|
Side 2 af 4
Fortsat...
Multiplayer:
Se her sker der ting
og sager i forhold til tidligere Civ spil. I 4'eren har man nemlig
udviklet spillet med både single- og multiplayer for øjet fra starten
af, og det afspejler sig i gameplayet. Der kan spilles efter tur,
men de fleste vil vælge "simultaneous turns" hvor man
rykker samtidigt. Når alle er færdige og har trykket på return (end
of turn knappen), bliver det næste tur. Det giver naturligvis lidt
irritation hvis man spiller med computeren, idet det er den der
reagerer først der holder fordelene i simultaneous turns. Computeren
handler naturligt nok først idet den beregner alle rykkene på ganske
få sekunder, men man lærer at spille "udenom" denne fordel
ganske hurtigt.
Men det er ellers i
multiplayer at spillets taktiske elementer for alvor udspiller sig,
for her er der ikke tale om generiske scripts til AI, men andre
(nogle gange) intelligente mennesker du handler med, fører krig
med og deler teknologi med. Man kan spille op til 16 ad gangen,
og der er et utal af forskellige muligheder for at gøre spillet
til lige præcis den oplevelse man ønsker. Man kan f.eks. handikappe
visse spillere igennem differentierede sværhedsgrader, lave "one-city
challenge" hvor man aldrig må have mere end én by, eller lave
"no tech trading" eller "permanent war" m.m.
En rigtig fed ting er
at man kan spille i teams, hvor man deler ressourcer, world wonder
effekter, line of sight og kan forske teknologi sammen for at komme
hurtigere til en bestemt tech. Det er rigtig fedt at spille
i teams, idet man kan kombinere flere strategier på én gang. F.eks.
et spil jeg var med i hvor vi var fire hold med 2 hver, stod jeg
for at producere kultur, wonders og masser af både, imens min makker
rullede soldaterne ud på samlebånd. Vi endte med at få en "Conquest"
victory 30 runder før spillets udløb (som er år 2050, medmindre
man selvfølgelig fjerner "time" victory, så forstætter
man bare).
Senere i starten af
2006 introduceres noget der hedder "Pit Boss" som er en
slags persistent verden for Civ-spillere. Hvordan det kommer til
at fungere er jeg ikke helt klar over, men det bliver noget
ala "play by email" men med simultane ture da det foregår
på Firaxis' servere.
Store forandringer:
En ting der tog noget tilvænning
var, at højreklik ikke længere åbner en menu. I stedet bruges højreklik
til at bevæge sine soldater, og alle deres funktioner og muligheder
kan kun fås igennem ikoner i bunden af skærmen eller via genvejstaster.
Igennem dette system kan alle dine muligheder med det samme ses
fra verdensskærmen, og det giver et fremragende overblik, selvom
man nogle gange savner menuerne som gammel Civ-veteran. Overblikket
spreder sig til andre ting, såsom byer, hvor man kan se alle detaljerne
ved at holde musen ind over - såsom hvad den producerer, hvornår
den vokser osv. Den gode gamle byskærm er dog bibeholdt efter opfordring
fra betatesterne, og den rummer en skov af information om den enkelte
by, og du kan specificere hvilke felter der produceres på osv.,
ganske som i de tidligere Civ spil.
Alt i alt har det nye
interface givet Civilization et spilmæssigt løft, og man kommer
hurtigere omkring idet man i teorien kun behøver bruge verdensskærmen
til at administrere sit rige.
Der er rådgivere med
i spillet, og disse kan sige meget eller lidt alt efter hvilke indstillinger
du vælger. Der er skærme med detaljer for militær, civics, handel,
teknologi, diplomati, byer, religion, statistik og mere som kan
findes frem på F-knapperne til dem der godt kan lide at se hvor
mange swordsmen de har dræbt, og vide præcis hvor ens soldater er
stationeret osv.
Hver civilization (nation)
har enten én eller to ledere at vælge imellem, og der er dermed
i alt 26 ledere til 16 civilizationer. Hver leder har to forskellige
traits ud af et udbud af otte, og dermed er alle 26 forskellige.
De otte traits er: Aggressive, Creative, Expansionist, Financial,
Industrious, Organised, Philosophical og Spiritual. Hver trait giver
forskellige fordele, f.eks. giver Industrious halv produktionstid
på wonders, mens Creative giver +2 culture per tur per by samt
halv pris på teatre og colluseum. Der er altså al mulig grund til
at udnytte sin leders traits i spillet, og da alle sammen er forskellige,
og alle kombinationerne åbner mange muligheder for en forskellig
spiloplevelse.
En anden ting der giver
helt enorm frihed, er at teknologi-træet er er valgfrit. Man kan
således vælge sin sti igennem historien og selvom der er visse begrænsninger
involveret er der i forhold til tidligere spil mange flere muligheder.
Vil du rykke direkte til Gunpowder, så bare gå igang. Du skal stadigvæk
forske en dels techs for at komme dertil, men du kan så sandelig
også springer mange over. Dette giver naturligvis en fordel, men
springer man alt for mange over og er for ensporet i sin forskning,
så falder man bagefter andre steder. Vil man fokusere på at forske
i forbedringer til byerne? Militær? Religioner? Nye Civics? De mange
valg man skal træffe, og hvilken del af forskningen man vil forsøge
at være mest fokuseret på giver endnu et strategisk niveau til spillets
enorme dybde. Er man ny til spillet kan man bruge spillets indbyggede
advisor og bare følge det de siger og så er man rimelig godt på
vej, men til Civ-veteraner er det her virkelig guf som man kan lege
med og fintune til hvert enkelt spil man begiver sig igang med.
Forskning er også dyrt, og man har som i tre'eren to slide-barer
i toppen af skærmen; én for forksning og én for culture. Man har
maksimalt 100% imellem de to, og kan godt have mindre for at frigøre
flere penge til vedligeholdelse. Er man på røven økonomisk vil spillet
automatisk justere dine barer nedad, og det er altså slut med at
miste bygninger i byerne osv. som følge af dårlig økonomi - man
forsker bare langsommere og får mindre kultur til at øge grænserne
og indflydelsen på andre nationer. Er det helt langt ude
(og det har jeg kun været ude for én gang, da jeg som Aztekerne
erobrede halvdelen af verden meget tidligt i spillet), og man rammer
0% og stadig ikke har penge nok til vedligeholdelse af ens rige,
begynder ens soldater at nedlægge deres våben, og de står stille
indtil der kommer løn på kontoen.
Civilization 3 introducerede
grænser, men man kunne komme ind i hinandens lande uden problemer
ved bare at sende soldater, settlers e.l. ind. Man kunne så sige
"Skrid ud af mit land!", og det kunne AI'en enten acceptere,
eller som den oftest gjorde, gå i krig med dig. AI'en gjorde det
oftest fordi den vidste hvor de kritiske ressoucer var, og endnu
værre, hvor de ville opstå senere i spillet, og var yderst fokuseret
på at lave byer alle vegne for at få fat i alting. Var det helt
slemt kunne man have en "right of passage" aftale, og
en hær kunne vade ind, erklære krig, og smadre en nation fuldstændig.
Dette er hermed slut med CIV. Der er kun to måder at komme ind i
et andet land på; den første måde er en "open border"
aftale som man meget tidligt i spillet får mulighed for at lave,
og den anden er ved at erklære krig. Har man "open border"
og soldater inde i det andet land - for derefter at erklære
krig - bliver ens soldater fjernet fra landet og sat udenfor grænsen
i den efterfølgende tur. Det er altså slut med at snig-angribe andre
på denne måde, og det er en herlig ting at kunne holde folk ude.
På denne måde kan man bruge sine grænser til at "skære"
et område over til senere bebyggelse. Grænserne om byerne er også
større i CIV end det var i Civ III, og det er ens culture i de enkelte
byer der bestemmer hvor hurtigt grænserne vokser. Der er altså færre
byer totalt på et givent kort, og AI'en er ikke ligeså belastende
til at bygge byer på hvert eneste tilgængelige sted, for den er
blevet klogere til at vælge sine positioner, og dens omkostninger
til maintenance er en naturlig modpol til antallet af byer man vil
lave (meget mere om dette senere).
Men med de nye begrænsninger
er der også nye muligheder, for har man open borders, eller man
mødes på neutralt terræn, kan man sagtens stå på samme felt uden
at skulle slås. Man kan også være inde i hinandens byer, og f.eks.
hjælpe om at forsvare en by imod en fælles fjende. Der er ingen
reel risiko ved det, for hvis den person der har soldater i dine
byer erklærer krig, så flyttes de soldater ud over dine grænser
før de for lov til at gøre noget.
Religion og Great People:
Som noget helt nyt byder
CIV på konceptet "religion". Der er syv religioner i spillet,
og disse grundlægges igennem teknologier. Den første civilization
der opfinder en tech der giver en religion grundlægger den religion,
og én af den nations byer bliver til den pågældende religions Holy
City. En Holy City producerer mere kultur og spreder religionen
ud til nærliggende byer. Således kan man sprede en religion rundt
i sine - og andre nationers - byer, og det giver flere glade indbyggere
og mulighed for at bygge nye bygninger som templer og klostre. Man
kan også bygge missionærer og sende dem ud til nær og fjern for
hurtigere (og mere effektivt) sprede en religion, og fordelene ved
at sprede religion til så mange byer som muligt er store og
mange.
For det første har man
line of sight i alle de byer der deler ens religion, og det er dermed
muligt at se hvor mange soldater, hvilke forbedringer osv. ens modstanderes
og allieredes byer har. For det andet giver det glade indbyggere,
og det kan føre til "we love the king day" og naturligvis
modarbejde utilfredshed. Men hvor religioner bliver rigtig, rigtig
sjove, er når man har grundlagt en religion og får en Great Prophet.
Og her må jeg hellere
komme ind på endnu én af de store ændringer i CIV: Great People.
Igennem bygninger, wonders og civics kan ens byer opnå point hver
tur der går til Great People. Når man har fået 100 point får man
en Great Person, som er en kendt historisk persen der fødes i ens
by og kan bruges til diverse ting. Når man har fået én Great Person,
skal man have 200 point for at få den næste, derefter 300 point
osv. Har man flere byer der opbygger Great Person point bliver de
ikke lagt sammen og man altså opleve at disse Great People bliver
født rundt omkring i ens nation. Der er fem slags Great Person der
hver har deres fordel; Great Artist, Great Engineer, Great Merchant,
Great Prophet og Great Scientist. En Great Merchant kan f.eks. rejse
til en fjern by i et naboland og skabe en handelsrute der giver
et stort engangsbeløb til dit skattekammer. En Great Engineer kan
rush-bygge et wonder og en Great Artisk kan give en by 4000 culture
point og dermed udvide byens grænser og kulturelle styrke betydeligt
meget, meget hurtigt!
Men for at vende tilbage
til religion meget hurtigt, så kan man nemlig bruge en Great Prophet
i en Holy City til at bygge den pågældende religions hellige konstruktion.
F.eks. er budismens religiøse bygning The Kong Miao, og hver
religion har én bygning - et wonder - af denne type. Med denne bygning
giver hver eneste by der har den pågældende religion én
guld til statskassen hver runde. Med religion i baghånden kan man
altså financiere en storstilet udvidelse af sit rige f.eks. igennem
krig, og hvis man så har grundlagt flere religioner kan man virkelig
begynde at skrabe penge sammen, og se hvad hele verden går og laver
igennem line of sight. Det eneste jeg synes mangler lidt ved religion
er muligheden for at "dræbe" en religion. Grundlægger
man tre af de syv religioner, eller indtager en anden Holy City,
kunne det nogle gange være rart at afskaffe alle på nær én religion
for virkelig at mase en altoverskyggende religion ned over verden
og dermed opnå gode relationer med mange flere end ellers (fælles
religion giver mange plusser i forhandlingerne med andre nationer
under diplomati).
Spil som du vil - vind
som du vil:
Der er seks måder at
vinde spillet på under standard-reglerne: "conquest",
"culture", "diplomacy", "domination",
"space race" og "time". Der er altså alle mulige
spilstile at vælge imellem, f.eks. en fredsommelig sejr som "culture"
hvor du skal lave tre byer der opnår en legendarisk status pga.
deres høje kultur, som fås igennem bygninger, wonders og Great People.
Et andet ekstrem er "Conquest" hvor man simpelthen laver
masseudslettelse ved at dræbe alle andre civilizationer i spillet.
Hver slags sejr kræver naturligvis en forskellig strategi, og idet
de mange strategier (og også udnyttelserne) fra Civ 3 ikke længere
virker er det altså tilbage til skole igen for selv garvede
strateger. Det eneste der mangler er i min mening "financial"
og "religious" måder at vinde spillet på, men jeg er sikker
på det kommer i en mod eller i den expansion der stensikkert udkommer
på et tidspunkt.
En vigtig ting til enhver
strategi er dog de Civics som der kommer flere og flere af som teknologien
udvikler sig. En civic er en måde at styre et land på, lidt i stil
med de gode gamle "democracy", "monarchy" osv.,
men nærmere delt op i ideologier. Der er i alt 25 Civics fordelt
i fem overordnede grupper; regering, lovgivning, arbejdsmarked,
økonomi og religion. Én Civic er f.eks. "Police State",
inspireret af kommunismen, og den giver mulighed for at få billigere
militær og mindre war weariness. Hver civilization skal altså vælge
én Civic i hver af de fem kategorier, og det er i særdeleshed her
at spillet for alvor ændrer på de gammelkendte koncepter for Civ
serien. Der er nemlig med dette system hele 3125 forskellige kombinationer
af Civics, og selvom det er klart at nogle aldrig bliver populære
(især dem man starter med er ofte ganske dårlige) så er der faktisk
en helt fantastisk god sammensætning af muligheder der gør at man
sjældent spiller to spil på samme måde. Skifter man Civics ender
man i anarki i en runde (medmindre man har valgt en "spiritual"
civilization, de undgår helt anarki). Muligheden for at skifte er
også en glimrende måde at omstille sin strategi på hvis man f.eks.
bliver invaderet og desperat har brug for hurtige forstærkninger
- der er nemlig nogle Civics der gør det muligt at hverve nye rekrutter
i byerne og samtidig give dem noget meget vigtig start-XP.
|
