RSC Sites
Forum Community
Diablo Site D2X
RSC's Spilbiografier
RSC Artikler
Artikler
Features
Previews
Reviews
Andet
Links
Nyheder
Nyhedsarkiv
Redaktionen
Release Liste
Screenshots
Site Map
Walktroughs
RSC Søg




RSC Anmelder: "Dungeon Lords", d. 27 Juni 2005
Spillet er venligst udlånt af Betafon

Side 1 af 1

Var det ventetiden værd?

Det er kun sket meget få gange at vi har udsat en anmeldelse til et spil i forventning om, at en snarlig patch ville fikse spillet tilstrækkeligt til at gøre det til en bedre oplevelse. Dungeon Lords udkom med et hav af bugs, og den første patch rettede et par af dem, men det var patch 2 der skulle gøre spillet, tja, spilbart. Den er nu blevet lovet i ugevis, og vi kan ikke længere vente på den, for den længere og længere tid det åbenbart tager at lave den patch viser bare at spillet var i en forfærdelig stand da det blev udgivet. Der er dog noget godt at hente i Dungeon Lords til de virkelig dedikerede fans af dungeon crawl genren, så læs videre og find ud af om Dungeon Lords - på trods af manglerne - kan være noget for dig.

   

Gameplayet:

Du starter spillet med at vælge en race, og en klasse, og så kan du ellers fordele nogle point i diverse attributter og evner og hoppe ind i spillet. Man bevæger sig i et tredjepersons-perspektiv og kan skifte til førsteperson stil med en knap. Spillet er et dungeon crawl, dvs. du skal besøge og udforske adskillige ruiner, dungeons, ældgamle templer, katakomber osv. og der skal du bekæmpe masser af forskellige monstre, undgå fælder og finde skatte. Der er et underliggende plot, men det er slet ikke i historien at Dungeon Lords har sin styrke, det er i gameplayet. Det er sjovt at slås, og det skal man gøre rigtig meget. Der er også "random encounters" med i spillet, du møder altså monstre som bare dukker op bag dig eller fra siden engang imellem, ud over de monstre der allerede er fast inventar til de forskellige steder man besøger. Hver gang du klarer en mission (som der også er en del af hvert dungeon, og er på klassisk RPG-manér med en journal osv.) får du XP, og du får også XP i kamp. Med dette stiger du levels der gør at du får flere livspoint osv., og mængden af XP kan du derudover bruge til at købe evner for. Jeg kan f.eks. bruge 5000 XP på at gøre min "Light Armour 2" skill bedre, og den bliver til "Light Armour 3" som giver mig bedre fordele ved at bruge lette rustninger. Der er også evner indenfor forskellige våben, forskellige skoler magi, list, fælder og forsvarsmanøvrer som rullefald m.m.

Dør du kan du enten loade, eller hvis det bedre kan betale sig kan du trykke på "r" for at "revive" din karakter, og så vågner han op hvor han døde, men det koster dig en smule af din optjente XP og lidt af dit helbred at gøre dette. Jeg foretrak at gøre det på denne måde, især hvis jeg havde kæmpet med 10-15 monstre og kun to var tilbage. Så kunne jeg hurtigt nakke de sidste og samle alle skattene op og komme videre, i stedet for at skulle igennem en lang kamp igen. Især kampene med disse store grupper monstre kan være trættende, fordi kampsystemet er meget simpelt, og det er temmelig ensformigt i længden at hakke til siden, så frem, så rulle, så hakke til siden igen, eller hvad man nu synes der er den bedste taktik. Hvis Dungeon Lords havde haft et kampsystem som i Severance eller Prince of Persia - wow, så havde dette spil virkelig været fedt, for alle omgivelserne i form af monstre, nye evner, mange forskellige våben, de mange dungeons osv. er klar til det, men kampsystemet er bare ikke helt så godt.

Det er også muligt at spille multiplayer cooperative i Dungeon Lords, en fed idé, men desværre meget svær at udføre viser det sig, for man render ind i hinanden, har svært ved at handle indbyrdes og loote fjenderne for ting, monstrene er lidt for seje og antallet af bugs eksploderer i denne måde at spille på. Men har man en god ven kan det sagtens lade sig gøre, men man skal nok forberede sig på et enkelt raserianfald eller to inden spillet er gennemført.

Heltinden i aktion!    

De manglende features og de mange bugs:

Spillet har masser af bugs som varierer fra småting der gør at visse magier ikke virker som de skal til store bugs, som den der gør at du kun kan have én af hver slags ting i dit inventory (hvilket gør dig en hel del fattigere når du sælger dit loot end du ellers ville være). Der er også bugs i andre afdelinger som jeg fortæller om senere, men ud over alle disse irriterende fejl i spillet er der også nogle direkte mangler.

For det første er der den feature som jeg synes så meget lovende ud i screenshotsne, automap. Den er væk. Udgivernes begrundelse er: "Vi regnede med at folk ville foretrække ikke at have et kort". Nu siger de, efter at kritikken er haglet ned "den kommer med i en patch, men den er svær at implementere", hvilket så fører os til den egentlige grund til at automap var udeladt "det var svært at implementere". På den amerikanske æske stod der sågar at der var autamap med, og inde i spillet kan man stadig vælge ting til den under options. Det er helt til grin! Der er også et par af de evner man kan vælge der overhovedet ikke virker, for de er ikke implementeret. Man kan således bruge dem ligeså meget man vil, men de virker ikke.

Sådanne ting er utilgiveligt, og alt hvad jeg har fundet frem til fra de officielle fora og interviews med udviklerne op til dette review er enige om hvorfor: spillet skulle ud på gaden for at tjene penge, og så kunne man patche bagefter. Det mest skræmmende er, at det tilsyneladende har virket, for Dungeon Lords var nummer 10 på salgslisterne i Nordamerika for hele Maj måned. De manglende features trækker ned, fordi man ikke altid ved de mangler, men de mange bugs er med til direkte at gøre spillet dårligere i gameplay-afdelingen. Jeg vil gå så vidt som at sige Vampire Bloodlines var mindre bugfyldt end Dungeon Lords.

Grafik og lyd:

Lad mig starte med at sige at der også er bugs her, så er det af vejen. Pixels vælter ind over mure, monstre sidder fast i terrænet og lyden hænger af og til, nogle gange også efter man er gået ud af spillet fortsætter en lyd-loop.

Når dette er sagt, er grafik og lyd i Dungeon Lords langt fra imponerende, selvom dette heller ikke er spillets force. Alle bygningerne i byerne er tomme, der mangler detaljer som bøger, senge, borde, tæpper osv., og det er som om man har lavet omgivelserne og glemt at fylde indhold på. Dungeons'ne er ret flotte, og også meget varierede, men grafikken er ikke noget revolutionerende.

Musikken er okay, de to-tre numre der er af det, og lydeffekterne er middelmådige og få. Der er bare for lidt generelt både i begge afdelinger.

   Oversættælsær der er prættty gut!

Konklusion:

Vi har sagt det med mange spil, men må ty til den gamle melodi igen: Dungeon Lords kunne have været et temmelig fedt dungeon crawl hvis det var blevet spiltestet og givet ordentligt med tid i udviklingen. Desværre er der for mange fejl, for mange steder hvor man har sprunget over hvor gærdet er lavest, og for mange tydelige tegn på at det er blevet "rushet" ud på gaden til at det er godt. Gameplayet i de mange dungeons er faktisk sjovt, verdenen er enorm og er du virkelig glad for Action-RPGer som dette vil du nok kunne presse rigtig, rigtig mange timer ud af Dungeon Lords. Om den patch der er lovet nogensinde kommer og fikser spillet lidt op vil tiden vise, men min forventning er at det bare er noget der udsættes indtil spillet er faldet tilpas langt ned på salgslisterne, så udkommer den og fikser en lille smule ala Vampire Bloodlines patchene, og så hører vi aldrig mere til det. Køb kun hvis du er virkelig glad for at smadre monstre og samle skatte og allerede har spillet andre spil i samme stil som er bedre.

Grafik:

6

Grafikken er ganske pæn, men utrolig mangelfuld. Monstrene er de bedste, meget livagtige og varierede, men resten af spillet halter temmelig meget bagefter andre spil på markedet.

Lyd:

5

Der er simpelthen for lidt til at det er mere end middelmådigt.

Gameplay:

7

Kamp er sjovt i de rigtige doser, fjenderne er ganske varierede og du har masser af muligheder for at udvikle din karakter som det passer dig. De mange dungeons er sjove og denne grundsten i spillet er ganske godt lavet, selvom kampsystemet kunne være en del bedre, og de mange bugs tæller ned.

Plot / Addiction:

7

Det er en stor verden med en god baggrund med religion, magtgrupper osv. man kan engagere sig med, men det er i sidste ende et Action-RPG, og et af dem hvor historien er sekundær. Man kan dog spille det i lang tid for at komme til næste dungeon.

Multiplayer:

6

Multiplayer skal spillet under meget kontrollerede forhold, og der er så mange spil der er bedre. Det minder lidt om Baldur's Gate i multiplayer - man skal have både tålmodighed og gode venner for at spille det sådan.

Diverse:

3

Bugs, manglende features og faktisk ingen originalitet overhovedet. De mange random encounters kan godt være irriterende, men dem kan der skrues ned for men der går ofte lidt for meget hack n' slash over det hele, og spillet er tydeligvis blevet rushet ud på gaden hvilket har gjort det til at tungt spil at komme igang med og endnu tungere at gennemføre. Til gengæld er det stort ;-)

 

Overall:

6

Det er et meget lille sekstal, og vi krydser fingre for at en patch kan bringe det op på et stort sekstal, eller måske endda syv, selvom jeg tror aldrig Dungeon Lords bliver mere end middelmådigt. Køb det kun hvis du har brug for et action-fix.
 

Døm det selv
Hvad ville du give Dungeon Lords?

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10

Klik for at forstørreDownload demo (312 MB)
Download patch 1.1 (12 MB)

  • Udgiver: Dreamcatcher
  • Udvikler: Heuristic Park
  • Platform: PC
  • Kategori: Action-RPG
  • Pris: 330 kr i Betafon
  • Multiplayer: Ja
  • Systemkrav (minimum): 1000 MHz Pentium I II, 384 MB RAM, 64 MB grafikkort
  • Systemkrav (anbefalet af RSC): 1600 MHz Pentium IV, 512 MB RAM, 64 MB grafikkort
  • System anmeldt på: PIV 2600 MHz, 512 MB RAM, 256 MB ATI Radeon 9600XT grafikkort
  • Anmeldt af: Søren Kristensen
  • Spillet er venligst udlånt af: Betafon

Diskuter anmeldelsen i Forummet

Tilbage til Reviews

Tilbage til RSC


Alt materiale fra spil, screenshots, animationer, musik m.m tilhører de respektive firmaer der laver spillet. RSC ønsker på ingen måde at overtræde loven, og vi tager afstand fra sådanne beskyldninger. Denne sides vedligeholdes og ejes af Søren Kristensen. RSC, logoet hertil, samt en masse af den grafik som er lavet rundt omkring tilhører Søren Kristensen, og ønsker man at benytte noget at dette materiale skal man henvende sig til ham først. ©2002.