|

Side 1 af 1
Introduktion:
En gang åndede
alt fred og ro, og imperiet og bjergklanen levede sammen i
harmoni.
Men det er kun en
skrøne, holdt i live af den fattige, gamle munk ved navn
Illuthen. Hans sange og danse fortæller om en tid som
ingen længere tror på har eksisteret. Nu lever man
nemlig i konstant frygt. Man frygter dagen i morgen, og har
altid et vågent øje i nakken. Der er ikke længere
nogen der kender til ordene fred og lykke, og den gyldne alder
for det gamle kongerige er for længst blevet slettet i
folks hukommelser.
Nu er der nemlig
kun én ting som cirkulerer i folks hoveder: Dæmonerne
fra undergrunden! Man ved de vil komme en dag, det har de ældre
spået. Hvad de helt præcis frygter, beskrives perfekt
i dette citat fra spillet:
"The accused
angel, riding his fiery steed, will curse the land, and the
poisoned soil shall harvest beasts and demons".
Et liv i frygt
og vrede:
Det er her spillet
starter. Det er nu op til dig som spiller at vinde kampen. Du
har mulighed for at spille 4 racer: Imperiet, bjergklanen, legionen
af dæmoner eller de udøde horder. De har alle hvert
sit mål: Imperiet vil destruere dæmonerne og de udøde
for at opnå den fred og lyksalighed som deres forfædre
levede i. Bjergklanen vil forhindre ragnarok, som deres ældste
dværg har forudsagt vil komme. Legionen af dæmoner
vil erobre den jord tilbage, som de mener retmæssigt tilhører
dem. De udøde horder vil ud og skaffe et helt hav af
blod, som de skal bruge til at genoplive deres gudindes elskede
mand.... Alle har altså et mål, men det er dig der bestemmer
hvilken én der skal føres ud i livet. Med andre ord, de er fire
fyldige campaigns at kigge nærmere på.
Hvordan lærer
jeg så spillet?
Der er nogle forskellige
sagaer i spillet som man kan kan bruge til at lære spillet
og de forskellige muligheder der er, at kende. Disse sagaer påvirker
ikke selve hovedhistorien i spillet, men giver dig istedet nogle
små missioner som du skal gennemføre i hver bane. Derudover
er der også en campaigneditor hvor du selv kan lave dine baner,
hvis du vil sætte dit eget personlige præg på spillet. Der er
også mulighed for at spille på"random maps", hvor
du selv vælger hvilket kort du vil spille på.
Selve historien
i spillet foregår i de 4 forskellige campaigns, der byder
på masser af spænding og udfordringer
Du er nu klar til
at begynde at spille....

Et grønt
landskab med guld og monstre overalt
Spillet starter,
og foran dig er nu et frodigt landskab med monstre, skatte,
uudforskede gamle ruiner, og miner, som kun venter på
at nogle vil drage nytte af deres rigdom. Lyder det lidt bekendt?
Det gør det ihvertfald hvis man nogensinde har spillet
nogle af de populære Heroes of Might & Magic-spil.
Gameplayet er nemlig fuldstændig det samme. Du har en
hovedstad hvor du hyrer helte og eventyrer til at udforske landet
omkring dig, og hvor du kan bygge bygninger, som gør
dine tropper endnu mere trænede i kamp. Præcis lige
som du gør i Heroes.
Den største umiddelbare
forskel mellem Disciples 2 og Heroes of Might & Magic er
at du i dette spil selv spiller en helt. Den helt som du vælger
at være kan du selv sætte dit personlige præg på, ham laver
du nemlig inden spillet starter, og du kan selv vælge hans udseende
mellem de portrætter som du kan bladre igennem, og du kan også
selv bestemme hans navn.
Udover den helt
som du har lavet i starten, kan du også hyre nogle flere helte,
som kan have hver deres hær (de
kan maks have så mange units med som de har "leadership",
en stat i spillet ligesom styrke, bevægelighed og intelligens), og
sende dem ud på deres livs eventyr, som måske kan ende i en
grusom og smertefuld død. Heltenes mission er at tage
ud og rense landet for monstre, og samtidig finde guld og magiske
ting (som de dog godt selv må beholde) og finde miner
fulde af ressourcer, som kongeriget kan overtage, og på
den måde blive mægtigere og mere udbredt.
Det lyder jo alt
sammen meget overskueligt, men tro mig, ikke alting er let her
i denne verden. Som omtalt før er der masser af monstre
rundt om i landet, som vil forsøge at bekæmpe og
dræbe dig, hvis du blot nærmer dig dem.
Heldigvis besidder
din helte dog en helt unik evne, som de via erfaring (experience)
kan forbedre. Denne evne varierer alt efter hvilken type helte
du vælger, dem er der nemlig 5 forskellige af i hver race.
Heltene og deres
evner
De forskellige helte
med hver deres specielle evner er som følger:
- Archmage: En
mægtig magiker som er i stand til at kaste storslåede
magier. Han kaster sine magier i kamp, for at
svække sine fjender så meget som muligt,
og på den måde gøre dem lettere at
besejre.
- Fighter: Den
ultimative kriger. Han besidder kolossale kræfter
(som dog først kommer rigtig til syne, når
han er steget nogle levels), og er den helt som besidder
mest livskraft (hitpoints) af alle heltene.
- Scout: Denne
helt har den specielle evne at han kan "plant rods",
dvs. at han kan skaffe jord til hans kongerige. Når
han støder på et område med rigdomme,
for eksempel en mine,bruger han sin evne på at
erhverve området, og dermed skaffe kongeriget
den rigdom, som minen producerer hver dag. For
scouten gælder det om af skaffe så mange
rigdomme hjem, så kongeriget kan vokse sig større
og bygge flere bygninger og dermed mere mægtige
krigere.
- Thief: Forgifte
sine fjender, sende falske beskeder, spionere, snigmyrde,
udfordre til duel (og derved kun slås med en fjende
ad gangen, istedet for op til 3-4 stykker), stjæle
ting fra fjender, stjæle magier fra fjender og
bestikke en by med guld til at beskytte ham, det er
hvad en tyv er trænet til at gøre. Tyven's
evne er at have mange forskellige evner, og dermed er
han også klart den mest potentielle leder.
- Ranger: En ranger
er næsten lige så god i kamp som fighteren
er, han har dog ikke så meget livsenergi og råstyrke
som han har. Rangeren vil hellere opspore fjenderne
og kæmpe mod dem når de mindst venter det. Han er dog
hurtigere, og kan angribe med bue.
Som det klart fremgår
af tabellet er tyven den med flest evner, han er faktisk ret
overlegen når man sammenligner ham med de andre helte.
Også i spillets manual peger de på tyven som den
unikke leder, og man har også lidt lettere ved at klare
sig, hvis mindst én de helte man sender ud, er tyv.
Når du har klaret
en campaign eller en saga, har du mulighed for at tage en af
dine helte med videre i spillet, og på den måde bliver din helt
sejere for hver gang, og er dermed også bedre rustet til udfordringerne.

Men hvad så
når heltene tager på eventyr?
Disciples 2 er et
turbaseret strategispil. Der er i starten af spillet ikke ret meget man
kan få sin tur til at gå med, andet end at bygge
en bygning (man kan kun bygge én i hver tur), styre sine helte
rundt på landkortet og udforske ting (det er kun et vist
antal skridt man kan tage hver tur, alt afhængig af hvilken
helt man har valgt), hyre nye helte til at udforske rundt omkring,
og bygge units som kan tage med heltene, eller blive hjemme
og forsvare kongeriget mod indtrængende fjender.
Du spiller altid
mod mindst én modstander, enten computeren eller mod
en anden spiller over multiplayer. I skiftes så til at
have tur, hvilket ikke tager mange øjeblikke i starten
af spillet, men senere kan det føles som en evighed ( i hvert
fald imod andre i multiplayer, computeren er ganske hurtig).
Når det ikke er din tur, kan du ikke bevæge musen
rundt på skærmen og se hvad du mangler at bygge
i dit kongerige eller klikke rundt på kortet og se dig
omkring. Næ, nej, du må pænt sidde og vente
på at det bliver din tur igen. Den eneste måde at
du kan se lidt er, hvis din modstander eller nogle af de neutrale
væsener bevæger sig ind på dit område,
så vil du automatisk følge dem rundt.
Inde i dit kongerige
kan du bygge forskellige bygninger, erhverve nye folk og heale
din helt og hans gruppe hvis de bliver skadet (kan kun gøres
hvis helten er inde i byen og du har bygget et tempel i forvejen).
De bygninger du kan bygge er delt op i to grene: Hvis du er
god kan du enten bygge gode bygninger eller mindre gode bygninger,
og hvis du er ond, kan du enten bygge onde bygninger eller meget
onde bygninger. Hver enkelt bygning gør én bestemt unit
sejere. Bygger du eksempelvis et magikertårn, kan du udforske
flere magier og på den måde gøre magikerne
sejere. Et tempel giver, som sagt, mulighed for at hele dine
helte når de er i kongeriget, men hjælper samtidig
med at gøre præster sejere, og dermed bedre for
din helt at have med i gruppen. Du kan også hyre nye helte
til at udforske og besejre, og de er med til at du hurtigere
kan udforske landet omkring dig, og indsamle værdifulde
genstande inden fjenden får fingrene i dem.
Ved at fortælle
om de units man kan bygge, giver mig mulighed for at fortælle
om et af de mest basale ting i Disciples 2, nemlig kamp!

Op på rad
og række og kæmp en ad gangen
Som sagt før
så er krig noget af det man foretager sig mest. Når
heltene bevæger sig rundt og udforsker ting kan de kæmpe
mod alle de fjender man møder undervejs, og når
man besejrer en fjende får gruppen XP og stiger level
når de har fået nok. Der er bare lige én
ting: I starten er to ud af tre modstandere sejere end ens egen
gruppe, opg man kan altså godt dø et par gange,
især hvis det er første gang man spiller sådanne
spil. Især hvis det er monstrene der angriber dig og ikke
omvendt, for det kan de godt finde på.
Der er to funktioner
som kan hjælpe en hvis man ikke rigtig ved hvad man skal
stille op mod modstanderne. Den ene mulighed er at trykke på
knappen "autobattle", så styrer kampen helt
sig selv, og du skal bare sidde og kigge på. Den anden
mulighed er ar stikke af fras kampen, men så bliver du
angrebet en ekstra gang på vej væk, og er der flere
modstandere end en eller er der er der er meget stærk,
er det næsten sikkert at du bliver dræbt ved de
sidste slag på vej væk. Så tænker man
sig jo at hvis så modstanderne trækker sig fra kampen,
så burde du da få et ekstra angreb, men sådan
er det ikke. Det er kun modstanderne der får fordel ud
af det hvis du trækker dig, og ikke dig, og det er virkelig
fejt. Det er lidt plat at computeren skal være mægtigere
end en selv på den måde.
En anden ting der
kan skuffe en er at man får meget mere ud af at være
ond end god. De onde har nemlig allerede fra starten units
med over 100 hitpoints, og det kommer de gode slet ikke op i
nærheden af. Problemet er størst når man
spiller multiplayer og den ene er god og den anden er ond, for
den onde spiller får store fordele i forhold til den gode,
dog kun i kamp.
´
Og så kommer
vi til selve kampen, og det er her at spillet minder allermest
om Heroes og Might & Magic:
Når man kæmper
mod en fjende står man ansigt til ansigt på rækker.
Man kan ændre sin holdopstilling inden kampen og sætte
de svageste ( magikerne m.m.) bagerst, selv om de for det meste godt
kan rammes aligevel. Et slag og de er døde. Kampen går
efter tur og man kæmper en ad gangen, og det kan godt
være lidt stressende hvis man ved at man ikke har en chance,
for så skal man starte helt forfra med en ny helt, og
alle helterns magiske ting går til fjenden, så du
ikke kan få dem igen uden at besejre ham.
Heldigvis kan du
også finde magiske skattekister fyldt med ting til din
helt, som for eksempel scrolls der gør ham stærkere
eller bedre til at ramme en dag, eller du kan finde potions
som kan heke dig eller helt genoplive en af dine units.æ
Der er også købmænd at finde nogle forskellige
steder rundt på kortet, og de vil med glæde sælge
dig de potions og scrolls de har, hvis du altså har penge
nok. Og tro mig, du vil med glæde betale høje priser
for healingpotions hvis helten er lavt level, for det kan man
hurtigt få brug for, når modstanderne er så
mægtige som de er.
Konklusion:
De overlegne modstandere
og den store forskel der er på at være god og ond,
kan godt gøre en lidt lidt bitter
og frustreret, især hvis man er nødt til at kæmpe
mod en overstærk modstander for at komme videre rundt
på kortet, og man bare bliver ved med at miste den ene
helt efter den anden. Heldigvis lærer man hurtigt nogle
tricks, som at forgifte fjenden med tyven, og tage fjenderne
ud en ad gangen ved duel, eller blive ved med at stå og
kaste magier på fjenden vha. din egen mana-pool, så han hurtigere
dør på den måde. Man lærer også
hurtigt at man ikke skal miste helte til den samme modstander
for mange gange, da han også stiger level ved at besejre
dig, og derfor bliver sejere for hver gang du kæmper mod
ham.
På trods af
de mange foreskelle, er det sjovt at sidde og finde på
nye tricks for at narre fjenden, og man kan hurtigt bruge mange
timer på bare at klare en enkelt bane i spillet! Jeg kan altså
anbefale spillet hvis du kan lide udfordringer og hvis du er
interesseret i at spille i mange timer ad gangen, for når
først du går igang er det svært at holde
igen.
´
Denne anmeldelse
er oprindeligt fra StrategiCentralen.
Grafik: |
9 |
Grafikken
er rigtig flot, selv om der ikke er de vilde
animationer i selve spillet. Når man ser
introfilmen inden spillet starter, bliver man
hurtigt i den rette stemning, for der bliver
der virkelig vist hvor sejt computergrafik kan
være! |
Lyd: |
8 |
Lyden
er god og de mange baggrundslyde gør
alting mere stemningsfuldt. Der er valgt passende
og gode stemmer til de forskellige creatures
og andre karakterer i spillet.
|
Gameplay: |
8 |
For
nybegyndere af denne slags spil er der mange
nye ting man skal sætte sig ind i, men
hvis man HAR prøvet det før, f.eks.
Heroes, er der mange nye udfordringer at hente.
Nogle vil kalde spillet meget krævende,
mens andre vil kalde det udfordrende.
|
Plot
/ Addiction: |
9 |
Historien
er meget spændende, og når man først
har sat sig godt ind i spillet bliver det rigtig
sjovt, og man kan bruge meget lang tid på
at udregne nye strategier
|
Multiplayer: |
8 |
Man
har en bedre chance for at lære spillet
hvis man spiller mod andre end computeren, der
kan være meget hardcore som modstander.
Det er dog ærgeligt at der er så
stor forskel på at være god eller
ond, for det kan godt påvirke spillet
en hel del.
|
Diverse: |
7 |
Da
spillet slet ikke er nyskabende, men tværtimod
en næsten tro kopi af Heroes-spillene,
kan jeg desværre ikke give nogen flot
karakter her. En god ting er dog at du kan spille
multiplayer over netværk med kun en CD,
dine kammerate kan køre spillet uden
hvis du hoster spillet.
|
|
|
Overall: |
8 |
Et udfordrende spil
med god grafik og suveræn lyd. Spillet
fortjener en plads godt fremme på hylden,
og måske allerlængst fremme, hvis
man i forvejen er glad for at spille den genre.
|
|