RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "City of Villains", d. 2 December 2005
Spillet er venligst udlånt af
Betafon

Side 1 af 2

Introduktion:

For lidt over 1½ år siden udkom det nyskabende MMORPG City of Heroes (herefter CoH), og nu har det så fået en efterfølger med den meget oplagte titel City of Villains (herefter CoV).

Jeg kan lige så godt slå det fast med det samme. Kunne man lide CoH vil man også kunne lide CoV, og syntes man der var for lidt kød på CoH eller ikke kunne lide det af andre grunde vil man nok også have det på samme måde med CoV, for i bund og grund er de to spil ens - i CoV er man bare en superskurk i stedet for en superhelt.

Der er nogle få forskelle, den største af dem uden tvivl muligheden for Player-versus-Player kamp, men i i store træk er de to spil meget ens, så hvis man vil have de grundlæggende ting at vide om CoV vil jeg anbefale at man læser mit gamle City of Heroes review og så bare skifter superhelt ud med superskurk, så burde man have en ret god idé om den grundlæggende spille-stil i CoV. I stedet for vil jeg i dette review koncentrere mig om de nye ting i spillet, og lade være med at lave en kopi af det review jeg skrev for 1½ år siden ;)

   Heltinden i aktion!

Klasser:

Et af stederne hvor CoH og CoV skiller sig ud fra hinanden er klasserne. I CoH havde man 5 meget ”klassiske” MMORPG-klasser at vælge imellem, hvorimod man i CoV har taget en chance og lavet nogle lidt anderledes klasser.

Det kan både være godt og dårligt, for i CoH var de forskellige klassers roller temmelig nemme at finde ud af, og på den måde kunne man for det meste uden de store problemer indgå som en god og effektiv del af ethvert hold. I CoV derimod er der ikke rigtigt en tanker til at tage de fleste tæsk, der er ikke rigtigt en defender til at passe på sine team-mates og der er ikke rigtigt en controller til at holde styr på fjenden (tanken, defenderen og controlleren er alle 3 klasser fra CoH i tilfælde af, at du ikke gad at læse mit gamle City of Heroes review ;)).

De 5 klasser man kan spille i CoV er:

Brute: En Brute er lige præcis hvad navnet antyder. En stor grum gut der løber frådende rundt og slår på folk! En Brute kan dele masser af skade ud og er den klasse i CoV der har mest health, men den er dog slet ikke i nærheden af CoH’s tanker defensive egenskaber. Til gengæld deler en Brute mere og mere skade ud jo flere tæsk den selv får, og når den damage-output i forvejen hører til i den høje ende ender den med at være et sandt skade-monster når den har været i en lang kamp.

Stalker: Stalkerens navn er mindst lige så passende som Brutens. En Stalker er en stealth-klasse, ikke ulig en rouge i et normalt fantasy-MMORPG, der kan gøre sig næsten usynlig og på den måde lave det suverænt mest skadende angreb i spillet, nemlig sit Assassin-strike. Efter den har fyret det angreb af, kan folk se den og den er nødt til at angribe normalt meget li’som en Brute, den har dog en del mindre health end en Brute og har ikke den samme egenskab til at forøge sin skade ved at få tæsk. Derfor vil Stalkerens taktik ofte gå ud på, at slå hurtigt til og derefter prøve at dræbe sin modstander så hurtigt som overhovedet muligt eller løbe væk, for derefter at gemme sig og komme tilbage kort efter og slå sin modstander ned bagfra igen.

Mastermind: Masterminden er, I CoH/CoV-regi, den mest nyskabende af de 5 klasser i CoV. Dens styke er nemlig ikke så meget baseret på dens egne kræfter, men derimod evnen til at hidkalde pets, som f.eks. robotter af forskellig art, ninjaer (hvilket jeg personligt syntes er lidt fjollet, men det er så bare mig) eller zombier og andre former for levende døde. De fleste MMORPG’er har ”pet-classes”, men Masterminden er anderledes end de fleste af dem, da den ikke kun har ét pet, men helt op til 6-7 stykker når den har nået sit højeste level. Så hvor man kan sige at Bruten er en ombygget Tank fra CoH og Stalkeren en ombygget Scrapper, så er Masterminden helt sin egen, og en virkelig sjov og anderledes klasse at spille.

Corruptor: Corruptoren er den klasse der minder mest om noget man kan genkende fra CoH, den er nemlig så at sige en “omvendt Defender”. Hvor Defenderen i CoH mest kørte på at gøre sine venner stærkere og sine modstandere svagere, og så sekundært kunne dele noget skade ud, så er Corrupteren vendt om og har som første-prioritet at dele skade ud og som anden-prioritet at gøre sine venner stærkere og sine modstandere svagere. Oven i det får Corrupteren også en ”Scourge”-ability som gør at jo mindre health en modstander har tilbage jo større chance har den for at ramme med et critical hit for dobbel skade.

Dominator: Dominatoren er en blanding af en Controller og Defender fra CoH. Dens primære evner er af samme slags som Controllerens, dens job er altså at paralysere og forvirre sine fjender, få dem til at falde i søvn, eller anden form for battlefield-control. Dens sekundære evner er til gengæld forskellige former for afstands angreb li’som Defenderen havde i CoH, men på hold vil dens job nok mest være Controller-agtig, da de 5 klasser i CoV lægger mere vægt på ren skade-uddeling end de 5 klasser i CoH gjorde.

   

PvP:

En ting der var meget snak om at der manglede i CoH var muligheden for at kæmpe mod andre spillere, og det er en af de ting som CoV har lagt stor vægt på. Det er dog stadigvæk muligt at spille udelukkende imod computer-styrede modstandere som man gjorde i CoH, og det skal ikke forstås som om at der nu er færre muligheder for det. Kampen imod computer-styrede modstandere er om muligt blevet endnu federe i CoV pga. bedre historie og et par nye features omhandlende de missioner man kan få (mere om det senere i reviewet).

Men PvP kan være en stor del af spillet hvis man har lyst, og der er op til flere zoner lavet udelukkende til lige præcis det. Desværre virker det for tiden som om at de fleste folk har for travlt med at spille CoV til at komme ind i PvP-zonerne med deres helte og slås, så det kan være ret svært at finde nogen at slås imod, men forhåbentligt bliver det lettere når spillet har været ude et par måneder. Indtil videre er det i hvert fald kun lykkedes mig at finde 2 helte at slås imod i PvP-zonerne og den ene dræbte jeg uden han gjorde modstand da han desværre var AFK (Away From Keyboard) da jeg angreb ham – hvilket jeg først lagde mærke til da han VAR død... ups. Den anden blev tilsyneladende så forskræket over at jeg listede mig ind på ham med min hær af zombier og andet godt og angreb ham, at han prompte fløj væk uden at komme tilbage :(

Men man kan dog mærke at der er blevet lagt meget arbejde i PvP i spillet, da de forskellige PvP-zoner har flere specielle missioner lavet specifikt til dem, og jeg tror at det har potentiale til at blive ret sjovt hvis der altså bare var folk at spille med... Det skal også siges at jeg spiller på de amerikanske serverer, så de tidspunkter jeg er online på er ikke dem hvor der er flest folk, så det ville nok også hjælpe på at finde nogle helte at slå på.

Supergrupper og Baser:

En anden ting der har været meget snak om i CoV, er den nye mulighed for at bygge baser for sin supergruppe (guild) og på de højere levels raide hinandens baser, og efter hvad jeg kan se er der ca. lige så store muligheder for at lave en unik base som der er for at lave et unikt kostume, og da CoV’s character-generator er mindst lige så god som CoH’s må man jo sige at det er en god ting.

Det er dog LATTERLIGT dyrt at have en stor base, så det er kun noget der rigtigt er tilgængeligt for store supergrupper. Man kan dog godt have en lille hygge-base som medium størrelse supergruppe, og da man kan putte teleportations-maskiner så man hurtigere kan komme rundt og andre sjov ting ind i sine baser er det helt sikkert noget som folk vil arbejde hårdt på at få. Den supergruppe jeg er med i har en lille base med teleporters til et par forskellige zoner i spillet, og jeg kan virkelig mærke hvor lækkert det er at være i stand til at rejse hurtigt rundt mellem zonerne, da det i CoH godt kunne tage temmelig lang tid at komme fra sted til sted hvis man var uheldig.

Når en supergruppe er blevet tilstrækkelig stor og er højt nok level kan man tage specielle missioner der kun er mulige at få for supergrupper, hvor man tager ud for at få fingre i et ”Item of Power” som man kan putte i sin base for at give ens medlemmer diverse forskellige bonusser. Finten er til gengæld, at hvis en supergruppe har et ”Item of Power” så kan andre supergrupper raide deres base for at stjæle det. Hele systemet med raids virker ret gennemført, og jeg glæder mig til selv at prøve det, men som vores leder i supergruppen siger så sker det nok først i marts eller noget i den stil, da en ordentlig velfungerende base som sagt er en meget dyr fornøjelse...

   

Nye tiltag og forbedringer:

Som jeg skrev tidligere har den store vægt på PvP-spil ikke ødelagt det der trods alt stadig er spillets fokus, nemlig kamp spillerne og computer-styrede modstandere imellem.

Der er to ting der er blevet mærkbart bedre i forhold til CoH. Den ene er at historierne til de forskellige missioner man får er mærkbart bedre skrevet og mere detaljerede end i CoH, og den anden er, at det er blevet meget nemmere og hurtigere at få missioner.

Mht. historien i missionerne er der flere sammenhængende missioner rent historiemæssigt end der var i CoH, og som en virkelig lækker ting er der i disse missioner også forholdsvis ofte unikke bosser at slås imod, med deres egen beskrivelse, evner og udseende, hvilket gør at man bliver hevet en del mere ind i handlingen da det ikke bare føles som om det grunlæggende er den samme mission man laver igen og igen. Man får også ind imellem en midlertidig computer-styret teammate at klare sine missioner med, hvilket endnu engang giver lidt afveksling og giver en god måde at føre historien videre på. Til sidst skal det også siges at selve plottet i historierne i CoV er langt mere overraskende og detaljerede end de var i CoH, og jeg har allerede nu været ude for et par plot-twists som jeg aldrig havde set komme, hvilket jo altid er en fed ting :)

Et godt citat til at forklare den nye måde hvorpå man kan få missioner på i CoV er dette, fra en af hovedmændende bag spillet, Shane Hensley (som også er manden bag PnP-spillet Deadlands):

“Villains don’t “react”—they plot, scheme, and shake up the world. We want villains to be able to act "proactively” in the world. That makes mission design more challenging but also incredibly fun and immerses the player deeper into the world.”

Og lige præcis dét har de klaret rigtig godt efter min mening. I CoV kan man nemlig få missioner på 2 måder: Enten kan man gå til en kontakt og snakke med ham og derigennem få missioner (det er på den måde man får de lange sammenhængende historie-baserede missioner) eller også kan man ganske enkelt slå op i den lokale avis og lede efter gode steder at slå til... Det kan f.eks. være at man ser en artikel om en ladning guld på vej til byen, hører om nogle folk der har brudt ind på et museum og stjålet gamle græske relikvier og som man tilfældigvis ved hvor holder til - eller en af mine personlige favoritter hvor man ser en direkte udfordring fra en anden skurk i avisen der siger at man ikke har nosserne til at slås imod ham... Hvilket man selvfølgelig straks vil modbevise ved at gå ud og slå ham til lirekassemand! Når man laver missioner for kontakter får man for det meste også allerede efter første mission deres mobilnummer så man ikke behøver at løbe hele vejen tilbage til dem efter en mission for at få en ny, og det gør virkelig at man sparer meget rejse-tid (hvilket jo i bund og grund bare er spild-tid i de fleste tilfælde) i forhold til CoH hvor der snildt kunne gå 3-4-5 missioner før man var i stand til at ringe til sin kontakt. En lille ting, men en virkelig lækker ting som jeg har hørt op til flere andre spillere være rigtig glade for også.


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.