RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Før du spørger "Hvorfor anmelder RSC et 10 år gammelt spil?", så lad mig forklare grundlaget for dette review. RollespilCentralen dækker nyheder fra hele verden om computerrollespil, men vi bringer også nogle gange features og referencer til gamle spil. Vi føler, at det ikke kun er det aller nyeste der skal behandles, men også gamle klassikere, som den nye rollespilsgeneration kan nyde godt af. Alle dem der startede i denne genre med Baldur's Gate, kender alt for ofte ikke noget til de spil der ligger bag og hvilke spil der var gode i tidernes morgen, da storebror spillede på sin Atari eller Amiga. Derfor vil vi nu til at anmelde gamle spil, hvoraf Eye of the Beholder trilogien er et godt udgangspunkt. Snart vil andre gamle spil følge, og også nyere klassikere som Baldur's Gate og Diablo. Så følg med, og tag med mig på en rejse tilbage til starten af 90'erne, til nogle spil der vil vække dejlige minder hos nogle, og erindringer af frustration og vrede hos andre. Vi skal til AD&D's berømte Forgotten Realms for at bekæmpe ondskab i en af rollespil-genrens mest populære og banebrydende trilogier. Vi skal kigge på Eye of the Beholder...

I alle EoB-spillene skal du lave en gruppe eventyrere som du skal kalde dine egne. Det kan foregå på to måder. Den første måde er at man kan lave egne karakter vha. AD&D 2nd Edition reglerne. Alle klasser og racer er repræsenteret. Man laver fire karakterer og fordeler point til deres seks hovedattributter (strength, dexterity, constitution, intelligence, wisdom og charisma). Man kan tilmed snyde og give ens karakterer 18 i samtlige stats, men man kan også være hæderlig og lade computeren slå nogle terninger der bestemmer tallene. Man skal i alt lave fire karakterer, men der kan være 6 i en gruppe. De sidste to huller kan så blive fyldt ud undervejs i spillet, hvor man møder andre eventyrere som kan slutte sig til din gruppe.

Den anden måde er kun mulig i EoB2 og EoB3, idet man kan importere sin gruppe fra det ene spil ind i det andet, og derved spille med de samme karakterer igennem alle tre spil, ganske ligesom man kan i moderne rollespil som Baldur's Gate serien. Herved beholder man alle de lækre ting og sager man finder igennem spillene, og man knytter sig mere til sine karakterer. Desværre kan man kun importere fire ud af de seks mulige karakterer fra spil til spil, men der burde være en rimelig chance for at du vælger nogle der har været med lige fra starten, for man ønsker faktisk at se dem komme videre.

EoB-spillene er alle sammen bygget ens op. Du går med dine karakterer ét skridt ad gangen rundt i diverse labyrinter og gangsystemer. Spillet er bygget op af firkanter, så man kan gå til enhver side, eller rotere synsvinklen 90 grader til den ene eller anden side. Det er simpelt og let at anvende. Dette styresystem bruges også ofte som led i missioner, idet det uden tvivl har givet programmørerne let adgang til at udnytte det simple system til deres, og i sidst ende spillernes, fordel.

Man kan slås og kaste magi, og åbne døre og undersøge alt det man nu samler op undervjes. Kamp klares ved at trykke med højre museknap på et våben, og magier fyres af på samme måde. Der er også masser af beskrivelser, og dine karakterer er alt andet end hjerneløse zombier du styrer, for de observerer masser af detaljer og småting, og det giver dem mere liv. Nogle karakterer har endda principper som de helst ser overholdt, f.eks. havde jeg en Cleric der simpelthen nægtede at være med til at grave en grav op, idet det stred imod hans moral og religion. Når man tænker på at serien er fra 1990-93 er det ret utroligt hvor mange beskrivelser og små detaljer Westwood Studios (udvikleren) har fået med i spillet!

Har man problemer med noget, så er de tykke manualer spækket med hjælpsomme informationer, statistikker og gode råd. Den eneste virkelige pine, er at finde rundt, for spillet har ingen automap-feature. Man kan gøre som jeg, tegne kortene selv på A4-papir, for pga. systemets kvadrat-opsætning, passer kortene helt perfekt til at blive nedskrevet på ternet A4-papir, eller man kan downloade nogle kort på nettet herfra. Det er dog en del af spillene at lære at finde rundt selv, så det vil jeg da anbefale til enhver tid.

Plottene i alle tre spil er simple og ligetil. En stor ondskab har infiltreret sted X, så nu skal de gæve eventyrere udrydde ondskaben. Virkelige steder fra Forgotten Realms er brugt i alle spillene. Således foregår EoB1 under Waterdeep i Undermountain, EoB2 finder sted i Darkmoon templet i The Heartlands, og EoB3 finder sted i det sagnomspundne Myth Drannor midt i elverskoven (det samme sted som andre AD&D-titler som Pool of Radiance II finder sted).

For at komme frem til den modbydelige ondskab er der dog mange fælder og farer man skal igennem først. Missionerne indeholder ofte gåder og tricks, og de er ret gode de fleste af dem. Westwood har udnyttet systemet helt perfekt i deres missionbehandling, og særligt i EoB2 kan man finde virkelig fængslende opgaver. Faktisk er EoB2 ret godt lavet, og man møder skurken i spillet flere gange inden man kan konfrontere ham. Han prøver endda at narre én til en frygtelig skæbne, og det lykkedes ham da også med mig. Desværre falder systemet lidt fra hinanden i EoB3, hvor det er som om der er lovlig meget genbrug, men spillet er stadigvæk godt.

I Eye of the Beholder kan man kun save i én slot, dvs. der er ingen fortrydelsesret, eller backup-muligheder. Heldigvis er spillet meget lineært, men visse steder kan man faktisk godt gå hen og fare vildt eller misse en vigtig quest-ting. EoB2-3 har mange flere save-slots, og også et forbedret interface.

Lyden er elendig, men passer meget godt til hvad der var standarden dengang spillene kom ud. Animationerne er små, men virkningsfulde, og der er næsten ikke en eneste bug der ødelægger din spiloplevelse.

Eye of the Beholder serien er klassisk AD&D-rollespil på det aller-bedste niveau. Hack n' Slash, krydret med gode missioner, varierede landskaber, og et enormt fænglende gameplay der bare tvinger dig til at fortsætte hele tiden. Har du aldrig prøvet et EoB-spil, så kan jeg kun på det kraftigste anbefale dig at købe "The Forgotten Realms Archive", hvori du også kan finde mange af de andre gode gamle guldboks-spil. Har du et par uger tilovers til et vaskeægte dungeon-crawl, så er Eye of the Beholder virkelig sagen, det er i bund og grund en klassiker for genren.

NB: Der er ingen screenshots i dette review, fordi jeg kan ikke snuppe nogle billeder i DOS. Er der nogen der kan hjælpe mig med dette problem, så må man meget gerne maile mig med løsningen.

Grafik:	7	Det er ikke for kønt, men det går da helt klart an. Det er ikke grimt, selv i vores dage, men det kan hurtigt blive ensformigt at kigge på murene i labyrinterne. Effekter til formularer og den slags er meget simple, og byder ikke på noget flot, selv ikke i 1992. Grafik og lyd bliver beømt efter hvordan grafikken var i deres udgivelselår, og sammenlignet med andre produkter fra samme tid.
Lyd:	6	Blip, blip, blip... Det kan hurtigt blive ensformigt at lytte til, men de effekter der er, passer egentlig meget godt, og jeg kan faktisk ikke klage over manglende effekter, for der er dem der skal være. Ingen baggrundsmusik, man hvorfor skulle der også være det i en skummel labyrint? Grafik og lyd bliver beømt efter hvordan grafikken var i deres udgivelselår, og sammenlignet med andre produkter fra samme tid.
Gameplay:	9	Det er sjovt som bare pokker, og man kan ikke lade være med at spille når man først går igang. Laver man sine egne kort, og bruger de samme karakterer igennem alle spillene, er det blot endnu sjovere, og man begynder så småt at knytte sig til sine karakterer. Kamp er så simpelt, men stadigvæk rigtig sjovt, og missionerne i spillet er ret godt lavede, og ofte med nogle meget originale ideer bag sig.
Plot / Addiction:	9	Man skal liiiige udforske den gang der, og så liiige det rum der inden man stopper. Særligt EoB2 har et godt plot, men alle tre spil fanger spilleren i verdenen, fordi man hele tiden vil prøve at komme videre. Vil du være hooked på et spil, så er EoB serien sagen.
Multiplayer:	N/A	1991-1993. Skulle vi ikke lige overveje det én gang til. Der er ingen multiplayer i EoB-serien, og man kan heller ikke spille hotseat. Til gengæld er det fremragende at sidde og spille med en god ven, hvor den ene tegner, og den anden styrer.
Diverse:	8	Gode store manualer, men alle tre med næsten det samme indhold. Originaliteten var enorm i det første spil, og der blev forbedret og udbygget på de gode ideer i EoB2. 3'eren var dog ikke just nogen innovativ succes, men formåede alligevel at ændre landskab og fornemmelse så meget så det ikke bare var en klon af de to andre..

Overall:	8	Selv i vores tid er Eye of the Beholder serien et must, og nogle rigtig gode spil for alle aldre. Prøv at erhverve dem, for de er virkelig en oplevelse. Kunne du lide det første Lands of Lore, vil du grangiveligt kunne lide EoB, og er du AD&D regel-fanatiker, eller bare godt kan lide simpelt og udfordrende gameplay, så vil du også være velegnet til at eje EoB serien. Hvis spillene skulle bedømmes individuelt, ville det nok være: EoB1: 8 EoB2: 9 EoB3: 7