RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "Dungeons & Dragons Online - Stormreach", d. 8 April 2006
Spillet er venligst udlånt af
Betafon


Side 1 af 2

Introduktion:

Dungeons & Dragons Online: Stormreach (herefter DDO) er det første MMORPG baseret på D&D. Der er udkommet en del D&D-spil, men disse har været singleplayer spil med mulighed for multiplayer. DDO er lavet over 3.5 Edition regelsættet, dog har Turbine lavet nogle små justeringer i det for at det passer bedre til et MMORPG. Spillet foregår i og omkring byen Stormreach som befinder sig på kontinentet Xen’drik i Eberron settingen.

Velkommen til Stormreach:

I DDO kan du vælge imellem fem forskellige racer. Disse er: human, elf, dwarf, halfling og warforged. Der er ni forskellige karakterklasser: fighter, barbarian, cleric, rogue, sorcerer, wizard, ranger, paladin og bard. For hver race og klasse kan man læse en lille beskrivelse af dem, for klasserne er der også en lille video der viser hvad ens typiske rolle vil være i en gruppe.

Når du har besluttet dig for hvad du vil være er det tid til at sætte præg på udseendet af din karakter. Her har du masser af muligheder for at ændre på ansigtet, og der kan manipuleres med bl.a. hår, skæg, ar, smykker hudfarve og mere. Desværre er det ikke muligt at ændre på ens kropsbygning, så det eneste der afgør din størrelse er den race du har valgt. Når man har valgt sit navn kan man starte spillet med en prædefineret karakter eller man kan selv gå ind og ændre i sine stats, skills, feats og spells og få en karakter efter ens eget ønske.

   

En gruppe eventyrere mødes:

En gruppe i DDO kan være på op til 6 personer i alt, og dette giver mulighed for at lave en varieret gruppe. Dog er det muligt at være 12 men kun når man deltager i et raid. En gruppe er vigtig i DDO, da det er et meget team orienteret MMORPG og på nær nogle få quests er det nødvendigt at finde en gruppe for at kunne klare sig. Dette er ikke særligt svært, da der er et meget godt interface til at lede efter folk. Når man som spiller vil gøre opmærksom på at man søger efter en gruppe markerer man LFG (Looking For Group) og et symbol dukker op over ens hoved, så andre kan se at man leder. Det er også muligt at skrive en kommentar til hvad man søger, dette kan være en bestemt quest eller lignende.

Er man i en gruppe og har brug for flere er det også muligt at gøre andre opmærksomme på dette. Her laver man en LFM (Looking For More) Dette går ud på at man vælger hvilken/hvilke level(s) og klasse(r) der er brug for, igen er der mulighed for at skrive en kommentar. Denne LFM bliver nu vist i søgepanelet og for dem der opfylder kravene vil der være et flueben udfor gruppen.

Et godt sted at møde andre at spille sammen med, er på kroerne rundt omkring, fordi efter en færdig quest tager man herhen for at regenerere hitpoints og spellpoints. Det er det eneste sted i spillet hvor du løbende regenerer. For hurtigere at komme tilbage til fuld styrke sælger kroværterne forskellige mad- og drikkevarer der booster din regenererings hastighed. Her finder du også nogle præster der kan kalde dig tilbage til live, hvis du skulle være så uheldig at dø mens du er i gang med en quest.

   

Eventyret starter:

Du får quests i DDO ved at snakke med bestemte NPC’er, og disse kendetegnes med et symbol over deres hoved. De fleste finder sted i Stormreach men nogle tager dig udenfor byen. Alle quests i DDO er instanced, dvs. at det kun vil være dig og din gruppe i questen.

Alle de quests du har vil være vist i din quest journal, og her er de delt op efter områderne i spillet hvor du har fået dem. For hver quest er det muligt at se hvem du har fået den af, hvor du skal hen for at starte den, level på questen og hvor lang tid den ca. vil tage (længden er defineret som short, medium og long).

Inde i dungeons/instances kan man se en boks med målene for din quest, og denne kan undervejs blive udvidet med side-quests. Disse er frivillige men man vil blive belønnet med mere XP for at gennemføre dem, og ligeledes kan man finde ekstra skatte ved at udføre dem.

Undervejs støder man på kister som er fyldt med al slags godter til dig og din gruppe og man behøver heldigvis ikke, at være bange for, at der er én der løber af sted med det samme for at tømme dem, da indholdet er øremærket til de forskellige spillere.

   

Rundt omkring i de forskellige dungeons er der tønder, kasser og vaser. Disse kan man ødelægge og finde noget random loot, som potions eller penge, g det der findes i dem er frit for alle. Der er også items på nogle af de fjender man slår ihjel eller i skabe og på borde - dette er items man kan samle og aflevere til nogle samlere rundt i byen. Det er ikke svært at finde ud af hvem der vil have dem da der i item beskrivelsen står navnet og zonen på den person du skal aflevere dem til. Disse personer er ligeledes markeret på dit kort så de lettere kan findes. Som tak for at samle tingene til dem vil de give alt lige fra spellscrolls til våben.

Nu er det jo ikke sådan at en dungeon bare er en lige gang med nogle side-tunneler, der er også trapper der skal klatres op og ned af og steder du kun kan komme til ved at svømme. Hvor god du er til at svømme afhænger af din skill og den armor du bærer, så skal man svømme langt under vandet er det en meget god ide at tage sin udrustning af, for ellers løber man nemlig tør for luft.


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.