RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Snowblind Studios startede tendensen for sjove Action-RPG'er i et generisk fantasy miljø med Baldur's Gate: Dark Alliance, og siden har det lille softwarefirma set utallige konkurrenter forsøge at lave spil efter samme opskrift, senest Dark Alliance 2 og Fallout: Brotherhood of Steel. Snowblind er dog gået væk fra D&D og deres sidste udgivelse foregik i Everquest-verdenen og havde titlen Champions of Norrath. Nu kommer så deres foreløbigt sidste spil til Playstation 2, nemlig fortsættelsen, Champions: Return to Arms, og de har forsøgt at skrue niveauet op og lave det absolut bedste spil i genren som de kunne. Det lykkes også på mange måder, men det er ikke alting der glider i spillet, som jeg vil komme ind på i løbet af anmeldelsen.

I spillet er du en karakter i den generiske Everquest fantasy verden, og du skal nakke monstre for at få XP og stige levels. Det hele er yderst simpelt, og som du bliver sejere får du flere evner som du kan aktivere ved at vælge dem direkte på skærmen, og du har adgang til nye og bedre skatte der gør din karakter endnu sejere. Det hele foregår i et meget hurtigt tempo med kamp hele tiden, puzzles der involverer at trække i håndtag e.l. engang imellem, og så masser af ture til byen for at sælge det du finder men ikke vil/kan bruge. Så vidt så godt, dette er opskriften på 90% af alle Action-RPG titler. Hvis du har brug for mere information end dette om hvordan du styrer eller slås, kan du læse anmeldelsen af Dark Alliance, for selve spilsystemet har ændret sig meget, meget lidt siden da. Det kan opsummeres som i den anmeldelse: "Man kender systemet efter 5-10 minutters spil, og mestrer det efter et par timer, når man hurtigt skal vælge en anden feat i kamp, eller skal blokere." (ja, jeg ved godt det var dovent, men det er spildesignets udvikling også).

Det skal du også kun hvis du kan lide at myrde monstre i stor stil, og fordi Return to Arms byder på meget mere indhold end andre spil i genren. Du kan sagtens bruge 50-100 timer på at gennemføre det et par gange, og med fire sværhedsgrader, hele syv forskellige karakter-klasser, en level-cap på 80 (det er højt, tro mig!) og bonus-baner man kan finde rundt omkring er der nok at gå igang med. Ud over at det er meget større end lignende spil, er level-designet også mere intelligent og godt udnyttet. De godt 50 baner er store og spækket med detaljer og der er et helt utroligt udvalg af fjender og skatte man kan nakke og finde.

Hvis dette ikke er nok for dig, kan jeg fortælle at der nu er mulighed for online-play, ud over den almindelige co-op funktion, og hele fire spillere kan spille samtidig! Der er også en særlig udfordring kaldet "Arena" hvor man skal forsøge at overleve længst tid muligt. Sidst men ikke mindst er grafikken optimeret så meget, at der ikke findes ét eneste andet spil i denne stil til PS2 der kan konkurrere med det, end ikke Dark Alliance 2 som ellers var mægtig flot. Nu er der bare gået lidt lang tid siden denne engine debuterede i marts 2002, så det imponerer ikke på samme måde i dag.

Mange vil nok mene at sværhedsgraden i andre spil i genren er lidt for let, men i Return to Arms er du udfordret fra start til slut. Det er måske endda for svært i starten, men det jævner sig ud og har et rigtig passende niveau igennem spillet.

Det er også sådan at disse spil er kendt for at være sjove i co-op mode med vennerne, og det er heller ingen undtagelse for Return to Arms. Spillet er faktisk sjovest i muliplayer, og jeg har ikke engang prøvet det af online (har ikke tilbehøret) hvor man kan spille fire ad gangen. Der er dog et par problemer, blandt andet fordeles XP ikke ligeligt, og det betyder at den der drævber får mest XP, selvom den anden måske har såret fjenderne med magi fra afstand, eller har healet krigeren. Der opstår hurtigt forskelle i levels, men det gør heldigvis ikke spillet uspilbart.

Så er der de knap så heldige features, navnligt plottet, som nok engang er hulere enden tom æske. Man kan godt nok vælge om man vil slutte sig til de gode eller onde, og få forskellige missioner derefter, men banerne er stadigvæk de samme, monstrene ligeså, og der er faktisk meget få forskellige på de to "kampagner". En anden ting der er dårlig er, at den rige Everquest verden slet ikke bruges til noget medmindre man ser på racerne, hvor Iksar og Van Shir er kommet med som de nye racer. De kunne ligeså godt have stemplet æsken med "generisk fantasy-verden".

Med de belastende ting fra overskriften, mener jeg de ting der gør spillet decideret dårligere, for selvom plottet er tyndere end en russisk supermodel er det ikke noget der går ud over gameplayet. Det gør de mange bugs til gengæld. Den største bug er, at alle ting der giver health og mana ikke virker. Dette gør spillet en hel del sværere end det ellers ville have været. Der er også problemer med Wizard-klassen når man spiller co-op, nemlig at den fjerner andre karakterers magiske effekter når han prøver at booste dem. Shop-skærmen er nogle gange sløret og hopper på skærmen. Der er også en del mindre bugs, men de ovennævnte er de værste, især Health/Mana problemet. De er til at omgås, men det er bare for dårligt at man behøver gøre det.

Champions: Return to Arms er et spil i den isometriske stil som der er kommet utrolig mange af lige siden Snowblind lavede Dark Alliance i starten af 2002. Har man set ét har man set dem alle, men dette spil er i sidste ende det bedste af dem. Karakteren nedenfor er ikke så høj som i 2002, men det skyldes manglen på udvikling i tre år og det som var suverænt for tre år siden er altså ikke helt så godt i dag. På trods af dette er Champions: Return to Arms altså det bedste spil af slagsen, for det er det mest udfordrende og det største af dem alle sammen. Du får altså virkelig mest værdi for pengene hvis du køber dette, og har du aldrig spillet sådan en type spil på din PS2, vil jeg klart anbefale det. Har du derimod spillet en del af de lignende spil, så er der altså ikke rigtig noget nyt der er 500 kroner værd i Return to Arms, men kan du ikke få nok så er der uhyggeligt mange timers gameplay i spillet.

Grafik:	9	Grafikken er taget endnu et niveau op, og nu bliver det altså ikke bedre på det nuværende hardware. Alt det bedste fra Snowblinds tidligere spil er blevet finpudset og lavet tilføjelser til og det ser bare super flot ud.
Lyd:	6	Lyden er udmærket, musikken ligeså og det er i det hele taget meget "udmærket", men der er ikke noget der hverken forarger eller begejstrer én.
Gameplay:	8	Level-designet er rigtig godt, og det redder spillet at der er så stor variation i banerne både med grafik, monstre og stemning. Man lærer at spille på få minutter, og i sidste ende er spillet sjovt på trods af det ensidige plot.
Plot / Addiction:	7	Endnu et spil, endnu en elendig historie der kun er med til at få én til nye områder hvor der skal dræbes ting til højre og venste. Men gameplayet er sjovt, og man vil gerne nakke mere, stige flere levels og få bedre skatte, så man bliver ved. Spillet er med andre ord temmelig fængende.
Multiplayer:	NA	Co-op multiplayer er virkelig godt, men idet vi ikke har mulighed for at teste det online har vi udeladt en karakter i denne kategori. Det ville dog ikke blive en lav én!
Diverse:	6	Innovation tak, nu har vi altså set det hele denne engine og dette format har at byde på. Vores interview med Snowblind viser at de også selv er gået lidt i stå, og mon ikke dette er det sidste spil af denne slags, i hvert fald fra "skaberne" af stilen. Det udvidede valg af klasser, større baner og online play trækker dog lidt op, men det basale gameplay, grafik og endda plottet ligner meget det man kender i forvejen.

Overall:	7	Har du spillet et har du spillet dem alle, men dette er stadigvæk meget tæt på et ottetal, idet der virkelig er meget værdi i det fremfor de andre, kortere spil. Er du til action og kan du ikke få nok af at nakke monstre bør du eje Champions: Return to Arms!