RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

I de gamle Civ-spil havde man menuer og shortcuts til alle unit-funktioner, rådgivere osv. Sådan er det kun til dels i Civ 3. Som I kan se på nogle af screenshots'ne, er der nogle ikoner nederst på skærmen, og de ikoner erstatter de gamle drop-down menuer for kommendoer til units. Der er naturligvis også shortcut keys, men man vænner sig til at bruge lidt af begge dele, og så er det rart ikke at skulle ned i en menu for at finde én eller anden mærkelig kommando, men muligheden er lige foran næsen på én. Noget andet nyt er, at brugen af Advisors er steget helt enormt meget siden sidst. Igennem de forskellige F-taster, kan man rådgive sig med indenrigsminister, forsvarsminister osv., og det er herfra skatteprocent, produktion, udgifter, handel og diplomati lettest kan styres. Der er tilmed en masse gode råd fra ministrene med på vejen hver gang man besøger dem.

Andre steder ligner Civilization sig selv, og selv om grafikken er smukket gevaldigt op, er der ingen tvivl om at dette er SID MEIER'S Civilization, og ikke en dårlig klon. Lydeffekterne kan man godt blive lidt trætte af med tiden, men til gengæld er musikken så stille og rolig at man sagtens kan have den kørende i baggrunden imens man spiller 12-14 timer i træk. I sidste ende er grafik og lyd kun luksus-finesser i Civilization, for det hele handler om gameplay og taktik i dette spil, og det er da også dér det skinner mest.

Alletiders, for det er der også masser af i spillet, men kun hvis man ønsker det, for det kan sagtens lade sig gøre at opnå en fredelig sejr. De fem forskellige måder at vinde spillet på er nemlig;

Går man meget ofte i krig, er det nok enten Conquest eller Domination der appelerer til én, men man kan også gå i politisk krig og vinde store kultur-fremskridt. Det er dog ikke den slags bag-scenen krig vi skal snakke om her, men den med kanoner, fly, krigsskibe, spydmænd, riddere og samurai!
Kampe er meget simple i Civilization. Hver unit-type har en attack- og en defense-rating. Som regel vinder den der har de bedste tal, men terræn og omgivelser kan give kæmpe bonusser til det ene eller det andet. Står der eksempelvis en pikeman på et bjerg med et fort, får han omkring 300% bonus til sit forsvar, og kan dermed afværge de fleste angreb fra alle slags enheder fra den givne tidsalder. Kommer man op med en Mech Tank kan det altså godt være man kan få ram på ham. Units i spillet bliver gradvis bedre når de vinder i kamp. Hver enhed starter med 3 health-points, og når de bliver Veterans, får de én til, og til sidst kan de blive Elite og altså være oppe på 5 health-points.

Et meget vigtigt element i krig er, at det er meget lettere at forsvare end at angribe. Veje, jernbaner og andre transport-goder, kan man nemlig kun bruge hvis det er ens egne! Mobiliteten ligger altså helt klart på forsvarerens side. Ens indbyggere bliver også godt trætte af krige, og efter noget tid vil der udvikle sig en "War Weariness" i ens byer, der sløver produktion og gør folk utilfredse. Dette giver ofte konsekvens i at byen går i det frygtede "Civil Disorder", og AL produktion standser. Civil Disorder er endda værre end i tidligere spil, for ganske som i virkeligheden går folk fuldstændig amok og kan snildt finde på at brænde bygninger i byen, og myrde hinanden, så sørg for at folk er godt og grundigt tilfredse inden du sætter første verdenskrig igang! Korruption og utilfredshed er i øvrigt et langt større problem i Civ 3 end i tidligere inkarnationer, primært fordi korruption afgøres af hvor langt en by ligger fra hovedstaden. Man kan bygge et "Forbidden Palace", og have to faktiske hovedstæder, og det hjælper da også en hel del. Ens regeringsform har også enorm indflydelse på korruption, og har man et demokrati eller en republic vil det da heller ikke være nær så slemt som hvis man havde monarki, men til gengæld bliver folk ekstra utilfredse med krig i et demokrati, så problemet er tve-ægget og totalt. Jeg vil til slut lige slå fast, at det ikke er et irritationsmoment med al denne utilfredshed, da det er en central del af spillet at kontrollere, og det beriger faktisk spiloplevelsen og gør det meget realistisk.

Men for at vende tilbage til krige. Når man snupper en fjendes by, kan man vælge at indtage den, eller ødelægge den totalt. Ligger byen midt i nabolandets imperie, er det en god idé at ødelægge den, da byen ellers meget let vil vende sig imod dig og gå tilbage til fjenden pga. dens tætte bånd med den civilisation. Landtropper er dog ikke det eneste du har at gøre godt med, da der er ubåde, hangarskibe, destroyere og meget andet godt man kan sætte ind på hav-fronten, og mange skibe kan "Bombard", hvilket giver dem et lang-distance våben. Bombarderer man byer, kan man hurtigt få ødelagt nogle vitale bygninger, og især i moderne krige er alle slags enheder vigtige. Er man mere til luftkrig, er der jet-fightere, bombefly, og endda stealth-fly at hygge sig med, og hér kan man igen vælge at bombardere, men man kan også lave rekognoscering over fjendens land, eller forsøge at få luft-kontrol over et bestemt område. Fly-delen af kamp er ikke så veludviklet og interessant som den nok burde være, men Firaxis lover at rette op på denne del af spillet med en snarlig patch. Jeg synes dog det er ganske interessant, og har haft megen sjov med at have et hangarskib stående ud for kysten på diverse nabolande og sende bombe efter bombe ned over deres byer, for derefter at se deres befolkninger gå i Civil Disorder, når jeg udsletter deres elskede templer, katedraler og retsbygninger! En sidste vigtig ting i kamp er, at hver civilisation som sagt har en special-unit. Når man bruger denne unit, og den vinder en kamp for første gang i spillet, udløser det en Golden Age for dit land! Golden Age varer 20 runder, og i denne tid er al produktion fordoblet, og indbyggerne er ekstra glade overalt! Det kan også være taktisk at planlægge sin Golden Age, til når man skal i en lang krig, for så bliver folk i hjemlandet ikke så vrede som normalt. Man kan i øvrigt også opnå en Golden Age ved at bygge nogle Wonders der passer overens med civilisationens væremåder (religious, commercial osv.)

Er man ikke til micro-management, kan man sætte diverse governors ind til at styre produktionen i byerne. Man kan automatisere sine workers hvis ikke man gider passe dem hver runde, og man kan generelt gøre det meget let for sig selv, hvis ikke man gider passe hele imperiet på én gang.

Vil man gå endnu videre, er der en sjov lille fil i installations-biblioteket der hedder civ3mod.bin hvori man kan ændre ALT i spillet. Jeg taler om farverne på nationerne, enheders egenskaber, navne og muligheder, teknologier, regeringer og ALT ANDET, inklusive grafikken, almene regler ja, ALT. Det hele er ufattelig enkelt at anskue, og det er point & click interface der er let at have med at gøre. Som noget af det første gik jeg ind og lavede farverne om på civilisationerne, så jeg kunne kende dem fra Civ 2. Jeg lavede også en enkelt unit om, som I måske kan finde på et af de nedenstående screenshots. Det at Firaxis har vedlagt dette program er i sig selv fantastisk, men mulighederne det giver er endnu mere ubegribeligt! Jeg glæder mig til at spille under havet, på andre planeter og med nye civilisationer, og det er alt sammen muligt og let at lave. Fansiden www.civfanatics.com har et glimrende MOD-forum, jeg vil råde folk til at holde øje med.

Man kan naturligvis også lave sine egne kort, og jeg har vedlagt en smagsprøve på hvad man kan opnå på 10 minutter, idet jeg tegnede Jylland + Fyn ganske hurtigt, og herfra kan man så lave scenarier til spillet. Der er allerede mange kort klar til download på fansiderne, og scenarier som Anden Verdenskrig, Midway, 100-års krigen m.m. er lige om hjørnet.

Så er vi langt om længe nået til vejs ende i denne anmeldelse af Civilization 3, og lad det bare være sagt, at vi nu har en ny konge i strategi-genren. Civilization 3 forbedrer alt det gode forgængerne gjorde suverænt, og der er så mange nye elementer i spillet, at det føles 100% friskt og nyt. Jeg vil sige, at de første par spil jeg lavede, havde jeg en nagende bagtanke om at spillet var temmelig dårligt, men så smed jeg mine gamle Civ 2 taktikker overbord, og så åbnede spillet sig op for mig som en nærmest religiøs oplevelse. Fans af lynhurtige RTS-spil og The Sims vil muligvis ikke bryde sig om Civilization 3, for det er for det første i en klasse for sig selv, men det er meget anderledes end hvad sådanne fans er vant til. Jeg vil dog sige, at hvis man nogensinde har tænkt sig at bryde med en genre og prøve noget nyt, er Civilization nok den bedste mulighed der har været i mange år, og hvem ved, måske bliver dem der første gang oplever Civilization ligeså opslugte og afhængige af det, som os gamle veteraner. Én ting er sikkert, Civilization 3 er det bedste strategispil nogensinde i denne anmelders øjne, og jeg har spillet i denne genre i næsten 15 år, igennem alt fra Settlers til 1869 til Warcraft og Simcity. Det er alle pengene værd, og du vil kunne få år til at gå med denne perle.

Grafik:	8	Ingen Wonder-movies, men til gengæld er grafikken peppet gevaldigt op, dog uden at miste Civ-følelsen.
Lyd:	8	Lydeffekterne er ikke verdens bedste, men musikken er meget behagelig og langt over middel.
Gameplay:	10	Det bliver ikke bedre når man snakker tur-baseret strategi. Her er alt lige fra management, til krig og det er i bund og grund en verdenssimulator der vil noget!
Plot / Addiction:	10	Med editoren i hånden, de uendelige muligheder for forskellige kort og 6 sværhedsgrader er Civilization 3 et ægte evighedsspil.
Multiplayer:	NA	Ingen multiplayer i denne omgang. Skønt Civilization altid har været en singleplayer-oplevelse, går der rygter om en multiplayer-expansion. Vi får se...
Diverse:	10	Selvom det er det gode gamle Civilization, er det helt nyt på så mange måder at man bliver blæst væk. Glimrende manual, super interface, masser af nyheder til en gammel klassiker.

Overall:	10	Det bedste strategispil nogensinde, og det kommer fra en fan af genren igennem næsten 15 år. Ingen spil kan måle sig med Civilization 3 i størrelse, aspekt og vidunderligt gameplay.