. Man kan lave rustninge, skjolde, våben, amuletter og ringe og der er virkelig mange forskellige effekter at lege med. Mange steder i spillet er der hemmelige rum hvor særligt mægtige juveler m.m. kan findes, og man kan lave nogle ret voldsomme ting imod slutningen af spillet. Systemet er ikke nær så avanceret eller mangfoldigt som f.eks. Diablo 2, men det er udmærket og giver lidt adspredelse fra spillets mange monsterhorder der skal slagtes.

Som i forgængeren, er der også mulighed for at spille en vis Dark Elf der starter med D når man først har gennemført spillet, og der kommer også en ny sværhedsgrad der kun er for de virkeligt hårde kaldet "Extreme Mode" når man har gennemført det én gang på en hvilken som helst anden sværhedsgrad.

Dark Alliance 2 er ikke ligeså langt som dets forgænger, men til gengæld er der fem karakterer at lege med, og det er faktisk også en lille smule sværere end etteren. Hvis du kan lide et godt action-spil, og allerede har gennemført Dark Alliance 1, så køb D&D Heroes, der bedre skubber genren fremad. Men ejer du ikke en X-Box, kan du jo købe Baldur's Gate Dark Alliance 2 og hygge dig med det indtil noget bedre dukker op. Det virker som om Interplay har haft travlt med "Copy and Paste" metoden hvor der blot er mere af det samme, og det er også godt nok i første omgang, men når vi ser Dark Alliance 3 forventer jeg nogle flere boller på suppen, for selvom DA2 er sjovt og underholdende er det også en smule tyndt og billigt sluppet nogle steder.

Grafik:	8	Spillet er flot, men det kører op den samme engine som Dark Alliance 1 gjorde for to år siden, og derfor kunne det have været rart med noget mere nyt til øjnene.
Lyd:	7	Der er ikke rigtig så meget tale som i Dark Alliance 1, og det der er kan næppe siges at være samplet ligeså godt, men det er fordi nogle snakker meget højt og andre snakker meget lavt, og det er irriterende at skulle sætte lyd/musik op hele tiden.
Gameplay:	7	Det er sjovt, men modsat dets forgænger er det også langt mere sterilt i level-design, antal puzzles/fælder og ikke mindst de monstre man møder. Der er simpelthen ikke nok originalitet, og for meget genbrug hele vejen igennem spillet, og når man er nået til den 15'ende boss begynder det hele at være en smule trivielt.
Plot / Addiction:	7	Plottet er om muligt mere trivielt end det plejer i denne type spil, men til gengæld bliver man ved med at spille, selvom man godt ved at det er "bane, bane, boss, bane, bane, boss" hele vejen igennem. Der er desuden 3 sværhedsgrader og fem forskellige karakterer at lege med, hvilket bestemt er en god ting.
Multiplayer:	8	Spillet er sjovest i multiplayer, og det er tilmed også mere udfordrende til tider. Har du én at spille med, er der langt mere værdi i spillet end hvis du kører solo, da morskaben først rigtigt sætter ind i multiplayer.
Diverse:	7	Der er en glimrende manual, tre sværhedsgrader, dynamisk multiplayer, fem karakterer at spille, samt et herligt interface. Det er dog det samme gameplay, den samme engine og den samme historie vi har set før, og derfor kan vi ikke være for gavmilde i denne kategori.

Overall:	7	To år er der gået siden Dark Alliance 1 overvældede os, og der har ikke rigtig været nogen udvikling siden. Kan du lide denne type spil bør du nok sætte karakteren én op, men manglen på nyskabelse og det faktum at DA1 såvel som D&D Heroes til X-Box er mindst ligeså godt gør at vi ikke kan give spillet mere end karakteren 7, der betyder "Et solidt spil som du sagtens kan få mange timer til at gå med".