|

Side 1 af 3
Hvorfor har vi ikke flere superhelte-spil?
:(
City of Heroes (herefter CoH) er
det nyeste skud på den meget spæde stamme af computerspil med superhelte
som tema, hvilket egentlig er synd, for hvem kan andet end at elske
folk der giver sig i kast med at battle onde mægtige folk kun iført
spandex og måske en kappe hvis de er heldige? Indtil videre er det
desværre kun Irrational Games med Freedom
Force og så Cryptic Studios
med CoH der har haft nosser nok til at prøve noget nyt og lave et
superhelte-spil, men med den succes som Freedom Force havde, og
som jeg er sikker på CoH vil få, kan vi da håbe på at der snart
kommer nogle flere af slagsen... Freedom Force 2 er jo allerede
på vej, så måske er en ny genre på vej til at blive født? ;)
Men lad os i hvert fald fra starten
slå fast at CoH er et fedt spil! Mit syn på det da jeg gik ind til
det var noget i stil med at jeg regnede med at ha' det sjovt med
det en måned eller to og så ellers ligge det på hylden li'som så
mange andre MMORPG'er jeg har prøvet, men CoH har et eller andet
som jeg tror vil holde mig fanget i lidt længere tid end de fleste
spil. Meget paradoksalt har grunden til at jeg har stoppet på andre
MMORPG'er været at der har været for lidt egentlig ROLLEspil spillerne
imellem, men i CoH er rollespil stort set ikke-eksisterende og på
en eller anden måde er det befriende, for det gør at man kan løbe
rundt uden at være irriteret over at folk er dumme og ikke gider
rollespille, og i stedet møde nye flinke folk som man kan snakke
med om ting i den virkelige verden, alt imens man løber rundt og
sparker røv i godhedens navn... Jeg har f.eks. fundet mig en virkelig
flink dyrlæge fra Texas som jeg har spillet en del med, og det er
faktisk rigtig hyggeligt at løbe rundt og smadre sammen selvom rollespillet
ligger på et meget lavt (næsten ikke-eksisterende, som sagt) niveau.
Det at teame op med folk er virkelig
også en af CoH's stærkeste sider, for de har lagt utroligt meget
op til at man skal teame op, og når man er i team sammen med nogen
der kan finde ud af at spille deres rolle ordentligt så kan man
VIRKELG mærke forskel. Der er kun 5 forskellige klasser i CoH, men
de er lavet så snedigt at de supplerer hinanden virkelig godt, og
med de mange forskellige powers hver klasse kan vælge er det alligevel
sjældent man støder på to karakterer der er helt 100% ens.

Klasserne:
De fem forskellige karakterklasser
er:
Blaster:
En klasse specialiseret i kamp på afstand. Sammen med Scrapperen
er Blasteren den klasse den kan dele mest skade ud, Blasteren har
dog ikke mange hit-points men kan til gengæld lave enkelte "area-of-effekt"
angreb der virkelig kan være effektive hvis de bliver brugt ordentligt...
En typisk Blaster som folk kender ville være "Flammen"
fra De Fantastiske Fire.
Controller:
En ret svær klasse at spille, men den kan til gengæld være latterligt
effektiv i en gruppe hvis personen kan finde ud af at spille den
ordentligt. Controlleren har meget få hit-point og deler meget lidt
skade ud, til gengæld kan den (som navnet antyder) kontrollere modstandere
på forskellige måder, såsom at paralysere dem, få dem til at falde
i søvn og andre snedige ting i den stil... En typisk controller
som folk kender ville være Professor X/Dr. Xavier fra X-Men.
Defender:
Defenderen er superheltenes svar på en healer (selv om visse Controlere
også kan heale en). Defenderens primære opgave er at heale folk
samtidig med at den forstærker (altså buffer) sine team-mates evner
eller gør deres modstanderes evner svagere (også kendt som debuffer).
Man kan f.eks. få sine team-mates til at ramme bedre, gi' mere skade
og ting i den stil, og så ellers gøre det stik modsatte med sine
modstandere. Defenderen kan også dele ok skade ud på afstand, men
vil aldrig blive lige så god til det som Blasteren... Umiddelbart
har jeg svært ved at komme på et eksempel på en typisk Defender
alle kender, mit bedste bud vil nok være Sue (hende der kan smide
usynlige kraftfelter op) endnu engang fra De Fantastiske Fire.
Scrapper:
Scrapperen er din typiske melee damage-dealer. Den har ok hit-points
og en nogenlunde defence, men dens altoverskyggende opgave er at
dele skade ud og gøre det hurtigt... Et perfekt eksempel på en Scrapper
er Wolverine/Jærven fra X-men.
Tanker:
Tankeren er CoH's anden melee-klasse. Den kan ikke dele lige så
meget skade ud som en Scrapper men kan til gengæld tage tæsk som
ingen anden, hvilket kan være virkelig effektivt hvis man har et
par Blasters der står bagved og skyder efter fjenden... Et godt
eksempel på en Tanker alle kender er Hulk.

Som I måske kan se efter denne lille
opsumering af klasserne ligger spillet meget op til team-work, da
en Blaster først RIGTIG kan være sej hvis han har en Tanker at gemme
sig bagved. Tankeren vil så til gengæld gerne ha' en Defender til
at heale ham alt imens en Controller står bagved og holder fjenderne
på plads så de er nemmere at ramme... Scrapperen er den mest oplagte
solo-klasse, men kan nemt bruges til enten at dele noget ekstra
skade ud eller i visse tilfælde tage Tankerens rolle.
|