RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Et smukt spil. Det er hvad Dungeon Siege er. Det hele startede med at jeg fik min vinder-præmie fra Microsoft fragtede til min arbejdsplads. Og efter en grundig overtalelse af kollegaerne, om at det VAR og stadigvæk ER mit spil, så fik jeg det imellem mine hænder. Dog var indpakningen revet fuldstændig itu og jeg fik nogle onde blikke, men jeg var ligeglad, for jeg havde Dungeon Siege! Det var en lang tur hjem, men jeg nåede det endelig efter en evighed. Jeg skyndte mig ind og låste døren (da vennerne har en vane med at brage ind, når de lyst), slukkede lyset og stak CD’en ind i maskinen.

Efter en hurtig og nem installation, var jeg i gang. Jeg lænede mig tilfreds tilbage i stolen med et smil på munden, da introen kørte over skærmen. De har valgt at bruge ingame grafik til introen, men den flyende transaktion som køre fra intro til spil er herlig og drager én mere ind i spillet.

Det hele starter med at din bedste ven, kravler med sine ebbende kræfter hen til din lille bondehytte for at forklare at du bliver nød til at fortælle den nærmeste by, at man er under angreb, og med de ord lukker han øjnene og udånder sit sidste åndedræt. Med ild i dine øjne, griber du din høtyv og spidder dig igennem små irriterende Krugs som hærger din gård og er skyld i din vens død.

Som man kæmper sig igennem de onde monstre, hvis eneste ønske er at æde, dræbe, slagte, mobbe og generelt gøre livet surt for dig, så møder man andre stakkels personer, som enten leder efter nogen til at hjælpe dem eller betale deres regninger. Men de karakterer kan så komme med i dit party, som kan i alt bestå af 8 personer. De kan være alt fra mægtige krigere til stakkels troldmænd der er faret vild, fra dværge med skotsk accent til kvindelige sigøjnere med mystisk adfærd. De kan også være et æsel, som kun bruges til at slæbe rundt på bytte. Dog har de ikke så meget at sige, når de endelig er i ens party – faktisk, så bliver der intet sagt fra ens party medlemmer, og det hæmmer historien lidt. Men det giver en hjælpende hånd til at nedkæmpe de frygtelige fjender.

Men nu er der heller ikke den store historie i Dungeon Siege. Den er meget lige til og man finder desværre først ud hvad der foregår i slutningen. Lidt ærgerligt da den sikkert kunne være meget bedre, med lidt mere kreativitet.

Man bliver hivet fra det ene sted til det andet i en lige linie, da der ikke er mange andre veje at tage, men det gør ikke det store. For det er ikke historien man holder så meget øje med. Det er mere kampene som er i fokus og dem er der masser af. Virkelig, virkelig mange. Og i modsætning til hvad mange andre anmeldelser siger, så er det helt op til en selv hvor meget styr man vil have på sine karakterer i disse kampe.

For der er tre grene af A.I. indstillinger og de har så hver 3 separate valgmuligheder. Man kan sætte det sådan, så ens kriger løber efter alt der bevæger sig, magerne angriber alt som kommer i nærheden, men rører sig ikke ud af flækken og ens bueskytter kun angriber hvis de bliver angrebet. Der er masser af muligheden, så man kan gøre det lige så nemt eller besværligt, som man har lyst. Dog er der en smule fejl i A.I.’en men det skal blive ordnet i den næste patch. Der var enkelte gange hvor de ikke rigtig gjorde som de fik besked på.

Men det giver hele 27 valgmuligheder og så har man også muligheden for at pause, hvilket er rart hvis man lige skal have et overblik over situation. En meget rar ting.

Man bestemmer helt og aldeles om man har lyst til at være en stor og svulmende kriger, en smidig og hurtig bueskytte eller en mystisk og magtfuld troldmænd, og den måde man bestemmer det på er ved at enten at bruge sværd, bue eller magi i sin færd. Man kan også bruge det hele og være den perfekte helt der kan det hele, hvis det er det man har lyst til, dog vil det kræve meget tid fra en. Man har hele tre stats at holde styr på, og det er Strength, Dexterity og Intelligence. Og ens Health og Mana er forbundet med de forskellige stats, så hvis man stiger i Strength, så stiger man en stor del i Health, i forhold til hvis man stiger i Intelligence, hvor man til gengæld for en kæmpe klat Mana. De stiger alt efter hvilken vej man vælger, og det er et ret simpelt system. Måske en smule for simpelt, efter min mening, da jeg godt kan lide at tingene har mere dybde.

Der er ingen deciderede levels i Dungeon Siege. Det eneste som stiger er ens stats og så skills. Og det er som sagt afhængigt af hvor flittig man er til at bruge sine skills. En forhøjelse i Melee eller Ranged skill giver en større chance for at ramme og en forbedring i Combat eller Nature skill gør ens spells mere kraftfulde.

At spille Multiplayer i Dungeon Siege er en fryd, For her gamer man sammen med andre, som enten kæmper imod eller med dig. Man kan gennemføre spillet på den måde, dog er spillet ændret i forhold til singleplayer delen. Hvilket er en fryd, for det gør at man for lyst til at se de nye og smukke omgivelser. Det er muligt at medbringe de karakterer man har i singleplayer direkte ind i en multiplayer session, enten for at se om man nu virkelig er så sej som man tror man er ved at udfordre andre, eller forbi man vil træne sig op til at være så modbydelig sej at himlen skælver ved nævnelsen af dit navn.

Multiplayer øger spillets spilbarhed og det og også her man vil tilbringe det meste af tiden efter man har gennemført singleplayer delen, hvis man selvfølgelig har linien til det.

Jeg var virkelig betaget over grafikken i Dungeon Siege, især de mangfoldige landskaber. Der er grønne elegante skove, afskyelige insektfyldte sumpe, frostbidte snebeklædte bjerge, hede tørre ørkner, skumle dunkle krypter, tilbageladede ældgamle ruiner og meget meget mere, der hver især har deres billedskønne grafik. Ens karakterer skifter også udseende efter hvad de bærer på deres krop. Hvert eneste våben, rustning eller diverse udstyr har deres specifikke udseende. Hvilket faktisk gør at man nogle gange smider et fantastisk hjelm væk, da den ikke passer til sin karakters stil. Lidt forfængelig er man vel.

Man har en næsten fuldstændig kontrol over kameraets position, som kan zoome ind og ud, ligesom man lyster. Og det giver virkelig en god ekstra fornemmelse og alle kommende RPG i den stil burde tage at lære. Kameraet har dog sin egne meninger til tider, og kan bevæger sig i et bestemt position ved eksakte begivenheder, når man f.eks. står tæt op af en væk, så skyder helt op, så man har et perfekt udsyn til karakterernes isse.

Men som sagt en fremragende grafik, der godt nok kræver sin maskine, men det er det værd hvis det skal køre flydende. Flotte vandfald og smukke isbjerge er et herligt syn.

Her er virkelig en fryd for ørene. Musikken starter virkelig godt og forsætter ellers som en god baggrundsmusik, der skinner igennem et par enkelte gange. Den er ikke dominant og klare sig rigtig godt. Der er også taget lyd for de diverse effekter, og også her er der intet at klage over. Det hele passer, fra vandfaldets bruse til en ildkugle der svitser kødet væk fra fjenden.

Dungeon Siege minder meget om Diablo, og har tydeligvis også sin inspiration derfra. Men til gengæld har det mange andre punkter som skiller det væk fra Diablo serien. Som den forbedret A.I., og muligheden for at have en stor gruppe.

Det er et meget vanedannende spil, og hvis det ikke fordi jeg har sådan et travlt skema, så ville jeg være i gang på hard niveauet i skrevne stund for at se hvor langt jeg kan komme med kun en mand eller gennemføre det med andre levende væsner gennem en multiplayer session. Lyden og grafikken er utrolig i forhold til hvad der bydes i øjeblikket og selvom det ikke er det mest væsentlige i et spil, så giver det alligevel meget.

Stemningen er i top, når ekkoet af dryppende vand genlyder ned igennem de mørke og ældgamle krypter, hvor lyset fra ens gruppe daler over afgnavede skeletknogler.

Grafik:	9	Mesterlig udført. Kameraets mobilitet og selve grafikken i spillet er en detalje som virkelig tilføjer meget til spillet. Det er smukt at se på, og man glæder sig til at se det næste nye og spændende område, som de har fundet på.
Lyd:	9	Herligt. Det er en rar omgang musik der er i spillet, som faktisk til tider virkelig for ens indre helt til at stige frem og sparke noget seriøs røv.
Gameplay:	9	Dungeon Siege har ikke den store historie som hiver en frem, men den fremragende kvalitet det ellers bringer og muligheden for at lave Mods til spillet, gør det virkelig enestående. Det er et spil, som har store muligheder for at forsætte langt ud i fremtiden.
Plot / Addiction:	8	Selve plottet i DS er ikke noget særlig og er faktisk lidt sørgelig. Men alligevel, så kæmper man derudaf i det bedste humør. Spillet har noget som gør, at man ikke lade være med at se hvad der gemmer sig rundt om hjørnet.
Multiplayer:	8	En ekstra mulighed for at gennemføre spillet eller teste sin karakter mod andre. DS har ikke de alvorlige muligheder i multiplayer, men det giver alternativet for at spille sammen med andre og det giver noget ekstra til spillets genspilbarhed.
Diverse:	7	Ikke rigtig noget nyt under solen og ikke de store ekstra ting. Dog kan man spore sig frem til selve musikken i spillet og andre små sjove ting i installationen.

Overall:	9	Et fremragende spil, der nok skal stjæle et par dybt nødvendige nattetimer. Der er ikke en ny oplevelse man får ved at spille DS, hvis man har prøvet Diablo. Men det er bestemt en forbedret oplevelse.