|

Side 1 af 2
Indledning:
Civ City Rome er et nyt strategispil
der tager udgangspunkt i det der er allervigtigst i Civilisation-spillene,
nemlig byerne. Det er byerne der danner grundstenene for dit rige,
og dem der giver magt, penge, opfindelser, soldater og indflydelse,
kort sagt dem der afgør om du er ”hit eller skidt”. Det Romerske
emperie har udnævnt dig til guvernør for en ny by, og det er op
til dig hvor godt den vil klare sig. Forbliver byen en lille flække,
eller kommer du op og kan måle dig med selveste Rom?
Et spil der ikke er helt som de
andre:
Spillet tager som sagt udgangspunkt
i en by i det Romerske Emperie, og det gælder om at opbygge og udbygge
byen. For at lære spillet kan man spille en række små campaigns,
hvor man bliver guidet rundt i de forskellige aspekter af spillet,
men faktisk er det meget nemt at spille, og der er rigtig, rigtig
mange muligheder for at sætte sit personlige præg på spillet. Lige
umiddelbart når man går i gang med at spille kan det godt virke
lidt uoverskueligt med alle de ikoner der er, men når man først
har set dem igennem er det faktisk meget nemt og overskueligt: Der
er en række ikoner med alle de bygninger man kan spille (spille
man et freeform spil kan man bygge alting fra starten af, ellers
bliver de tilgængelige jo længere ind i spillet man kommer), der
er et lille kort over hele byen, en bar der viser hvor glade dine
indbyggere er, en anden bar der viser hvor højt rangerende din by
er, og så en bar der viser hvor mange indbyggere og penge du har.
Umiddelbart minder det om alle de
andre strategispil der er på markedet, men det skiller sig alligevel
ud. En af de helt specielle features der er i Civ City: Rome er
at man ligesom i Civilization-spillene kan opfinde og udvikle forskellige
ting der gavner dig i spillet. En anden feature er at du kan gå
helt tæt på dine indbyggere og se hvad de foretager sig i deres
dagligdag. Du kan nemlig zoome helt tæt på bygningerne og kigge
ind og snage i alting, og det er faktisk meget sjovt. Denne feature
synes jeg gør spillet mere levende, og det føles næsten som om det
er små levende indbyggere man sidder og kigger på, og ikke nogle
folk som går mekanisk rundt op og ned af vejene, som det godt kan
være i andre lignende strategispil.

Civilization i et Cctybuilder
spil:
Som sagt tager Civ City Rome udgangspunkt
i Civilization-spillene, og har derfor også nogle af de samme features.
Som tidligere nævnt kan man forske og udvikle forskellige forbedringer,
præcis som man kan i Civilization-spillene, og det kan man drage
stor nytte af undervejs i spillet. Hvis man for eksempel spiller
en campaign hvor du skal lave handel på tværs af verdenshavene,
kan man opfinde ”Ships Keel” som gør dine skibe 50% hurtigere eller
”Double Skinned Hull” som gør dem 100% hurtigere. Alle de forskellige
opfindelser koster Denarii (romersk møntfod) og tid, og jo mere
du opfinder, desto bedre og mere avanceret bliver du, og jo flere
nye opfindelser kan du opfinde, præcis ligesom i Civilization-spillene.
Typisk vil man kun kunne opfinde et vist antal opfindelser pr campaign
og så få adgang til flere jo længere man spiller, men hvis man spiller
er freeform spil kan man godt nå at opfinde alle sammen.
Alle opfindelser vil kunne gavne
dig på en eller anden måde. Nogle vil give dig øjeblikkelige bonuser
som for eksempel en forhøjelse at din ”city happiness” (hvor glade
dine indbyggere er for din by) eller du kan få dine indbyggere til
at samle træ eller afgrøder på en mere effektiv måde.
En anden meget vigtig ting som opfindelserne
giver adgang til er wonders. De er nemlig, ligesom i Civilization-spillene,
meget vigtige og kan for eksempel give kæmpemæssige bonuser i sin
bys ”beuatification range”, som er hvordan dine indbyggere og andre
byer ser på din by. Jo smukkere din by er, jo bedre kan folk lide
den, og jo højere bliver din ”beautification range”. Denne range
er med til at afgøre din City Civilization Rating (det vil jeg fortælle
mere om senere), og giver dig dermed point til at sejre, så det
kan altså godt betale sig at bygge wonders, selv om det koster penge
og tid.
Alle opfindelserne er opstillet i
et ”forsknings-træ” som viser alle opfindelser, og hvad du skal
opfinde for at komme videre til andre opfindelser osv, ligesom i
Civilization-spillene. Der er i alt fire forskellige upgrades til
opfindelserne udover den indledende opfindelse, og dermed mange
forskellige opfindelser at vælge imellem.

Indbyggerne og deres huse:
Som jeg nævnte før er det muligt
at følge dine indbyggeres dagligdag og se hvad de foretager sig,
både ude på gaden og når de er på arbejde, og du kan zoome helt
tæt på dem og se hvad de laver inde i bygningerne, og det er ret
sjovt at følge med i. Alle har hver deres animationer som gør dem
genkendelige og adskiller dem fra hinanden (for eksempel er landmændene
anderledes end dem der arbejder i butikker) og det synes jeg gør
spillet meget levende. Ved at klikke på et hus kan du se hvilken
indbygger der bor der og hvor han arbejder. Du kan også give ham
et nyt job hvis du synes at han skal lave noget andet, og det gør
du bare ved at klikke på ham og så klikke på det nye sted han skal
arbejde. Det er ret smart hvis du mangler arbejdskraft et bestemt
sted i byen.
Alle indbyggerne bor og arbejder
i din by og de er meget afhængige af hvad du gør for dem som guvernør
for byen. Du kan nemlig sætte deres løn op eller ned, afgøre hvor
mange rationer mad de får og hvor lang deres arbejdstid skal være,
og det du vælger for dem afgør så hvor glade de er for at bo i din
by. Du kan altså både være alles ven som alle godt kan lide (det
koster dig bare mange penge), men du kan også være den onde diktator
det sulter dine folk og tvinger dem til at arbejde længe.
Når dine indbyggere har fri skal
de hjem til deres huse. Du starter med at grundlægge nogle små skure
hvor der kan bo én indbygger, og de huse kan så udvikle sig hvis
du kan give indbyggerne hvad de har brug for. Det allerførste de
skal bruge er vand, så man skal bygge en brønd i nærheden af husene
så indbyggerne kan hente vand hjem til deres huse. Derudover skal
de have adgang til mad, tøj, senge osv, og hvis de kan få det, så
udvikler deres huse sig og bliver større. Det betyder flere penge
i skatter til dig, da store huse indbringer mere end små fordi der
er flere indbyggere der kan bo i dem. Der er i alt 14 opgraderinger
til husene, fordelt på 3 slagd huse (”landhuse”, ”by-huse” og luksushuse”),
hvor det bedste et hus kan blive er et palads. Det kræver dog også
stort arbejde fra dig hvis husene skal blive så store, for så skal
du imødekomme 32 krav om ting fra indbyggerne.
Jo flere huse du bygger, jo mere
plads kræver de, men når dine huse stiger fra ”land-huse” til ”by-huse”
kræver de et nyt sted at blive bygget. Det er en slags lejlighed
som skal placeres oven på dine butikker, og det er faktisk meget
smart for så fylder de ikke så meget. Men når de huse så stiger
fra ”by-huse” til luksus-huse så skal de igen finde et sted til
at bygge dem, og de kræver mere plads end ”land-husene” for de er
ret store. Heldigvis behøver du ikke hele tiden at flytte huse rundt
og bygge flere, for dem der allerede er blevet bygget kan godt overtages
af nye indbyggere når dem der bor der skal flytte over i noget større,
så det er meget smart.
Når dine indbyggere har et sted at
bo og et arbejde, og deres krav bliver mødt, så er de glade for
at bo i din by og giver dig højere ”City happiness”, og det giver
dig som sagt flere sejrspoint. Men hvis der nu er mange hjemløse
i din by som er nødt til at sove på deres arbejde fordi der ikke
er nok huse, så trækker de den anden vej i din ”City happiness”,
så det skal man huske at holde øje med, ligesom arbejdsløsheden
ikke må være for høj. Hvis folk bliver for utilfredse, så flytter
de fra din by og pludselig kan du risikere ikke at have nok indbyggere
til at arbejde i dine butikker, landbrug og så videre, og så kan
du ikke producere nok til at kunne handle med andre eller give resten
af dine indbyggere hvad de har brug for, og så bliver de utilfredse.
Det gælder altså om at holde øje med det hele og få det til at køre,
og det er der en bar i menuen der hjælper dig med. Her kan du se
tilfredsheden blandt dine indbyggere, og du kan klikke på den og
gå mere i dybden og se hvad folk er glade/utilfredse med og se om
der er noget du skal ændre.

Civilizationrating:
Din Civilizationrating måler hvad
Rom synes om din by, og dermed hvor godt du klarer dig i spillet.
Den er inddelt i 4 kategorier:
Denne kategori er hvor god du er
til at underholde dine indbyggere. Dine indbyggere skal have adgang
til underholdning, og det kan være alt lige fra at bygge et teater
eller et musikhus til at opføre en kæmpemæssig arena og afholde
gladiatorkampe.
Denne kategori er hvor god din by
er til at tilbede og respektere guderne. Der skal bygges et vist
antal templer afhængig af hvor mange indbyggere du har, og der er
6 forskellige templer at vælge imellem. Jo flere indbyggere, jo
flere templer, og man kan godt bygge flere af hver slags.
Denne kategori måler hvor godt din
by tager sig af sine indbyggeres andre behov end de basale. Udover
et hus og mad har indbyggerne også brug for adgang til læger og
hospitaler, de skal kunne uddanne sig og gå på biblioteket, og desuden
skal de også have adgang til senatet.
En anden ting der også er vigtig
i denne kategori er hvor mange veje du har i din by. Dine arbejdere
skal nemlig hurtigt kunne gå frem og tilbage i byen, og det kan
de hvis der er veje at gå på, ellers vil de skulle gå over sletter
og andet og det forsinker dem en hel del.
Denne kategori måler hvor smuk din
by er, altså hvordan dine indbyggere og folk udefra (Rom) ser på
din by. Der er flere forskellige måder at ”smukkesere” sin by på,
man kan blandt andet plante blomster og træer rundt om i byen, man
kan lave hele parker i forskellige størrelser, og man kan placere
springvand, statuer og piazzaer (som er et sted hvor musikerne kommer
og underholder folk ved at spille musik udendørs). Hvor store dine
huse er tæller også med i pointene i denne kategori, og igen gælder
det om at jo større huse jo flere point. Hvor rene dine gader er
tæller også med, og her skal du ansætte nogle folk til at rende
runde og feje og samle skrald op for at holde din by ren og pæn.
Disse fire kategorier tælles sammen
og jo flere point du har jo bedre kan Rom lide dig. Undervejs i
spillet kan du klikke dig ind på oversigten og holde øje med hvordan
du klarer dig, og du kan se om der er noget du mangler eller skal
gøre bedre.
|