|
Side 2 af 3
Quests:
En ting er i hvert fald sikkert
i det her spil, du kommer ikke til at kede dig!
Der er to forskellige slags quests
i Black & White. Dem der fører historien videre,
og så nogle valgfri nogen (man kan sammenligne dem lidt
med "side-quests" i BG).
Dem der fører historien
videre er for det meste store ting, såsom at man skal
omvende en ny by, mens de valgfri er mindre ting som at hjælpe
en fåreyrde med at finde hans bortløbne får,
eller finde kilden til en sygdom der plager en landsby.
Beløningen for dem der
fører historien videre siger næsten sig selv.......
Man kommer videre i historien. Men de valgfri varierer meget,
og kan være alt fra lidt extra mad til dine tilbedere
til et nyt mirakkel til alt muligt andet!
Måden man får sine
quests på er li'så simpel som så meget andet
i spillet. Ind i mellem kommer der et guldfarvet ("historie-quest")
eller sølvfarvet ("valgfri") scroll frem et
sted på kortet, og det betyder så at herovre er
der en der gerne vil sige noget til dig.
Hvis du ikke gider gøre
det der bliver spurgt om i de sølvfarvet, så kan
du bare la' vær' (du ER trods alt gud, så det er
DIG der er the boss!), eller også løse problemet
på din egen måde...... Da jeg spillede ond et kort
stykke tid, blev jeg enig med mig selv om at den bedste måde
at løse en quest på, var at få mit creature
(som på det tidspunkt var en ret så ond tiger) til
at æde de stakkels mænd som jeg egentlig var blevet
bedt om at redde, og det var så den måde jeg valgte
at løse det problem på. Kvinden der havde bønfaldt
mig om at hjælpe dem blev selvfølgelig ikke så
glad, men det var jo egentlig ikke mit problem.
De guldfarvede er til gengæld
ikke rigtig til at komme udenom, men det er for det meste heller
ikke en ting man ikke gider man skal der, så det gør
ikke så meget.
En af de rigtig fede ting ved
de quests der er i spillet, er også at der er lidt for
alle. De varierer utroligt meget i sværhedsgrad, og jeg
må jo nok (med skam i stemmen) indrømme at JEG
i hvert fald ikke har kunne løse samtlige quests jeg
er stødt på, og jeg plejer ellers (i al beskedenhed)
at være ret go' til sådan noget ;)
  
Mirakler:
En af de ting som VIRKELIG lykkedes
for Peter Molineux med det icon-frie interface er helt sikkert
miraklerne!
I stort set alle spil er det
at kaste en spell (for det er egentlig hvad et mirakkel er,
en spell!) noget med at bladre igennem alle mulige sider med
iconer og så vælge det icon man nu vil ha', og så
trykke på "cast spell" eller sådan noget
i den stil..... Sådan er det ikke her!
Black & White har nemlig
en ret genial ting som hedder "Gesture Recognition",
som kort sagt går ud på at den kan opfatte hvis
du f.eks. tegner en stjerne med musen. Det har Lionhead så
udnyttet på den måde, at hver enkel mirakkel har
sit eget tegn, og det er så det man skal tegne for at
kaste det.......... Man KAN godt nok godt snyde, og så
gå over til sit tempel, hvor alle ens mirakler hænger
og svæver og så trykke på det mirakkel man
vil kaste, men det er altså en for FED fornemmelse at
sidde og tegne mystiske symboler med sin mus hver gang man skal
kaste et mirakkel, så det er næsten synd at gøre
det.
De mirakler man har til sin rådighed
er alt fra en fireball til regnvejr (så man kan få
sine tilbederes marker til at gro........ Eller slukke en brand
som en fireball har startet ;) til mirakler der tryller mad
og træ frem til et stort magisk skjold man kan smække
over sine tilbederes byer for at beskytte dem.
Grafik og lyd..... (slurp!)
Jeg har slet ikke fortalt om
grafikken endnu........ Tsk tsk tsk
Det alene siger næsten
HVOR godt et spil Black & White er. For når man kan
skrive 4 A4-sider uden nævne så flot grafik som
det her, så MÅ spillet være godt! :O)
Men grafikken...... DEN ER FANDEME
FLOT!!!! Kan ikke rigtig komme på et spil der har en mere
fantastisk grafik lige på stående fod (måske
har nogle af alle de der FPS'ere der er rundt omkring, men dem
har jeg aldrig spillet).
ALT i det her spil er flot. Dit
creature er fantastisk lavet (det har bl.a. jeg ved ikke hvor
mange forskellige ansigtsudtryk, så man med lethed kan
se hvilket humør det er i) og landskabet ligner et eller
andet fra en naturfilm..... Vil næsten hellere bare sige
at du skal se på de forskellige screenshots, for de fortæller
det sgu bedre end jeg kan ;)
Lyden er ("selvfølgelig"
fristes man næsten til at sige :) også rigtig god.
Det er egentlig ikke fordi man ligger så meget mærke
til at den er der, men den er stemningsfyldt og stemmerne på
ens to rådgivere (den gode og onde samvittighed) er for
fede! Er især vild med den onde, han lyder simpelthen
bare............. Øøøøh........
OND!
Vil sige at jeg ikke EN eneste
gang har sat musik på samtidig med at jeg har spillet
Black & White, fordi jeg hellere vil høre lyden på
spillet. Og det har jeg ellers gjort i ALLE andre spil jeg nogensinde
har prøvet, så det er noget af en præstation.
  
Multiplayer:
Har desværre ikke haft
så meget tid til at spille Black & White på
nettet, men de få par gange jeg har prøvet har
det været sjovt.
Tror nu ikke at man kommer til
at SPILLE så meget direkte mod hinanden, for det er simplethen
for hyggeligt at sidde og lege med sine creatures. Har bl.a.
ladet min søde og rare abe, fise rundt sammen verdens
ondeste næsehorn, for at at lære det hvordan man
skulle opføre sig :O)
Det gik så ikke sååååååå
godt igen, men de var egentlig et SMÅGT par. Hver eneste
gang næsehornet kastede en fireball på et hus (han
var jo ond ;), så kom min abe løbende og kastede
regnvejr oven på med det samme, og hvis næsehornet
begyndte på at kaste med nogle stakkels mennesker, så
kastede min abe healing på dem........ Det var sgu sjovt
at se på! :)
Vi prøvede også
at gi' begge vores creatures den venlige snor på, og så
binde dem til hinanden...... Det fik dem til at begynde at kysse
og danse med hinanden :O)
Så kort sagt......... Tror
ikke jeg kommer til at SPILLE meget Black & White på
nettet, men jeg er sikker på at jeg kommer til at snakke
en hel masse med folk, og lege med vores creatures på
nettet.
| 
