|
Side 1 af 3
Introduktion:
Det er efterhånden meget
begrænset hvor mange eventyrspil der kommer til PC, men det lader til at vi er
inde i en god sæson, for snart kommer Myst 3, og i denne måned har fans af
genren været så heldige at få endnu et spil, nemlig Dragonriders of Pern.
Spillet foregår i
litteratur-verdenen Pern, hvor du spiller dragerytteren D’Kor, der ridder på
bronzedragen Zenth. Pern var
oprindeligt en koloni for Jorden, men da folk bosatte sig dér, begyndte de at
glemme, og kan nu ikke huske noget som helst af fortidens begivenheder. De kan
således heller ikke huske, at de drager der nu beskytter dem imod ondskab,
faktisk er blevet fremstillet vha.
genteknologi engang i tidernes morgen. Man mistede for længe, længe siden
kontakten med moderplaneten, og gik tilbage til de naturlige veje med landbrug,
minearbejde og skabte et stereotypisk middelaldersamfund (men med drager!).
Denne ondskab er kaldet
Thread, og er en underlig alien-livsform som man egentlig ikke får særlig meget
at vide om i starten af spillet. Deres ærkefjender er dragerytterne, heriblandt
dig, og I har i århundreder beskytter Pern imod Thread. Den mægtigste
dragerytter er den såkaldte Weyrwoman, der rider på en gylden drage, og som
spillet starter er hun netop død af en pludselig sygdom. Handlingen i spillet
er såre simpelt… Find en ny rytter til at kunne
kommandere den gyldne drage, og finde ud af hvordan sygdommen stoppes. Måske ikke det mest sindsoprivende plot i dette
årtusinde, men det lægger en god bund for de mange intriger, missioner og
chokerende opdagelser man finder igennem spillets historie.
Kan vi få
noget grammatisk korrekthed!
Okay, den indledning var
måske en smule tør, men så har vi også lagt den rette stemning til at beskrive
dialogen i spillet, der på intet tidspunkt udviser hverken humor eller følelse.
Karaktererne er simpelthen så knastøre at de nogle gange får Marianne Jelved
til at virke som en hyperaktiv cykelrytter på EPO under en
“tal-mere-end-Lotte-Heise-konference”. Okay, det var lidt groft, men faktum er,
at man på intet tidspunkt kan mærke begejstring, sorg, iver, had eller nogen
som helst anden menneskelig følelse i dialogen, der på bedste måde kan omtales
som “grammatisk korrekt”, idet der ikke er nogen som helst sprogfejl på nogen
som helst af de 170 karakterer man møder igennem spillet. Dette er jo både godt
og skidt, men jeg kan personligt godt lide karakterer med nuance, stil og
personlighed, og de vigtige træk savner jeg i Dragonriders. Det mest skuffende
er måske endog, at man ikke kan ride på sin drage, andet end til at flyve fra
sted til sted, så titlen “Dragonriders of Pern” er måske lidt at strække den. Man
løser 99% af alle opgaver i spillet uden
dragens hjælp, selvom den i ny og næ dukker op med gode råd eller til at klare
en enkelt opgave.
Nu er (noget af) det
dårlige sagt, så kan vi komme ind på noget af det gode for en stund, for det er
der skam også meget af i Dragonriders. For det første er karaktererne livligt
animerede og rimeligt godt tegnede. Det er bare synd at deres mange
ansigtsudtryk ikke passer til den tøre dialog. Grafikken andetsteds i spillet
er også i orden, lidt bedre end sidste måneds anmeldte spil Anachronox, men
samtidig ikke nær så flot som mange andre nye 3D-spil. Den gode nyhed er at man
selv kan vælge opløsning i grafikafdelingen, og det hjælper meget med et
Geforce-grafikkort hvis man vil have noget god grafik i spillet.
  
|
