RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "Diablo 2 - Lord of Destruction", d. 13 Juli 2001
Spillet er venligst udlånt af
Betafon

Endelig!

Kender i følelsen, når man har gået og ventet på et spil i hvad der føles som en evighed, og så man endelig får fat på det og sætter det i maskinen og sidder og venter spændt på hvad der kommer op på skærmen? Man glemmer helt at det kun er godt vejr i Danmark få dage om året, og de få dage er lige nu .Sådan havde jeg det, da jeg efter mange måneders ventetid endelig kunne sætte mig og lægge Diablo 2 Expansion ind på min computer og gå i gang med at spille det. Og tro mig, jeg blev ikke skuffet...

Hvad skal jeg dog begynde med?

Inden jeg fik spillet vidste jeg, at denne udvidelse til Diablo 2 indeholder 2 nye karakter klasser, Druid og Assassin, og et nyt act til spillet, nemlig act 5. Da Spillet begyndte på min skærm, var jeg i tvivl om hvad jeg skulle starte med at spille, men til sidst faldt valget på at prøve act 5. Jeg tog en af mine gamle karakterer, en level 32 Sorceress, og konverterede hende til Expansionen. Dette er noget man skal gøre for at kunne spille med sine gamle karakterer i det nye act, og man kan ikke spille det gamle Diablo med dem mere, hvilket jo også er ligemeget, for alle de gamle acts er jo også med i udvidelsen. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg kunne komme igang med det nye act, så jeg besluttede mig for at nakke Diablo endnu en gang, han er efterhånden ikke en ret stor udfordring for en erfaren Sorceress:-). Efter han falder om og dør, stopper spillet ikke, men man står bare og glor på de store brune rester der er tilbage af den før så mægtige (host host) Diablo. Så besluttede jeg mig for at vende tilbage til Decard Cain inde i byen, og han kunne fortælle mig hvad jeg skulle gøre. Det endte med at jeg stod i en helt ny by, en by fyldt med barbarer, som bestemt ikke er særligt venligtsindede, og det er i den at det sidste act i Diablo 2 begynder...

Byen hvor jeg bor (man har hver sin lejlighed!)Byen en solskinsdagAhvadfornoget!?!? Og for fanden en grim mand..

Velkommen til Harrogath!

Da jeg havde rendt rundt og hilst på alle folk i byen, heriblandt Niklathak, som er en rigtig ond og modbydelig type, mødte jeg tilsidst smeden i byen, en stor barbar ved navn Larzuk. Larzuk er heller ikke særligt venlig stemt over for mig, men han er da ærlig nok til at fortælle hvorfor: Harrogath var før i tiden en meget mægtig by, men efter at Baal kom til denne del af verden, er byens forsvar ved at kæntre. De stærke og stolte barbarer har svært ved at holde stand mod alle de monstre som Ball sender ud for at erobre byen. Barbarerne ved at de ikke har ret mange muligheder for at bekæmpe Baal, men de har stadig deres stolthed i behold, og derfor har de svært ved at modtage hjælp fra andre, og derfor er de ret fjendtlige overfor mig. Men, siger Larzuk, der er dog en mulighed for at ihvertfald han kan acceptere ens tilstedeværelse i byen, og der er ved at bevise sit mod og sine færdigheder. Og han har allerede tænkt på en måde, hvorpå man kan dette: Dræb Shenk!. Jeg havde herved nu fået min første quest, og jeg drog nu ud i ødemarken for at finde Shenk. Med det skulle ikke blive let.

Masser af monstre!

Jeg skulle ikke gå ret langt ud fra byen, før jeg mødte nogle sære skabninger som jeg ikke havde set før, heller ikke i de andre acts. Heldigvis voldte de mig ikke store problemer, men jeg kunne godt mærke at efterhånden som jeg kom længere og længere væk fra byen, blev de stærkere og stærkere og også flere og flere. Til mig store forundring kunne jeg også se Barbarer rende rund herude, i færd med at dræbe så mange monstre som muligt, men desværre blev de også selv dræbt efterhånden. Man kunne hverken tale med dem eller hjælpe dem ret meget, så efterhånden rendte jeg bare videre i stedet for at prøve at hjælpe dem.
Forresten så smider de nye monstre ret mange forskellige nye ting ud til én, der er blandt andet kommet nogle små ting der hedder charms som man skal opbevare i sit inventory. De giver forskellige bonuser, alt afhængig hvad det er for en charm du render rundt med, lige fra + til Attack rating til ja hvad ved jeg:-). Og du spørger så om der ikke er for lidt plads i inventory'et til sådan noget? Ork nej, for ens inventory er nemlig blevet lavet meget større så man faktisk har plads til ret mange ting efterhånden. Der kan selvfølgelig stadig opstå pladsmangel hvis man render rundt med alt for mange charms, men det er jo hurtigt klaret med en lille tur op til byens købmænd så man kan blive aflæsset igen. For man finder altså ret mange ting i spillet efterhånden. Både fordi der er lavet ting til de to nye karakter klasser Druid og Assassin, men også fordi der er kommet endnu flere "monsterbosser" i spillet, og de smider jo som bekendt magiske ting ud til én. Efterhånden som man kommer længere ind i spillet, lærer man hurtigt hvilke af de mange magiske ting man kan bruge og som er penge værd, og man lader resten ligge (medmindre man er exceptionelt grådig selvfølgelig:-)).

En anden ting jeg hurtigt opdagede da jeg samlede ting op fra diverse monstre var, at man nu kan bære flere våben på én gang. Det vil sige at når man åbner for sit inventory er der to knapper ved ens den plads hvor man sætter sine våben ind. Der kan man skifte mellem to rubrikker, og på den måde kan man skifte våben som man selv har lyst. Det er en ret god ting, synes jeg.

Quest 1 er klaret...Videre i programmet!

Nå, men det tog ikke ret lang tid før jeg fandt frem til Shenk, men hvad han var for en fyr vil jeg ikke afsløre, det må i selv finde ud af. Men jeg kan da sige så meget, at helt uovervindelig var han ihvertfald ikke...
Så stod jeg der uden noget videre mål andet at vende tilbage til byen og få min belønning af Larzuk. Så jeg lavede en teleport tilbage, for jeg kunne jo godt regne ud at mine eventyr ville fortsætte fra dette område og videre ud. Da jeg kommer tilbage til Larzuk bliver han meget overrasket og han siger at det nok slet ikke er så slemt at jeg er her alligevel. Som belønning får jeg lov til at købe våben af ham til "under markedsprisen"...Fedt når man er Sorceress...

Det varede ikke længe før jeg havde min næste quest: Jeg skulle redde ti Barbarer som var blevet taget til fange ude I ødemarken. Så jeg tog min teleport tilbage igen, og ganske rigtigt: Jeg skulle ikke gå ret længe før jeg hørte en masse monster-snerren og en råben om hjælp.

For at gøre en lang historie kort fik jeg befriet de ellers så mægtige Barbarer, selv om dette ikke var helt så let. Der er rigtig mange monstre med I Diablo 2 Expansion, og det er især de !#*?&%#€!"! der kan teleporte sig rundt lige så meget de har lyst, der volder mig problemer. De kan for eksempel teleportere sig op på ryggen af et andet monster og så pludselig bliver denne unit utrolig stærk. De kan også teleportere sig op I et tower og stå og sende ild ned over én derfra...Møg irriterrende, især når der er mange andre monstre på banen ud over dem.

For ligesom at runde af og ikke afsløre for meget om spillet (selv om jeg kun manger sidste quest), vil jeg I stedet gå over til at fortælle om de nye karakter klasser, Assassin og Druid. Da jeg ikke havde uanede mængder af tid til at teste spillet (jeg blev helt opslugt af de nye quests), vil jeg kun beskrive én af karaktererne, nemlig Druiden, og for at gøre historien lidt mere spændende, vil jeg lade ordet gå over til min 18-level Druide...Velkommen til Ace Ventura! 

Vær hilset og velkommen til min verden. Mit navn er Ace Ventura, og jeg vil fortælle dig lidt om, hvordan det er at være druide I et land der konstant er ude for fare og hvor hver mand må klare sig selv, hvis ikke lige der er en gruppe andre eventyrer man kan slå sig sammen med.  Men lad mig nu fortælle lidt om os Druider...

Da jeg var 0-level skulle jeg bestemme mig for hvilken slags magi jeg ville bruge, og kiggede jeg på mit skill-tree kunne jeg se tre forskellige slags: Element-magi, Shapeshifting-magi og Summoning-magi. Efter at jeg havde studeret de forskellige magier kom jeg frem til at jeg ville kun specialisere mig I én af magierne, nemlig element-magierne, de virkede efter min mening som de mest mægtige af dem alle. Men jeg kan da lige hurtigt fortælle om dem allesammen:

  • Element-magi: Du specialiserer dig at kaste nogle magier fra forskellige elementer, som er ild og luft (vind). Du kan I de lavere levels kaste en slags breath weapon, som består af en kold og effektiv stråle at meget, meget kold luft. Du kan også kaste en stor kugle af flydende lave efter dine fjender og det er den spell, jeg bruger mest, der er virkelig effektiv. Når du stiger levels, kan du begynde at kaste spells der åbner jorden under dine fjender, og brænder dem med flydende lave. Du kan også kaste et skjold der gør dig immun over for ild og kulde, eller du kan kaste tornado'er og hvirvelvinde.
  • Shapeshifting-magi: Du kan skifte form og blive til en varulv. Når du stiger levels og bliver dygtigere og dygtigere, kan du forbedre din varulveform til at kunne forskellige ting, for eksempel at få mana-steal når du bider dine fjender, eller sprede en mystisk dødbringende sygdom. Du kan senere, når du kommer I 30-level få en skill der gør, at du kan skifte form til en var-bjørn I stedet.
  • Summoning-magi: Du kan summon forskellige ting, som I de lavere levels er dødbringende planter, eller ravne, som kan prikke øjnene ud på dine fjender. Du kan I de højere levels forbedre disse planter og dyr, og de virker efter min mening ret effektive og hurtigt.

Som sagt specialiserede jeg mig I element-magien, og den skulle også senere vise sig at være yderst effektiv. Man stiger hurtigt levels I de små klasser og derfor varede det ikke længe før min mægtige lavakugle blev hurtig og dødbringende. Desværre kan den på åbent land godt misse nogle af fjenderne en gang imellem, men der er det så heldigt at inden kuglen forsvinder igen eksploderer den og gør alligevel skade, selv om den ikke ramte dem I første omgang. Men I grotter er kuglen simpelthen et must at have. Ikke nok med at den ruller hastigt af sted og gør skade hvert sekund, den skubber også fjenderne baglæns så de ikke kan ramme én. Der er især når der står en hel stribe af monstre, for eksempel skeletter, at kuglen stimer dem allesammen sammen og skubber dem tilbage for til sidst at eksplodere I hovederne på dem. Så I kamp er en druide som mig ihvertfald ikke forsvarsløs:-).

Udover at være god til at kaste magi, er jeg også ferm med et våben I hånden, og det er specielt køller jeg er god til at slås med. Der er det jo smart med det nye system, hvor jeg kan have to forskellige våben parat, og hurtigt kan skifte mellem dem. Så kan jeg for eksempel have en kølle parat når jeg slås med en daggert og omvendt.

Nogle af alle de nye ting man kan finde I spillet er også specielt bygget til mig. Eksempelvis kan jeg som den eneste bruge ulvehoveder som hjelm, og det er faktisk ret effektivt, selv om det måske lyder lidt ulækkert. Ulvehovedet giver mig nemlig en række bonuser ud over at beskytte min. Det jeg har lige nu giver mig bonus til attack ratings og + til nogle forskellige skills. Jeg kan blandt andet set nogle det giver +3 til nogle summoning skills, men den kunne jeg ikke rigtigt bruge da jeg jo ikke har specialiseret mig I disse spells. Men til gengæld har jeg fundet en helt vildt god rustning. du kan ikke se dem på mig, for den er usynlig, og desværre kan den ikke repareres hvis den går I stykker, men den giver en vældig god armor class. Der er også andre forskellige usynlige ting man kan finde rundt omkring, heriblandt våben, bælter, hjelme og sko. Men nok om det...

Mit mål er at komme frem til Baal og give ham en ordentlig lærestreg, men det varer et stykke tid endnu, jeg er jo stadig lidt "grøn", og jeg er kun nået til act 2, men det skal nok komme en gang I den nære fremtid. I mellemtiden vil jeg kæmpe hårdt med alle de andre monstre, bosser, og så selvfølgelig den legendariske Diablo. Ifølge Slayer Vixen, min Sorceress-ven, er han "a piece of  cake", men hun er jo også noget dygtigere end mig, så jeg ved nu ikke rigtig!

Men nu vil jeg drage videre på mine eventyr, og hvis du har lyst, må du gerne komme med. Så er du kampklar og frisk på at nedkæmpe den ultimative onde skabning ved navn Baal, så lad os mødes på Battle. net!

Grafik:

8

Der er kommet et meget bedre overblik over hele spillet siden det hele nu kører i en 800x600 opløsning, og det medfører også at grafikken ser meget pænere ud end før.

Lyd:

8

Det er kommet en del flere lydeffekter end der var før, men ellers er det de samme skumle og stemningsvækkende lyde man hører rundt omkring i spillet

Gameplay:

9

Da spillet jo er en efterfølger til det kultskabende spil Diablo 2, følger Expansionen jo samme gameplay-stil. Jeg kan ihvertfald love at der er mange timers spilbarhed i denne udvidelse, både med act 5 og de to nye klasser.

Plot / Addiction:

9

Meget meget, meget fængende spil, så hvis du satser på af blive brun ude i solen her til sommer, skal du ikke købe spillet, da du ender som os andre ligblege, coladrikkende Diablo-holikere som sidder og spiller hele dagen!

Multiplayer:

Ja!

Både på lokal-netværk og på battle.net. Det er især multiplayer-delen som gør Diablo 2 så godt og fængende som det er.

Diverse:

9

Der er kommet mange gode nye ting ind i Expansionen, blandt andet nye magiske ting, større inventory, flere monstre, nye karakter klasser, et helt nyt act, mulighed for flere våben, osv. osv.

 

Overall:

9

Diablo 2 Expansion er et meget godt og meget fængende spil som kan giver mange, mange timers fornøjelse. Det er sjovt at arbejde sin karakter op, og der er masser af spændende quests at udføre. På den anden side hvis man ikke er til hack 'n slash, skal man nok ikke vælge dette spil, men hellere slå en stor bue uden om det.
 

Døm det selv

Hvad ville du give D2: Lord of Destruction?

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10


Hvad mener andre?

Klik for at forstørreDownload patch (version 1.09d, 5 MB)

  • Udgiver: Blizzard Entertainment
  • Udvikler: Blizzard North
  • Platform: PC Windows
  • Kategori: Rollespill
  • Pris: 219 kr i Betafon
  • Multiplayer: Ja
  • Systemkrav (minimum) til singleplayer versionen: PII 233 MHz, 64MB RAM, 4x CD-ROM, 800MB Harddisk (oveni den originale Diablo 2 multiplayer-install), Direct X-kompatibelt videocard (herudover skal der bruges et 28.8 Kbps eller hurtigere moden til at spille multiplayer, enten over TCP/IP eller over Battle.Net)
  • System anmeldt på: PII 400 MHz, 128MB RAM, Riva TNT2 grafikkort
  • Anmeldt af: Heidi Riemer
  • Spillet er venligts udlånt af: Betafon

Tilbage til Reviews

Tilbage til RSC


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.