|

Side 2 af 3
Lidt rollespil til en afveksling?
Der er også en glimrende
journal, der holder øje med alle de mange missioner man får tildelt, og giver
gode tips til hvordan man bedst kan udføre dem. I journalen finder man også
kort, der er ganske behjælpelige når man ikke kan finde vej i de mange områder
på Pern. Selve styresystemet i spillet er også ganske god, idet den er såre
simpel. Man bruger tastaturets pile til at gå og løbe omkring, og man bruger
“space” og “enter” til at indlede dialog, slås, samle ting op og arrangere dit
inventory. For at komme til de forskellige menuer i spillet, bruger man
F1-F5-tasterne.
Missionerne er varierede
i beskrivelse, men er generelt meget ens: Hent genstand A og bring til person
B. Som regel er der ingen ben i opgaverne, og de er ret lette, især hvis man er
vant til eventyrspil som Monkey Island, Gabriel Knight m.fl. Det bliver lidt
kedeligt i længden, men heldigvis er der også en smule kamp til at holde én
beskæftiget. Her bliver jeg nødt til at fortælle lidt om D’Kor, og måden hvorpå
han bliver sejere (får XP).
Man har 3 kategorier
hvori man forbedrer sig igennem spillet; Strength, Knowledge og Reputation. Hver
af disse kategorier har 8 underpunkter. F.eks. har reputations laveste gruppe
“unknown” mens den højeste i denne grupper er “legendary”. Man få point i hver
af de tre kategorier igennem de missioner man udfører, de folk man taler til,
og de kampe man vinder. Et meget simpelt system, der bestemmer hvad man kan, og
hvad man ikke kan i spillet. Har man eksempelvis kun opnået de første fire
grupper i Strength, kan man ikke hive et dør åben der kræver at man har 8
grupper. Dette vil sige, at man igennem spillet støder på opgaver man ikke kan
overkomme pt. men som man senere kan vende tilbage til når man har fået flere
grupper i den pågældende kategori. Forvirret? Det er der ingen grund til at
være. For systemet er faktisk meget enkelt, og man lærer det hele i løbet af 2
minutter.
Al denne enkelthed gør
naturligvis spillet let at gå til for nybegyndere i genren, men det passer sig
måske ikke så godt til rollespillere der vil have regler, detaljer og masser af
ting at holde styr på. Således kan det simple kampsystem godt blive trivielt
hvis man er vant til Baldur’s Gate eller Fallout. Man kan slå hurtigt, eller
langsomt, og man kan blokere. Det var det…Man kan som regel vinde enhver kamp
ved at slå hurtigt hele tiden, aldrig bevæge sig, og aldrig blokere, og det
siger vist lidt om udfordringen ved kampe. Det er med andre ord IKKE for
garvede rollespillere, men meget, meget godt for fans der kun er ude efter Adventure-delen
af spillet, da kamp på ingen måde overskygger denne!
Kedelige
oplevelser:
Lydsiden er som jeg
tidligere har nævnt ganske plan, men desværre er der en irriterende bug der gør
at lyden tit svigter midt i en dialog. Denne bug opstår faktisk ved hver 3
person man snakker med, og man snakker meget.
Musikken er ganske ensformig og uden de store udsving, men den er helt klart
til at holde ud at høre på, og man kaster ikke rundt med CD’en efter at have
spillet.
Når vi nu er ved bugs, kan jeg da nævne noget jeg betragter som en bug,
men som i virkeligheden bare irriterer mig som bare fanden. Hver eneste gang
man skal bevæge sig fra et sted til et anden vha. sin drage, skal man igennem
en 2 minutter og 17 sekunder lang animation af dragen der letter, flyver og
læsser dig af igen (jeg tog tid!!). Denne animation kan på ingen måde springes over. Man kan
heller ikke springe dialog over, så selv om man har hørt hele den lange smøre
fra én eller anden dum bonde sidste gang man prøvede at snakke med ham, skal man altså igennem det hele igen. Man
bruger ca. ¼ af spillet på at se disse dialoger og animationer man egentlig
ikke gider, behøver eller burde se igen! Øv, øv øv for en brøler, at de glemte
en “skip”-funktion!   
|