RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Morrowind Bloodmoon er den anden expansion til årets bedste rollespil i 2002, The Elder Scrolls: Morrowind. Den første expansion hed Tribunal, og bestod af en ny stor quest samt muligheden for at besøge hovedstaden på fastlandet, en stor by kaldet Mournhold. I skrivende stund har RSC ikke anmeldt Tribunal, men da Bloodmoon og Tribunal er to vidt forskellige udvidelser, og de ikke overlapper med hverken hsitorie eller områder man begiver sig hen, skal dette altså udelukkende læses som en anmeldelse af Bloodmoon. Tribunal klarer vi måske også en skønne dag.

Men hvad er Bloodmoon så egentlig, hvad får man for pengene hvis man investerer i denne expansion? For det første får man en ny stor ø kaldet Solstheim, den mest barbariske og ugæstfrie ø i måske hele Vvardenfell området. Her huserer berserkere, hekse og brutale vikinger, samtidig med at bjørne, ulve og vildsvin er at finde overalt i landskabet. Der er også andre væsner der beboer øen, som Spriggans, Rishnaks og andre ret gamle fantasy-væsner der ikke har været misbrugt til D&D spil. Ud over dette er der også en klan af varulve der lever på øen, og de ligger i en strid med den eneste civiliserede del af øen, Fort Frostmoth, hvor kejserens soldater er stationeret.

Ud over de nye monstre er der i alt 14 mellemstore missioner og omkring det dobbelte små missioner at finde i denne udvidelse. Der er ingen af missionerne der er overdrevent lange, men mange af dem er mere originale og omfattende (svære) end i Morrowind. Noget af dette har også at gøre med, at monstre og folk i Bloodmoon er betydeligt sværere at slå ihjel end i det oprindelige Morrowind, og der er gode udfordringer for alle karakterer der er omkring level 20 eller 30, alt efter hvor meget magisk udstyr man selvfølgelig render rundt med. Ligesom i Morrowind kan spillet hurtigt blive for let hvis man er i besiddelse af mange mægtige artifacts, men med en mellemstærk karakter i level 20 bør man sagtens kunne få masser af timer til at gå med Bloodmoon.

Grafikken har fået et par ændringer hist og pist, men det mest mærkbare er det nye sne-terræn der dækker store dele af øen, og så naturligvis de monstre der beboer øen. Det er flot, men ikke ligeså imponerende som andre ting i Morrowind. Det er stadig vandet, vejret og de oprindelige landskaber med svampe, buske og klipper der ser bedst ud, men dermed er det ikke sagt at vinter-terrænet er grimt. Det er særdeles flot, omend lidt ensformigt at kigge på i længden. Der er dog en del isblokke, huler, bjerge og frosne søer og floder til at variere det hvide "look" med hele tiden. Ansigterne, som mange beklagede sig over i Morrowind, er stadig ret kantede, og de nye monstre er egentlig ikke noget særligt imponerende syn, men leverer stadigvæk høj grafisk tilfredsstillelse.

Lydene man møder i tundraen og særligt i "ulveland" er ret gode, men musikken består mest af genbrug fra Morrowind, og det gør alle de velkendte lydeffekter fra kamp, magi osv. også, så på lydsiden er der ikke ret meget nyt at hente i Bloodmoon.

Men i Bloodmoon er de faktisk forholdsvis modbydelige. Man kan slås med bæsterne, eller endnu bedre, man kan slutte sig til dem ved at blive "smittet" med deres forbandelse. De missioner der er som medlem af varulvefaktionen er ganske omfattende og ret anderledes end hvad man ellers har set i Morrowind. Der er endda cut-scenes til nogle af dem, og det hele ender med at man kan bekæmpe imperiets folk i Fort Frostmoth. Som varulv har man en del nye evner at trække på, som forbedret styrke og udholdenhed, og mange våben og magier kan end ikke skade én. Man har også svagheder, man kan f.eks. ikke frit tale med alle på Solstheim og der er også nogle andre skavanker i form af af man ikke kan kaste magi eller få adgang til ens inventory, og så skal man jo også fodres med uskyldiges blod. Det er med andre ord ikke kun gode ting der følger af at man får Sanies Lupinus sygdom.

Solstheim er en stor ø der bygger meget fint videre på Vvardelfell og giver masser af timers udfordringer i form af missioner og kamp. Varulve-faktionen er yderst spændende og øen rummer også en del andre hemmeligheder, og så er der naturligvis huler og dungeons spredt overalt på øen til de rigtig kamplystne. Desværre er der ikke så meget at komme efter hvis ikke man er meget interesseret i kampe og monstre, da det er hvad udvidelsen her byder mest på.

Der er ikke noget nyt der bygger videre på selve spillet, men masser af ekstra materiale der kan bruges hvis man elsker Morrowind. Dermed finder jeg Bloodmoon som en værdig expansion, uden at imponere som det kunne have gjort hvis det også havde beriget det oprindelige spil noget mere.

Grafik:	9	Som i Morrowind er grafikken i Bloodmoon virkelig flot og fyldt med liv. Der er bare lige det at der er gået lidt over et år siden Morrowind kom ud, og grafikken er ikke længere helt så eminent sammenlignet med konkurrencen, derfor "kun" et 9-tal.
Lyd:	7	Det meste af musikken og lydeffekterne er de samme som i Morrowind, så på lydsiden er der ikke meget nyt at hente i Bloodmoon. Musikken er god og stemningsfuld, men der må gerne være noget nyt, også i en expansion.
Gameplay:	8	Som Morrowind er Bloodmoon særdeles underholdende og man kan bruger masser af timer på det, men der mangler den helt store mission og den enorme verden der gjorde Morrowind unikt. Man kan selvfølgelig altid tage tilbage til Vvardenfell, men det er jo ikke Bloodmoon man så spiller. Ikke desto mindre er det meget underholdende.
Plot / Addiction:	7	Missionerne varierer fra dårlige til gode, men der er ikke rigtig noget der kan holde én beskæftiget så snart man har klaret de forskellige quests. Det er naturligvis hvad man gør i en expansion, men der er bare ikke andet at lave i Solstheim og efter noget tid bliver man også træt af at slagte bjørne.
Multiplayer:	NA	Ingen multiplayer, det havde ellers været ret sjovt!
Diverse:	7	Der er ikke sket nogle synderlige forbedringer i interfacet siden Morrowind, og det nye er rent grafisk og in-game. At man kan være varulv er naturligvis et stort plus, og der er egentlig ikke noget at klage over her andet end vi godt ville have set flere nyskabelser til spillet.

Overall:	7	Kan du ikke få nok af Morrowind skal du løbe ud og købe Bloodmoon med det samme. Hvis man synes der er nok missioner og monstre at banke i Morrowind har man egentlig ikke brug for Bloodmoon. Sidst men ikke mindst bør alle med indre ulve investere i denne expansion, fordi varulve-aspektet er temmelig fedt! En udmærket expansion til et fænomenalt spil.