RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Diplomacy er en computerspilsudgave af brætspillet med samme navn. Det handler kort og godt om at overtage verden ved hjælp af god taktik og sine units, præcis ligesom i brætspillet. Men hvordan tager et sådan spil sig ud? Vi har set før at brætspil godt kan blive overført over til et computerspil, men ofte er det gået galt og endnu oftere er der lavet utrolig meget om på spillet (f.eks. det nye Axis and Allies som er et RTS). Men hvordan er det gået Diplomacy? Det vil jeg finde ud af i min anmeldelse….

Diplomacy lyder umiddelbart som et rigtigt sjovt og spændende strategispil med mange muligheder for at udfolde sig, så jeg glædede mig til at spille det. Jeg startede med at spille de forskellige tutorials der er til spillet, men det fortrød jeg hurtigt. For det første er der ikke lagt nogen form for stemme på al den tekst man skal læse. Jeg kan personligt godt lide at der er en der læser alt det op som man skal læse, for så virker det ikke så langt. Men det er der altså ikke i de her tutorials, og der er heller ikke noget baggrundsmusik man kan lytte til mens man læser, det er bare bokse med tekst, og dem er der godt nok mange af. Bare i den første tutorial, som er den mest grundlæggende om spillet, er der 58 bokse med tekst, og det er ikke små korte tekster, men lange forklarende og kedelige tekster. Nogle gange skal man gøre nogle ting sådan rent praktisk, såsom at flytte en brik fra et sted til et andet, og det er næsten nok til at rive en ud af den zombie-agtige kedsomhed som man befinder sig i mens man læser al teksten, men ikke nok. Det er godt nok den kedeligste tutorial jeg nogensinde har spillet, og jeg må indrømme at jeg ikke er kom igennem samtlige bokse, for det var simpelthen for kedeligt, og man ender med bare lige at skimte teksten og så springe frem til det praktiske man skal gøre, for når man skal gøre dette, er der alligevel mindre små bokse der kort forklarer hvad man skal gøre, og det fandt jeg hurtigt ud af at man heldigvis godt kunne nøjes med. Nu, men videre til selve spillet….

Selve spillet handler jo som sagt om at overtage verden ved hjælp af god taktik og sine units. Spillet er turbaseret, og opdelt i 2 forskellige faser: Rykkefasen, hvor man rykker de brikker man vil og erobrer lande og kæmper mod fjenderne, og så købsfasen, hvor man afregner om man får eller skal af med brikker. Disse to faser kaldes for forår og efterår, så en hel spillerunde tager altså et år, og spillet starter i år 1901. Selve spillepladen er lagt ud som et rigtigt brætspil, og man kan zoome ind og ud som man har lyst, og man kan også dreje spillepladen som man vil. Der er to unit-brikker som man kan bruge: en land-brik og en sø-brik. Sø-brikken kan kun angribe fra vandet (sjovt nok) og kan altså ikke erobre fastland, men landbrikken kan erobre både fast- og kystlande. Spillebrættet er opdelt i lande som på et rigtigt verdenskort, og man kan starte som en af følgende nationer: Østrig, England, Frankrig, Tyskland, Italien, Rusland og Tyrkiet. Derudover er der nogle neutrale lande, som ikke har nogle brikker eller noget. De har dog nogle handelshuse som det er smart at erobre hurtigt, så man kan få flere brikker, men mere om det senere.

Måden som man kan overtage verden på, er ved at erobre flere og flere lande. Måden man gør det på er ved at sætte sin brik ind på et land og så får man det, hvis der ikke i forvejen står en anden brik eller hvis man kan vinde over en anden brik som samtidig forsøger at erobre landet. Spillet er nemlig turbaseret, så alle træk foretages på en gang, og alle kampe foregår på en gang, osv. Man kan dermed ikke se om der er andre nationer som prøver at indtage det samme land som en selv og hvad de ellers laver. På den måde er det faktisk et godt strategispil, for man skal tænke sig godt om før man laver de forskellige træk. Hvis to brikker forsøger at tage det samme land sker der ikke noget, for brikkerne er lige stærke, men man kan få sine andre brikker til at hjælpe sin ene brik med at erobre landet og på den måde bliver ens egen brik så stærkere end modstanderens, medmindre han selvfølgelig gør det samme. Forstået? Det er lidt svært at forklare, men det er egentlig simpelt nok når man spiller det. Samtidig med at man bruger måske tre brikker på at erobre ét land, skal man samtidig passe på at fjenderne ikke kan overtage ens lande som står tomme fordi brikkerne er ved at hjælpe et andet sted. Man skal altså tænke meget og overveje sine træk nøje, for man kan hurtigt overse noget og så mister man måske nogle af sine lande. Inden ens tur er færdig kan man se alle de træk som ens brikker vil lave, for de bliver markerede med pile hvor de skal gå hen og hvis nogle land-brikker bliver transporteret over vandet til et andet land, så går sø-brikken ind og transporterer brikken som en konvoj, og det bliver også vist med pile. Til sidst i runden kan man så se alle de træk man laver, og hvis der er nogle brikker man har glemt at rykke med, kommer computeren op og siger det til én. Man kan også lade sine brikker blive stående og vente ved at samle dem op og sætte dem ned igen. Når man er klar til at rykke brikkerne, trykker man på ikonet i nederste venstre hjørne, og så kan man ellers sidde og se på at samtlige ryk bliver foretaget, også modstandernes. Det er en langsommelig proces, og den bliver ikke gjort bedre af, at modstanderne kommer op med små animationer når deres brikker rykkes, og siger ”hrmf”. Dette ”hrmf” er det eneste de nogensinde siger, og det gør ALLE modstanderne, så det bliver ret belastende. Jeg kunne tælle helt op til 18 ”hrmf”’er på bare én rykkefase, og det er ikke vildt underholdende at sidde og høre på, men det er den eneste form for interaktion der er.

Efter alle brikkerne er blevet rykket, kan man så kigge på kampscenerne, eller det kan man ikke rigtig kalde dem, for man kan bare se på to brikker der står op mod hinanden og så kommer de eventuelle brikker som skal hjælpe og så er kampen overstået, og man har vundet eller tabt landet. Når dette så er overstået er rykkefasen overstået, og man begynder på handelsfasen….

Måden man får brikker på er ved at erobre lande med handelshuse på. Jo flere handelshuse man har, jo flere brikker får man den følgende tur. Mister man nogle af disse handelshuse, så skal man af med nogle af sine brikker, så det gælder om at passe godt på dem. De nye brikker man får skal man så sætte ned de steder hvor man har handelshuse, og det er smart at overveje, om det skal være en land- eller en sø-brik, alt afhængig af hvor man sætter den henne. Det er jo ikke særligt bevendt at få en masse landbrikker i England som man kun kan flytte rundt med konvoj. Samtidig skal man huske på at man ikke kan sætte brikken ned ved et handelshus hvis der i forvejen står en anden brik. Man skal altså huske at gøre plads til nye brikker ved at flytte de andre. Hvis man glemmer det, kan det godt give lidt problemer, og jeg har før prøvet at måtte lave en ny plan fordi jeg glemte at flytte en brik ved et handelshus og så ikke kunne sætte min nye brik lige præcis der hvor min geniale plan skulle til at udfolde sig:-) Så det gælder altså om at være opmærksom.

I Diplomacy kan man lave aftaler med de andre lande. De kan være aftaler om ikke at indtage bestemte lande, eller at aftale at man kan få fragtet en land-brik over vandet af en af modstanderens sø-brikker. Ens for alle aftaler er, at det skal være ”noget for noget”, man kan altså ikke få nogle gratis tjenester, og det gælder om at tilbyde noget godt, for ellers er det ikke sikkert at aftalen holder. Man kan nemlig indgå og bryde aftaler som man vil, og man kan også spille to modstandere ud mod hinanden, hvis man gør det på en smart måde, man skal dog huske at det godt kan gå ud over en selv også.

Nu lyder det rigtig måske rigtig smart og sjovt, men det er det faktisk ikke helt. Godt nok kan man lave aftaler og bryde dem igen, og det er meget sjovt, men måden man gør det på er ikke så overvældende spændende. Man gør det ved at klikke på modstanderens flag og så kommer der sådan en animeret mand eller dame op i venstre hjørne, men det kan man ikke bruge til så meget. Det er nok mere for at vise at man er i gang med at snakke med et land. Derefter kan man så rykke brikker for at vise hvad man vil, og det kan man for eksempel ved at rykke sin landbrik over på et land over vandet, og så klikke på en modstanders sø-brik og trække den over så den bruges som konvoj. Derefter kommer der en boks med fire ikoner op i nederste højre hjørne, som viser at man forsøger at indgå en aftale med et andet land. Når det andet land har godkendt aftalen, lyser et andet ikon op, og aftalen gælder så indtil den bliver gennemført eller afbrudt.

Hvis et land vil indgå en aftale med dig, kommer boksen også frem, og så skal du så klikke på brev-ikonet (det åbne brev) for at indgå aftalen.

Du kan spille multiplayer over LAN og nettet, og så selvfølgelig mod computeren. Du kan også spille mod dig selv, hvor du styrer alle landene, men det kan måske godt gå hen og blive en smule trivielt, og er i sig selv ikke en rigtig udfordring. Jeg kunne ikke få multiplayer til at virke, så det har jeg ikke fået testet, og derfor skriver jeg ikke noget videre om det, andet end at det var irriterende at vi ikke kunne få det til at virke, for det kunne da måske være meget sjovt at spille.

Alt i alt vil jeg sige at Diplomacy er det jeg vil kalde et dårligt spil. Det er udfordrende og man har mange muligheder i spillet, men der er bare så mange irritationsmomenter at det trækker meget ned. Dels de laaange tutorials, men også den meget begrænsede interaktion med computeren (eller andre spillere, hvis man kunne få multiplayer til at virke), og den middelmådige grafik og den nærmest ikke-eksisterende lyd (der er kun de pokkers irriterende ”hrmf’er”). Godt nok behøver man ikke at have den nyeste og sejeste grafik til sådan et computer-brætspil, men lidt flere animationer ville da være godt, -og så noget spændende musik eller nogle interessante lyde, andet en ”hfmr” (ja nu har jeg nævnt det mange gange, men det er altså også rigtig belastende når der kun er den ene ”snak” i spillet og den så bliver spillet hele tiden). Der mangler i det hele taget stemning i spillet, hvis der var der, så tror jeg faktisk at det ville blive bedre. Ikke godt - men måske middelmådigt. Undgå denne titel næste gang du skal købe spil.

Grafik:	3	Som sagt absolut ikke noget at prale af, men det er heller ikke strengt nødvendig med flot grafik til sådan et spil - dog forventer vi i 2005 mere og bedre grafik.
Lyd:	2	Aldrig har et spil kunnet være ved at drive mig til vanvid at en enkelt, men ofte brugt lyd, men det er altså lykkedes for Diplomacy. Her trænger der helt klart til noget musik, forskellige lyde, eller bare et eller andet til at skabe stemning.
Gameplay:	4	Spillet er lige på grænsen til middelmådigt - men kommer ikke engang dertil. Der er masser af udfordring, men det bliver hurtigt for ensformigt og kedeligt. Der mangler noget rigtig god action, men man kan alligevel holde sig vågen fordi man hele tiden tænker sig godt om inden man laver næste træk.
Plot / Addiction:	3	Jeg droppede at læse alle tekstboksene I de forskellige tutorials, for det var simpelthen for langsommeligt og kedeligt. Spillet er meget ensformigt, og det er næsten det samme der sker hver eneste runde. Havde det ikke været for de strategiske udfordringer der, burde der have fulgt en hagestøtte og hovedpude med spillet, så man kan tage sig en lille lur samtidig med at man spiller.
Multiplayer:	N/A	Ikke testet da vi ikke kunne få det til at virke på flere forskellige computere og netværk.
Diverse:	4	Da jeg fik en pressekopi af spillet uden manual eller cover kan jeg ikke skrive om det, men jeg synes at spillet er meget brugervenligt og nemt at gå til, og hvis man virkelig godt kan lide at få skåret tingene ud i pap, ja så skal man bare prøve de forskellige tutorials.

Overall:	3	Et godt alternativ til at sidde og se de sene programmer om køers eksotiske dagligdag i fjernsynet, men så heller ikke meget mere. Det er den laveste karakter jeg nogensinde har givet et spil, men det er altså også meget ringe. Der er mental udfordring nok, men der mangler alt det andet til at gøre dette spil bare lidt mere indbydende.