|
 Side
2 af 2
Fortsat...
Pas på:
Dungeons er selvfølgelig fyldt med
farlige monstre, dødbringende fælder og hemmelige døre. Disse er
for tiden på faste pladser, dog har Turbine sagt at de arbejder
på at der kommer random traps og encounters i de forskellige dungeons.
For at finde fælder og skjulte døre,
kræves det selvfølgelig at din skill er høj nok. Er den det kommer
f.eks. en besked frem på skærmen der siger at du kan mærke det trækker,
når der er en skjult dør i nærheden.
Taktik spiller en rolle i kampene.
Man vil lettere kunne score et hit hvis man angriber fra siden eller
bagfra. Det er muligt at blokere angreb og hoppe til siden, eller
hvis ens tumble skill er god nok kan man rulle væk fra et angreb
og undgå ting der bliver skudt/kastet efter én (det kræver dog også
at man er dygtig nok til at ramme de rette taster).
En dejlig lille detalje er, at hver
gang du angriber en fjende, forsøger at fjerne en fælde o.l. vises
ens slag med terningerne.
Hvis man som en rogue f.eks. vil
prøve at snige sig forbi et monster eller prøve at komme tæt på
til at lave et sneak attack, vises der nogle øjne ved siden af ens
karakter, og disse indikerer hvor godt du tror du er skjult, jo
flere øjne des synligere er du.
I de længerevarende quests er der
rest- og resurrection shrines. Et rest shrine er et sted hvor man
kan hvile sig og regenerere hitpoints og for spellcastere spellpoints.
Et resurrection shrine er et sted hvor man kan blive bragt til live
igen hvis man er faldet i kamp. Det er kun muligt at bruge disse
én gang, men der kan godt være flere af dem i en dungeon.
Hitpoints og spellpoints er noget
man kun regenererer når man benytter et rest shrine eller tilbringer
tid på en kro. Der er selvfølgelig også potions og magi til at hjælpe
dig med det.
Skulle uheldet være ude og man bliver
ukampdygtig kan de andre prøve at redde dig. Lykkes det ikke, dør
du. Du render nu rundt som et spøgelse og kan ikke komme langt væk
da du er bundet til din krop af en soulstone. Denne soulstone kan
en af dine medeventyrere tage hen til et resurrection shrine hvor
du kan blive genoplivet. De andre muligheder er at blive vakt til
live i Stormreach eller at der er en cleric med i gruppen der kan
kaste raise dead på dig.

Endnu et vellykket eventyr er
slut:
Under questen kan man altid se hvor
meget XP man får når man er færdig. Her er Turbine nemlig gået en
ny vej når det gælder om at få XP; du får nemlig ikke noget for
at slå monstre ihjel, men for at gennemføre de forskellige quests
der er i spillet. Hvad du vil få i XP opdaterer sig undervejs med
at man udfører ekstra side-quests o.l. Der er en del ting der har
indflydelse på hvor meget du får; hvor mange gange du har gennemført
questen, hvilken sværhedsgrad, højeste level spiller, antal side-quests
udført osv.
Ens karakter kan stige 10 levels
i DDO og dette lyder måske ikke af særlig meget når man ser på de
andre MMORPGer på markedet hvor man kan opnå level 50-100. Hvis
man vil kan man hurtigt nå til level 10, men så har man heller ikke
nydt de forskellige quests, men bare skyndt sig igennem dem for
at få sin XP.
Turbine har lavet noget der hedder
enhancements som er en slags mini-level, der er 4 af dem imellem
hver level. Disse kan give din karakter forskellige forbedringer,
så som flere spellpoints, bedre skills, stats og mere. Det er kun
muligt at have 4 enhancements, så når man får en ny skal man fjerne
en af dem der allerede er der.
Magi:
Der er ikke noget bestemt antal spells
man kan kaste om dagen i spillet, derimod har man et antal spellpoints,
og når disse er brugt op så kan man ikke længere kaste spells. Hvilke
spells du kan kaste kan du bestemme mens du hviler dig i en kro
eller efter at have brugt et rest shrine. Dette foregår ganske enkelt
ved at trække de spells du ønsker fra din ”known” liste ned i din
”prepared” liste. Nogle spells kræver komponenter, og disse kan
købes rundt om i byen og det er en god ting at se om man har nok
med inden man begiver sig af sted på en quest. Som wizard er det
også muligt at skrive de scrolls man finder i sin spellbook, men
dette kræver at man har inscription materiel på sig.

Grafik og lyd:
DDO virker meget levende med folk
der går rundt, diskuterer med hinanden eller udfører tricks. Vejret
skifter ind imellem, og de forskellige områder er godt lavet. En
ting jeg savnede er når du skifter din udrustning; udseendet ændrer
sig når du tager en rustning eller en hjelm på, men desværre ændre
det sig ikke hvis du tager en kappe eller nogle briller på.
En dejlig ting er, at der er en Game
Master der fra tid til anden fortæller dig hvad du ser eller hvad
du har lavet inden du kom til dette sted f.eks. når du kommer ind
i en dungeon. Desværre er denne GM tale aktiveret af ens egen position
og ikke for gruppen samlet, og dette kan resultere i at du bliver
oplyst om et kobold angreb efter at det er overstået.
Turbine har inkluderet voice chat
i spillet. En ganske lækker feature, men desværre lavede min mikrofon
bøvl og jeg fik ikke testet dette. Dog ud fra hvad jeg har erfaret
fra andre er der nogle problemer med det og lyden er ikke så god
som i programmer som f.eks. TeamSpeak.
Konklusion:
Om DDO er noget for én kommer meget
at på hvad man leder efter. Er du til spil hvor du bare skal rende
rundt og slagte alt eller bare tænker på at få guld/loot/XP er DDO
nok ikke det man skal gå efter, da de 10 levels der er kan nås indenfor
meget kort tid. Er man derimod mere til at tage sig tid til at nyde
de forskellige dungeons og rollespille undervejs er der masse af
underholdning at finde.
For den bedste oplevelse i spillet,
kan det anbefales at man finder nogle andre spillere der deler ens
spillestil og som man kan spille fast med. Problemet med tilfældige
grupper kan være at nogle har prøvet den dungeon før og bare løber
igennem den, for hurtigt at få XP eller at komme til skatten. Dermed
ikke sagt at det gælder alle og hvis bare hele gruppen er enige
om spillestilen er der ingen problemer.

Grafik: |
9 |
Grafikken er lækker
og stemningsfuld. Der er gjort meget ud af verdenen
med lys, skygger, små insekter der kravler rundt
osv. De forskellige monstre og effekter er godt
lavet.
|
Lyd: |
9 |
Musikken passer meget
godt til spillet og er med til at skabe en god stemning.
Lydsiden er ligeledes god og med til at skabe en
god atmosfære.
|
Gameplay: |
8 |
Spillet kræver at
man bruger hovedet og ikke bare farer frem. Det
kan godt være lidt svært at sætte sig ind i tingene,
hvis man er helt ny til D&D. Quest længden er
dejlig varierende og passer derfor til om man kun
har kort tid til at spille eller om man har hele
natten.
|
Plot
/ Addiction: |
8 |
Et underholdende
spil. De forskellige quests er godt lavet og der
er en god sammenhæng mellem nogle af de forskellige
quests man får. Er man i en god gruppe hvor det
hele spiller sammen, kan det godt være svært at
løsrive sig.
|
Multiplayer: |
10 |
DDO er et MMORPG
der er bygget op om at man skal spille sammen. Den
gode søgefunktion efter andre spillere gør det let
at finde andre at spille med.
|
Diverse: |
8 |
Tutorialen er god
og introducerer en til hvordan tingene virker i
spillet. Der er indbygget voice chat. Der er dog
stadig nogle bugs i spillet og nogle problemer med
serverne, bl.a. skal man logge helt ud af spillet
før man kan skifte server. .
|
|
|
Overall: |
9 |
DDO er et godt spil.
Det er rart at se, at Turbine har turdet påtage
sig den store opgave at lave et MMORPG baseret på
D&D. På trods af de start problemer der har
været er det et godt og gennemført spil, der kan
byde på masser af underholdning.
|
|