|
Side 1 af 4
Skal vi følge lederen?
Søren spurgte for et stykke tid siden da han skrev om DAoC
"Er der tale om at masserne følger lederen (G-Spot), som med PoR2, eller
er spillet virkelig så meget bedre end Evercrack? Det vil tiden vise, når Suppe
har anmeldt spillet om nogle ugers tid." Og da der nu er gået nogle ugers
tid siden han skrev det, så er jeg jo nok nødt til at prøve at svare på det...
Og egentlig tror jeg at jeg vil følge lederen... I
hvert fald i store træk... For DAoC er altså er fedt spil, der er så
fejlfrit at man næsten ikke skulle tro det var muligt, når man tænker på at
det er et MMORPG, der jo har det med at være rimelig fyldte med fejl selv flere
måneder (eller år?) efter de er kommet ud. (Var der nogen der sagde Anarchy
Online?)
I al den tid jeg spillet DAoC har jeg ikke stødt på en
eneste bug eller større fejl endnu, og det troede jeg næsten ellers var umuligt
i MMOPRG'ere. Godt nok havde man hørt i et par andre reviews at det her spil
altså var anderledes end de andre buggy'e spil, men jeg troede sgu ikke rigtig
på det inden jeg selv prøvede det.
  
Fra Midgaard til Albion
Jer der læste min beta-journal for et stykke tid siden,
kan måske huske at jeg hovedsageligt spillede i Midgaard dengang (man er vel en
dansk viking ;), men denne gang tænkte jeg at jeg ville prøve et af de andre
realms, for at se hvad de havde at byde på. Valget stod mellem Hibernia fyldt
med elvere og magi, eller Albion der kunne byde på noble riddere og... Flere
noble riddere!
De sidste par dage i beta'en havde jeg spillet med en
Cleric i Albion, og det havde jeg virkelig haft det fedt med. Da jeg så
snakkede med en Kaz inde fra forumet, og fandt ud af at han havde planer om at
spille Paladin, så passede det jo perfekt med at jeg kunne fise rundt sammen
med ham i Albion med min Cleric, smite alt ondt vi kom i nærheden af, og så
lappe ham lidt sammen når han fik brug for det... Hvilket han rimelig tit fik,
da hans Paladin Betuna ikke altid er lige god til at passe på sig selv ;)
Nå, men jeg gik så i gang med at lave mig en Acolyte, som
jeg så senere kunne videreudvikle til en Cleric når mit level blev
tilstrækkeligt høj. I DAoC får man nemlig chancen for at videreudvikle sin
character når man rammer level 5, så man for eksempel kan starte med at være Fighter
for derefter at udvikle sig til enten Armsman, Paladin eller Mercenary når man
rammer level 5.
Alt i alt virker det udviklingssystem ret godt, for så kan
man lige bruge det første stykke tid til at finde ud af sin egen spille-stil,
og så derefter blive enig med sig selv om hvad man vil. Med mindre man altså
allerede ved det når man laver sin character, men så må man bare ha'
tålmodighed... Og så slemt er det heller ikke kun at være Fighter eller Acolyte
:)
Forskel...
Man kan godt nok godt mærke at det er et andet realm man
spiller i når man sammenligner Albion med Midgaard (og Hibernia for den sags
skyld, selv om jeg aldrig nået at spille der mere end et par dage). Hvor
Midgaard er meget bjerg- og sne-dækket, så er Albion meget mere grønt med store
græssletter og meget mere civiliserede byer end Midgaard som sjældent var meget
mere end par langhytter der var smidt sammen.
Det er virkelig fedt at der er så stor forskel på de
forskellige realms, for det er næsten som om man har fået 3 forskellige
spil. Selvfølgelig er det grundlæggende de samme ting man laver i hvert realm,
men alene omgivelserne og de forskellige quest gør at det trods alt er MEGET
forskelligt fra realm til realm... Desværre virker det på mig som om Midgaard
og Hibernia er blevet snydt lidt i quest-afdelingen i forhold til Albion, for
da jeg havde spillet i Albion i lige så lang tid som jeg havde i Midgaard og
Hibernia, havde jeg fået en del flere quests i forhold til hvor mange jeg
havde fået i de 2 andre realms. Måske var det bare mig der var uheldig, eller
var blevet bedre til at opsøge quests da jeg startede i Albion, men
alligevel...
Videre
til side 2
| 
