RSC Anmelder: "Dungeon Siege 2", d. 2 Oktober 2005
Spillet er venligst udlånt af Betafon

Side 1 af 1

Har vi fundet årets Action-RPG?

Det korte svar er nej, men for nogle vil Dungeon Siege 2 være svaret på hvad de skal få fritiden til at gå med i det næste laaange stykke tid. Dungeon Siege udkom i 2002 som en Diablo klon, og levererde et flot spil i en spændende verden, men selve gameplayet var sammenlignet med Diablo 2 bare ikke godt nok. Det var for let, man havde ikke nok muligheder og spillet var for lineært og uforandret lige meget hvilken stil man valgte at spille (magi, bue, nærkamp). Gas Powered Games blev dog rost for en del innovationer, som det glimrende pakæsel man kunne have med til at slæbe flere skatte, og det faktum at man havde en gruppe med sig og kunne pause spillet og uddele kommandoer undervejs i kamp. Problemet var bare at det aldrig var aktuelt at bruge disse features, da næsten alt i spillet kunne klares ved at klikke nok gange og trykke på "h" og "m" engang imellem for at få ens liv og mana op igen. Det var ganske enkelt et ambitiøst spil med et temmelig kedeligt gameplay i sidste ende. På dette punkt ligner Dungeon Siege 2 meget sin forgænger, men der er dog forbedringer at finde, og denne anmeldelse vil forsøge at skildre hvad spillet er, hvad det gør godt og hvad det gør knap så godt. Én ting er dog sikkert, hvis ikke du kan lide hack n' slash med en lineær historie kan du ligeså godt vende næsen tilbage til review-arkivet og kaste dig over en anden anmeldelse, for Dungeon Siege 2 er helt klart rettet imod idéen om "mindre tanke - mere action" konceptet som flere og flere spil benytter. Nogle gange lykkes konceptet dog (Diablo 2, Sacred), men om det også er tilfældet for Dungeon Siege 2 kan du finde ud af ved at læse dette review.

Dungeon Siege 2 er et isometrisk 3D Action-RPG, hvor du styrer op til seks karakterer rundt i en meget stor verden. Der er fire primære klasser at få evner i, kampmagi, naturmagi, skydevåben og nærkampsvåben. Jo mere du bruger en bestemt slags våben, jo bedre bliver ens karakter til det. Spillet anbefaler ligefrem at man specialiserer sig, men der er intet til hinder for at lave en karakter der er ligeså god til at skyde med bue som til at bruge naturmagi - han er bare ikke særlig god til nogen af delene. Man får XP ved at dræbe monstre og gennemføre missioner, altså det klassiske system, og man kan vælge nye evner i hvert level i de skill-trees der er bygget op ganske som i Diablo 2. Der er fire grene med 10 evner i hver, og man skal have bestemte evner i bestemte niveauer for at få adgang til de sejeste effekter, igen ganske som vi kender det. Jeg fandt dog evnerne til at være ret kedelige og uinspirerede og der er i virkeligheden ikke den store forskel på om du er bueskytte eller magiker med kampmagi.

Selve interfacet er i fuld 3D, og du kan zoome ind og ud og dreje kameraet helt frit omkring. Jeg fandt det dog lettest at have kameraet låst i en position så langt væk som muligt, for så kunne jeg se de fleste monstre inden de så mig, og grafikken er i øvrigt flottest fra afstand (mere om dette senere). Når du taler med folk pauser spillet ikke, men du kan til enhver tid trykke på pause-knappen og fryse spillet, men samtidig give ordrer, drikke potions og meget mere. Det er for at gøre spillet mere anvendeligt for de gamere der ikke er så hurtige på knapperne, og for at give strategi til spillet. Skal jeg bruge ild-magi imod et bestemt monster (som spillet venligt påpeger når jeg holder musen over det), så pauser jeg lige spillet, arrangerer min spellbook til ildmagi og så går det ellers løs. Det tager ret meget taktik og opdagelseslyst ud af spillet, idet du konstant holdes i hånden. Det er dog ikke kun i kamp at du får meget udførlige instruktioner til hvordan du skal gøre. Din journal med missions-info rummer simpelthen de mest udførlige og lette-at-forstå instruktioner jeg nogensinde kan huske fra et computerspil, og kombineret med det faktum at spillet er fuldstændig lineært i forvejen er der altså ikke meget plads til udforskning og egne tanker i Dungeon Siege 2.

Gameplay:

Man følger et ekstremt lineært plot og render ud og slagter masser af forskellige monstre i mange forskellige områder. Det skal dog siges at plottet faktisk er godt og historien er underholdende at følge da den tager nogle gode twists ind imellem. Det er dog samtidig den klassiske historie om en ond type der er ved at overtage verden, og kun kombinationen af to artifacts holder ham fra at gøre det... Du skal naturligvis stoppe ham sammen med de NPCer du vælger at tage med på din færd. De mange NPCer er ret ens i forhold til de evner de har (der er trods alt kun fire rigtige klasser i DS2), men meget alsidige hvad angår deres personlighed. Som i Baldur's Gate og andre spil har man forsøgt at lave noget dialog imellem NPCerne, og der udvikles forhold undervejs i spillet mellem dem (hvis du altså ikke smider de gamle medlemmer ud hele tiden til fordel for nye du møder). Det giver lidt afveksling fra det evige museklikkeri, men det er ikke avanceret dialog, og endnu værre - det fører ikke rigtig til noget. Side-quests ville bestemt have været en fed ting der kunne have gjort DS2 til mere end et Action-RPG. Historien og den store mængde arbejde der er blevet lagt i at skrive journalen, lave quests og gøre de NPCer man møder i byerne osv. gode kunne også være brugt bedre på at give spilleren flere muligheder, men som det er blevet er det et meget solidt spil med masser af baggrund for verdenen, masser af fede NPCer og tilmed en god historie, men du kan ikke gøre noget som helst ved den for det er totalt lineært og dermed lidt spild af tid. Lidt ærgerligt må man sige.

Dér hvor Dungeon Siege 2 virkelig lægger sin fokus er på kamp, og det er der stort set fra det sekund du træder ud af en by og til du vender tilbage igennem én af de praktiske portaler der tilfældigvis er på strategiske steder overalt i verdenen (eller vha magi du kaster). Man slås ved at højreklikke på sine fjender, og så kan man enten vælge at gruppen skal angribe i "Rampage" stil, altså hver coimputer-styret NPC vælger et mål, eller man kan lave "Mirror", hvor alle angriber den samme fjende. Man skifter mellem de to formationer med et tasteslag, og det fungerer faktisk ret godt. Man smadrer så en hel masse monstre, som smider en masse skatte, og ved at trykke på "z" tasten når kampen er ovre, går hele gruppen rundt og samler skattene sammen, så du slipper for at skulle klikke på hver enkelt ting der ligger på jorden (og der ligger meget!). Ganske praktisk lille feature.

De mange magier er temmelig sjove og en del af dem er ret unikke, som én hvor man kan kaste nogle plasma-kugler ud der hopper igennem fjenderne. Våben og andet udstyr derimod er temmelig ensformigt og fordi man finder så helt utrolig meget udstyr hele tiden gider man ikke rigtig kigge på alt det man finder, og man kan bare optimere sin karakters udstyr engang imellem (hver anden eller tredje time), for spillet er faktisk så let at man ikke behøver det vilde udstyr for at klare sig, og dermed er det lidt ligemeget hvordan man udstyrer sig.

Faktisk er spillet i det hele taget for let, og fordi man bare kan klikke og holde musen inde uden at skulle overveje om man bruger det rigtige våben/magi (da monstrene dør på et eller andet tidspunkt alligevel), bliver gameplayet desværre lidt ensformigt, men der går faktisk ret lang tid før man begynder at kede sig. Der er dog to andre sværhedsgrader, men du skal gennemføre spillet for at låse dem op (to gange for den sværeste, ganske som i Diablo), og spillet er bare ikke fedt nok til at man vil spille det igennem flere gange. Der er desuden værdi nok i spillet ved første gennemspilning, og man kan sagtens bruge omkring 40 timer på det.

De smarte tiltag:

Ud over den enkle måde at samle loot på, og styringen af ens NPCer har Gas Powered Games også et par andre fede ting med i Dungeon Siege 2. For det første kan man få pets, altså kæledyr der enten kan være magiske monstre eller almindelige dyr. Disse stiger i styrke samtidig med din hoved-karakter, og kan udvikle unikke evner - og her kommer tricket. Du kan fodre dem med udstyr, og så vokser de med tiden og påtager sig de egenskaber der primært er blevet "smidt i dem" igennem de ting du ofrer til dit pet. Ganske fedt fundet på. Pets fungerer samtidig som et party medlem, men de tager ikke XP som andre NPCer gør. Du kan i standard-spillet have op til fire medlemmer i gruppen, og på de næste sværhedsgrader stiger tallet med én ad gangen indtil man til sidst kan styre hele 6 personer i en gruppe.

Noget andet jeg godt kunne lide var de specielle evner som de forskellige klasser kan udvikle. Det er evner man bruger i kamp og som lades op igen med tiden, og alt efter hvilke skills du har valgt får du forskellige evner. De er med til at gøre karaktererne unikke, fordi med fire klasser er der som før nævnt ikke meget variation at hente ellers.

Spillets journal er - selvom den er overdrevet - ganske fænomenal. Du kan finde stats, kort, quests og alt andet i et meget overskueligt opsat skema og det er virkelig udførligt.

Grafik og lyd:

Der er utrolig mange stemmer til de mange NPCer man møder undervejs, men nogle gange er der også bare tekst. Stemmerne er middelmådige og man kan godt høre at det er mange af de samme mennesker der lægger stemme til. Musikken er yderst neutral, og jeg kan ikke engang huske den selvom jeg virkelig har forsøgt. Det er altså med andre ord ikke noget der har imponeret mig.

Grafikken derimod er meget levende og flot og især terræn og spell-effects er virkelig godt lavet. Karaktererne er ikke de mest detaljerede i verden, men zoomet ud ser det rigtig godt ud, og når man zoomer ind kan man se det udstyr man nu engang har valgt at have på, selvom grafikken ser knap så lækker ud helt tæt på. Der er også nogle gange hvor man tænker "hold op, det var da godt nok grimt", når enkelte effekter bare slet ikke er på samme niveau som det meste af spillet, og når man ser et par af monstrene der har ligget lidt for længe på harddisken uden at blive optimeret til den nye grafik-engine.

Der er også nogle cut-scenes i spillet, måske for at det virkelig skal ligne Diablo 2, men de er ikke af så høj kvalitet at de er nødvendige for spillet og generer faktisk lidt for stemningen.

Multiplayer og konklusionen:

Det er i Dungeon Siege 2 muligt at spille sammen i tre forskellige opstillinger. Alle tre slags spil er coop gameplay hvori man gennemfører den samme historie som i singleplayer, bare med en eller flere andre spillere. Den eneste forskel er at man kan styre en, to, eller tre karakterer i de forskellige spil. Det er ganske enkelt ikke sjovt at spille multiplayer meget af tiden, fordi dialoger med NPCer om quests osv. kun foregår på den persons skærm der initialiserer det, og de andre har ikke mulighed for at se samme dialog bagefter, andet end refereret i journalen. Det er temmelig ufedt hvis man gerne vil følge med i historien. Det er dog ganske sjovt at slagte monstre sammen, men Diablo er bare langt bedre, så man bør ikke ulejlige sig med at spille multiplayer i Dungeon Siege 2.

Som konklusion i denne anmeldelse vil jeg sige at jeg måske har været lidt hård i min kritik af Dungeon Siege 2. Det er faktisk et ganske udmærket spil, men det er syndt at Gas Powered Games ikke har formået at bruge den spændende verden de har skabt til andet end evig hack n' slash. Det er potentiale til meget mere, og det samme sagde man om etteren, men dette er åbenbart den stil de har valgt til serien. Spillets andet store problem ud over ensformigheden, er at det er for let og det er endda udtalt fra en anmelder som ikke just kan betegnes som at være god til denne type spil i forvejen.

Hvis du leder efter et spil der kan få en del timer til at forsvinde og så længe du kan lide at slagte monstre med museklik kan du roligt købe Dungeon Siege 2, og ellers så vent til der kommer noget bedre. Det må jo ske før eller siden. Måske kan Gas Powered Games når Dungeon Siege 3  engang udkommer endelig overbevise mig og mange andre om at denne spilserie efterhånden er værd at sammenligne med Diablo og Sacred, men DS2 kan altså ikke hamle op med de førnævnte mastodonter.

Udgiver: Microsoft
Udvikler: Gas Powered Games
Platform: PC
Kategori: Action-RPG
Pris: 420 kr i Betafon
Multiplayer: Ja
Systemkrav (minimum): Pentium III 1000 MHz, 256 MB RAM, 4 GB harddisk, 32 MB grafikkort
Systemkrav (anbefalet af RSC): Pentium IV 1500v Mhz, 512 MB RAM, 32 MB grafikkort
System anmeldt på: PIV 2600 MHz, 512 MB RAM, 256 MB ATI Radeon 9600XT grafikkort
Anmeldt af: Søren Kristensen
Spillet er venligst udlånt af: Betafon

Tilbage til Reviews

Tilbage til RSC