RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Darkstone er Diablo med masser af forbedringer. Nu er det sagt, og så kan sammenligningerne begynde. Så hvis du kunne lide Diablo, så læs videre om dette spil, som får Diablo til at ligne et oldfund. Er du ikke til denne type spil, så bare brug tilbage-knappen i din browser, og så skal jeg ikke genere dig mere.
Du er her endnu? Godt, så lad os begynde vores rejse til landet Uma, hvor vores episke fortælling foregår. Den onde magiker Draak er sluppet løs fra hans fangenskab, og er ved at fremmane "The Darkstone", en sten der opsuger liv og lys, og sender denne energi videre til Draak. Den tager folks sjæle, suger sollyset fra himlen og gør Draak umådeligt magtfuld. Heldigvis er der en måde at stoppe ham. Spillets plot går ud på at finde 7 krystaller, og få dem smeltet sammen til et våben man kan bruge imod Draak. Hver krystal indeholder en egenskab eller menneskelig følelse, som Visdom og Mod. Når krystallerne samles vil de udgøre det ultimative våben imod mørke, og dermed imod Draak. Men krystallerne opbevares af skumle og sindrige typer, som har slået sig ned i diverse labyrinter, ruiner og huler. Det er som helt, dit job, at lokalisere krystallerne, og gøre en ende på Draak en gang for alle. Lad eventyret begynde.

Når du starter Darkstone i single-player mode, skal du først og fremmest lave karakterer. Her kan du modsat Diablo, have 2 karakterer med dig, og der er 4 karakter-klasser at vælge imellem: Tyv, Magiker, Præst og Kriger. Det næste der sker er at man kommer ind i spillet, og her får man en herlig lille guidet tur af byen, interfacet og kamp-systemet. Det hele er utrolig simpelt, og man lærer lynhurtigt at spille spillet. Der er ingen indviklede måder at gøre tingene på, og alting er inopereret i fingrene efter en ½ times spil. Vælger man at spille med 2 karakterer kan man lade computeren styre den ene til tider, og selv overtage når lysten byder. Det var dog nemmere at spille med bare én karakter, idet computeren ikke hurtigt kan trækkes ud af en kamp, eller skifte imellem formularer som en spiller kan. Derfor kommer den computerstyrede karakter tit i vanskeligheder, og så funler man med tasterne, og det hele ender med at begge karakterer dør. Det kan med andre ord klart anbefales at nøjes med 1 karakter, for så kan man samtidigt bedre opbygge denne. Hver karakter har 4 hovedegenskaber, og de er Strength, Magic, Dexterity og Vitality, ligesom i Diablo. Man får erfaring (XP) som man løser gåder og dræber monstre. Når man har et vist antal XP, stiger ens karakter et level, som er almindeligt for rollespil. Herved for man 6 point at fordele på sine evner, og sådan fortsætter det igennem hele spillet. Ud over dette har hver karakter nogle livspoint og nogle magipoint (mana), som stiger med levels og evneudvikling. Ikke noget nyt at hente her.
I byen hvor man starter, er der en smed, en magiker, en bank osv. Det hele er samlet på et lille areal, og det er herligt ikke at skulle løbe lange strækninger for at komme frem og tilbage som i Diablo. Af byboerne kan man få forskellige missioner, og de henvender sig selv til en. Man skal altså ikke opsøge små-opgaverne, de kommer til en direkte. Endnu en forskel fra Diablo er "Evne"-systemet. Man kan udover magi lære 8 evner pr. karakterklasse. Disse evner kan gøres bedre med levels, men det koster penge. En kriger kan f.eks. lære "Repair" og "Concentration" samt 6 andre evner, mens magikere kan lære at benytte deres mana bedre, eller handle varer til større profit. Efter en smule handel og lidt træning i byen, er man klar til at udfordre skæbnen, og landet fyldt med monstre...

I Darkstone kan man vælge at lade sine karakterer løbe. Denne feature var sørgeligt savnet i Diablo, og det er en herlig, herlig ting. Den kan slås til og fra, som så meget andet i spillet. Den anden mærkbare grafik-forskel er at man kan vende og dreje billedet 100% som man lyster. Der er ingen låste positioner, og man kan tilmed zoome ind og ud. Det er fatastisk flotte detaljer der kommer med når man zoomer helt tæt på, og man har et rigtig godt overblik over området nåt man zoomer langt ud. Ud over at man selv kan styre vinklerne, er der også 4 programmerede kameraer man kan slå til og fra. Der er et fra oven, 2 "tracking-cams" (følge-kameraer), og så et i en position man selv fastsætter. De kan alle til enhver tid ændres efter behag.
Grafikken er meget flot, og her kan også benyttes 3D-kort. Dog er der ikke den store forskel på 3D og ikke-3D. Jeg lagde ikke mærke til nogen synlig forskel, så det har Gathering of Developers nok ikke spekuleret så meget over. (Se nederst i anmeldelsen for hvilket system spillet er anmeldt på)
Lyden er der ikke så meget at sige om. Det er begrænset hvor meget musik der er, men stemningen bliver lagt i labyrinterne, og monstrenes lyder er også i orden. Derudover har samtlige karakterer man møder fuld lyd i deres tale, og der er også baggrundseffekter, omend ikke så mange. Det er altså ikke lyden og grafikken der går Darkstone godt, det er gameplayet. Og hvordan er det så?

Lad os vende tilbage til hvor vi forlod landsbyen. Udenfor denne er der skove, søer, ruiner og templer. Der er også masser af monstre, overfaldsmænd, små landsbysamfund og talrige skatte. Der går ikke længe før man møder de første fjender, og kampsystemet er simpelt. Et enkelt klik med museknappen på et monster, og din karakter hakker løs på det indtil det er dødt. Ikke mere klikken i vilde som i Diablo, for i Darkstone er det hele lettere. Hvis man er vild efter at klikke hele tiden selv, kan man naturligvis også vælge at benytte det manuelle kampsystem. Magi kastes med den anden museknap, og med denne benytter man også sine lærte færdigheder. Der er herudover 8 hotkeys hvor man kan have formularer og evner liggende til hurtigt at bringe frem med tastaturet. Der går ikke længe før man går ned i en ruin, eller en gammel fæstning, og her er der små missioner og monstre i hobevis. Der er næsten altid en eller anden der har brug for din hjælp til at redde/dræbe/hente en person/monster/ting, og her har Darkstone heldigvis mange forskellige missioner til hvert nyt spil man starter. Labyrinterne er enormt flotte, og der er lagt stor vægt på detaljer. Og som i Diablo, ændrer banerne sig for hver gang man spiller forfra, så der er en uendelig lang spiloplevelse forude. Bliver man væk i labyrinterne, eller hvis man vil hurtigt ud, kan man bare trykke på "L", og så vil man få en liste over de steder man har været på banen. Så kan man bare trykke på stedet, og karakteren løber selv derhen. Denne feature kan man selvfølgelig også bruge på land-områderne, og den er simpelthen genial. Man har også et kort til rådighed, og det kan man justere lysstyrken på, således at man kan have det stående ganske svagt i baggrunden imens man løber rundt i labyrinterne. Man kan også blænde helt op for det for at få et bedre overblik, eller man kan fjerne det helt. Dette multi-funktionelle kort er også meget flot lavet, dog savnede jeg en zoom-feature da jeg spillede.
I det hele er der 30 baner at spille igennem i Darkstone, plus 4 store udendørs-områder. Det bedste ved det hele er, at disse områder med dertilhørende missioner og personer, er anderledes for hver gang man starter et nyt spil.
Et par sidste småting jeg vil nævne som giver Darkstone sin egen charme, er evnen til at lave magiske genstande, og den relativt store spilforskel det giver at spille med forskellige klasser. Darkstone kan sagtens gennemføres mere end en gang, for spiloplevelsen er vidt forskellige for hver enkelt karakterklasse. Som en sidste prik over i'et, kan man i spillet tydeligvis se at ens karakter ændrer sig når man skifter udstyr. Tager man en tungere rustning på, så ses det, udstyrer man en kampøkse, så ses det. Har man en hjelm med fjer på, så ses det. Grafikken er variabel for hver enkelt karakter, og dette er herlige detaljer der får spilleren til at føle sig bedre tilpas med sin karakter.

Er Darkstone kun godt? Desværre, nej. Den største svaghed ved spillet er, at det simpelthen er nemt. Meget nemt. Man dør ikke mange gange i løbet af de 30+ baner, og det er begrænset hvad man har af problemer med monstrene. Godt nok er der 3 forskellige sværhedsgrader, men ens karakter skal være af et vist level for overhovedet at måtte spille på de to andre sværhedsgrader. Men... Der er netop blevet udgivet en patch til spillet, som går det sværere, og som giver endnu en sværhedsgrad at spille for de benhårde "Darkstonere". Med denne installeret er Darkstone garanteret til at give dig massevis af timers underholding foran skærmen. Og selv om spillets gameplay er ensformigt, så skal man alligevel "lige have en bane mere med" inden man slukker. Det er fængslende som bare pokker.

Ud over alt det andet, er der minsandten også multiplayer i Darkstone. Her kan man være op til 8 spillere i et lokalt netværk, eller på internettet. Multiplayer-delen fungerer som singleplayer-delen, med masser af kamp og eventyr. Personen der hoster spillet kan save, og han kan også smide de andre ud hvis ikke de opfylder visse kriterier. Der er dog en ting som går spillet ringere i muliplayer, og det er at folk som regel går deres egne veje i hulerne. Man kan endvidere ikke dele kort, så det besværliggør udforskningen. Derimod er det et langt bedre spil at samarbejde i, end Diablo, sa man kan vælge Allie-mode og derved ikke skade hinanden med magier og sværdhug. Darkstone er ganske sjovt i multiplayer, men man kan hurtigt få for meget når man bliver væk fra hinanden hele tiden.

Darkstone er en værdig konkurrent til Diablo, og overgår denne i enhver henseende. Vi har ikke set D2 endnu, men indtil da er der stimevis af timers underholdning pakket ind i Darkstone, og det er alle pengene værd. Egentlig tror jeg Diablo får svært ved at slå Darkstone af pinden, men nu må vi vente og se.
Har man problemer med et eller andet, eller mangler man oplysninger om en evne eller en formular, så har manualen det hele, og den kommer i både en Engelsk, og en Svensk udgave, begge på godt 75 sider. Grafikken er god, gameplayet i top, og spilbarheden næsten uendelig. Darkstone er et herligt tidsfordriv, og det kan klart anbefales. Er man i tvivl kan man altid downloade demoen (se sidst i anmeldelsen).

Grafik:	9	Det er flot, det er 3D, det er 100% styrbart hvordan man vil se spillet. Når man er helt tæt på er detaljerne virkelig gode, og jeg tror at Darkstone sagtens kan konkurrere med Diablo II i denne afdeling. Ud over dette er grafikken i labyrintene/hulerne tilstrækkelig varieret til at man ikke bliver træt af at se på det.
Lyd:	7	Nogenlunde baggrundsmusik, men gode stemmer til de forskellige mennesker. Her er dog ikke noget der skiller sig særlig meget ud, så lyd er ikke en årsag til at købe dette spil. Her er der langt til "Thief" i lydkvalitet!
Gameplay:	9	Det er her Darkstone kommer til kræfter! Fænglende, nemt at lære, og enormt som bare pokker. Det er næsten et evighedsspil, og med 3 sværhedsgrader (4 med pathcen), plus multiplayer-mulighederne, kombineret med de varierende landskaber og missioner for hvert spil. Til slut er Darkstone også sjovt at spille, og det er jo det som det hele kommer an på.
Plot / Addiction:	8	Lidt tynd, men god nok til at man får en fornemmelse af at Gathering of Developers har prøvet. Her er ikke meget at komme efter for hardcore spillere med hang til megen dialog og et mystisk plot med masser af gåder. Det er lige ud af landevejen, og det er også med til at gøre Darkstone sjovt. Det er ren tidsfordriv, hvor man ikke skal tænke alt for meget over tingenes sammenhæng.
Multiplayer:	NA	Denne kategori blev ikke bedømt da anmeldelsen blev udgivet på RSC.
Genspilbarhed:	10	Enorm. Det er nye "baner" for hvert spil, og det er nye ting og sager man finder hver gang. Med mange sværhedsgrader og multiplayer kan det endda spilles endnu mere, og til slut er der 4 karakterklasser at vælge imellem, så der er nok at tage af.

Overall:	9	Det er sjovt, det er flot, og det indeholder meget kamp. Er man til Diablo vil man uden tvivl elske Darkstone, men foretrækker man tænke-rollespil som Fallout er Darkstone måske ikke lige sagen. En ting er sikkert, det er utroligt underholdende.