RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Rent grafisk er DCotE flot. Grafikken er beskidt, grumset og ubehagelig at se på, lige som den skal være i et horror-spil, og den hjælper virkelig til at skabe den rette stemning. Den statiske grafik ser godt ud og det eneste man kan sætte en finger på mht. de forskellige mennesker og skabninger man møder i løbet af spillet, er måske at der er lidt for få forskellige at vælge imellem.

Der er dog et par ting i grafik-afdelingen som jeg ikke er helt tilfredse med. Rent udseende-mæssigt er DCotE som sagt flot, men når man aktiverer visse ting i spillet skal man til tider stå så præcist at det er helt fjollet, ellers sker der simpelthen ikke noget. Det bevirkede bl.a. at jeg sad fast et sted fordi den knap man skulle trykke på ikke havde reageret på nogen måde de gange jeg havde prøvet at trykke på den. Derfor løb jeg desperat rundt og prøvede at finde ud af hvad jeg SÅ skulle, indtil jeg til sidst gav fortabt og kiggede på førnævnte walkthrough som så fortalte mig at jeg faktisk havde haft ret i hvad man skulle gøre, jeg havde bare ikke kunne gøre det fordi man skulle stå i en temmelig fucked vinkel for at få knappen til at virke, og det kan godt ødelægge ens spiloplevelse lidt :(

Den anden ting jeg ikke kan lide er, at ligene af de folk man dræber ikke bliver liggende. For det første ville det skabe en fed stemning at der lå blodige lig rundt omkirng da det nu engang er et horror-spil vi snakker om, men frem for alt ville det også bekræfte at man rent faktisk havde dræbt den person man havde skudt efter... Jeg har et par gange været ude for at være i tvivl om hvorvidt mit mål var dødt eller ej fordi ligene forsvinder 2-3 sek. efter de er døde, og da spillet er meget mørkt er man ikke altid helt sikker på om man har ramt eller ej.

Lyden er til gengæld en af DCotE’s allerstærkeste sider. Musikken er virkelig stemningsfuld og flot, og alle de mange lyd-effekter rundt omkring i spillet er med til at holde en helt ude på kanten af stolen når spillet virkelig vil være uhyggeligt. Jeg har sjældent spillet et spil hvor jeg har været så paranoid som i DCotE, og en stor del af skylden for det skyldes helt klart lyden.

Jeg har enda været ude for at døren til min lejlighed gik op, og i stedet for at råbe ”Halløj!” til personen der kom ind, gik jeg i det samme i paranoia-mode i spillet, holdt min pistol op i aim-mode for at kunne sigte ordentligt og kiggede til højre hvor lyden var kommet fra... For først derefter at finde ud af at lyden altså ikke var kommet fra spillet men den virkelige verden. Og når et horror-spil kan få en til at reagere på den måde, så må det betyde at det gør et eller andet rigtigt.

Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth er et godt solidt horror-spil der kunne ha’ været bedre men så sandelig også været dårligere. Når det tager sig sammen er det noget af det fedeste jeg længe har spillet inden for denne genre, men til tider falder det desværre i hvad jeg vil kalde mainstream-fælden og giver folk hvad de tror de vil have, nemlig masser af guns og masser af modstandere til at bruge alle sine guns på, og det er synd, for DCotE kommer aldrig til at være en lige så god shooter som f.eks. Call of Duty 2 eller Half-Life 2, men hvis det bare havde holdt fast i sin horror-stil hele vejen igennem så havde det nok endt på top-5’en over de bedste horror-spil nogensinde lavet... Nu må det ”nøjes” med at ende på en top-10-20 stykker i stedet for, for det er stadigvæk et fedt spil, det kunne bare være blevet et ENDNU FEDERE SPIL hvis det havde holdt sig til det det var bedst til hele tiden. Horror!

Grafik:	8	Havde det udelukkende været for grafikkens udseende havde denne karakter ligget på 9, for flot er det sgu, men desværre trækker de førnævnte grafik-irritationer karakteren ned på et 8-tal.
Lyd:	10	Lyden i DCotE er helt fantastisk. Voice-actingen svinger fra udmærket til rigtig fed alt efter hvilken person det er, men alt det andet lyd i spillet er bare perfekt fra ende til anden. Superfed – og frem for alt stemningsskabende – lyd!
Gameplay:	8	Når horroren er på sit højeste sniger den her karakter sig op på et endog virkelig flot 9-tal, men de lidt for mange skydedueller ender med at hive den ned på et 8-tal.
Plot / Addiction:	7	Plottet er fedt, men jeg har endnu ikke haft den gode gamle ”bare-en-time-mere-fornemmelse” når jeg har spillet DCotE. Det er nok en blanding af for meget skyderi og så det at man visse steder i spillet godt kan blive lidt træt af det fordi man skal spille det samme igennem igen og igen pga. de fastsatte save-points.
Multiplayer:	N/A	DCotE er et rent solo-spil.
Diverse:	8	De nye visuelle effekter man bliver sindsyg er superfede, og det at man ikke ser noget som helst andet end hvad Jack ser og selv er nødt til at holde styr på sin ammo er også en fed lille ting... Jeg har ofte klikket febrilsk på min skyde-knap, imens min gun ikke har sagt andet end click-click-click, og det er endnu en ting der hjælper til at frembringe den rigtigte lettere desperate horror-stemning. Til gengæld er de fastlagte save-points temmelig irrietende, så der er både gode og dårlige ting her... Dog flest gode, så et lille 8-tal.

Overall:	8	Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth er et af de der spil hvor man sidder lidt skuffet tilbage i sidste ende... Ikke fordi spillet i sig selv er dårligt, men fordi man har en fornemmelse af at med bare et par små justeringer kunne det ha’ været ikke bare godt men RIGTIG GODT! Vi må bare håbe at Headfirst, 2K og Bethesda lærer af de fejl de har begået her og så laver en efterfølger der bliver alt hvad det her spil kunne ha’ været. Jeg ville i hvert fald gerne se endnu et Call of Cthulhu-spil, for det er en FED verden, og de har bevist at de kan fange den helt specielle Cthulhu-stemning. Nu skal de bare cutte alt det overflødelige pop-action væk og give os ren horror som kan give os uge-lange mareridt, så bliver jeg en glad glad nørd :)