RollespilCentralen: Fordi det er en livsstil at være Ork!

Nu har jeg ikke gennemtæsket hver eneste strategi spil som er blevet pumpet ud på markedet, men jeg har da haft fat i de store som Heroes of Might & Magic, Starcraft, Age of Wonders og Warcraft. Nu har jeg også fået prøvet spillet Etherlords og efter hver mission har jeg siddet og håbet på at dette spil vil bringe et eller andet form for guldkorn, så det i det mindste kunne få mig til at glemme nogle af de irritationsmomenter der er i spillet. Men jeg har spillet forgæves. Etherlords holder ikke i længden.

Etherlords er essentielt en blanding mellem Heroes of Might & Magic og kortspillet Magic: The Gathering. Du har dine helte som spejder rundt på et kort med neutrale monstre og diverse magiske genstande, samt én eller flere fjender. Her bruger du tid på at se dig omkring og prøver at granske dig et overblik over det hele, så du kan skabe dig en sund og god sejr. Din helt bærer rundt på et deck kort, hvor hver kort især har en bestemt egenskab, og det er enten at hidkalde en allieret skabning, forøge dit forsvar, skade din fjende eller noget helt fjerde. Disse kort kommer i spil, når du begiver dig i kamp – enten frivilligt eller ej. Hver modstander starter med en ”hånd” på seks vilkårlige kort, som de så skal sætte i spil. En god portion af taktik kan komme ud af disse kampe, men en stor del af kæmpen kan blive besluttet ved starten. Enten får du en hånd som er guld værd, en hvor du ikke kan gøre noget i de første par ture eller også midt imellem. En ærgerlig ting er at man ikke kan blande forskellige ”farver” kort med hinanden. Du har kun for den race du spiller, og dermed basta.

Ether er det som giver dig kraft til at bruge disse kort. Hver kort bruger en vis del af Ether for at blive brugt, og jo stærkere det er, jo mere Ether skal det bruge.

De første par timer med Etherlords var meget hyggelige. Blandingen af de to elementer, gav det et meget spændende potentiale. Hvis man kunne lide at spille Magic: The Gathering, så vil man også finde kampdelen af Etherlords hygsomt. Men det vil nok også være det eneste.

Historien som leder én igennem det hele er heller ikke noget at råbe hurra for, den er ganske simpel og ikke særligt inspirerende. Ether, som er kilden til liv, død, skabelse og destruktion, og som er hvad hver eneste ting består af, er en ting som de mørke kræfter gerne vil sætte deres ildelugtende metalliske kløer i og besidde. Men de lyse kræfter nægter at se til at mens deres verden bliver opslugt af had og ødelæggelse, så de begiver sig ud mod fjenden for at besejre dem en gang for alle.

Selve kampagnen i Etherlords er en stor kilde til min frustration over spillet. Spillet bliver hurtigt meget svært ved at modstanderen er mindst et par gode levels højere end dig, lige meget hvor hurtig og heldig du er. Og hvis du laver et par enkelte fejltrin, så bered dig på en god gemen slagtning. Selve sværhedsgraden i spillet er kun gældende for de neutrale monstre dér på det kort man spiller på.

Men igennem det kort kommer man jo, for man skal jo lige se om det bliver bedre. For nu er ens yndlings helt blevet pænt rå, og sparker ikke så ringe røv. Men her bliver man også skuffet, for den helt man lige har brugt sved, tåre og museklik på i forrige bane er væk, og en ny ynkelig level 1 helt står og venter på at man kører det hele igennem med ham igen. Dog er ufordringen større denne gang, så man skal nok bruge mere tid på denne bane, samt loade et par gange. Og sådan forsætter det efter hver bane. Forfra hver eneste gang, der er ingen mulighed for at skabe et bånd mellem den bane man lige har spillet og den man nu er kommet til. Man føler ikke at der er nogen form kom kontinuitet i spillet.

Hvis man skal kigge på grafikken, så skal man måske tænke på at Etherlords blev udgivet i slutningen 2001, men da jeg skal bedømme det ud efter dagens standard, så er det ikke et specielt kønt eller smukt syn. Dog er selve kampene flotte og pæne, men de er også det eneste som holder det spil kørende grafikmæssigt. Men banerne man spiller på at kedelige og uden den store animation.

Etherlords er ikke et spil som jeg vil give en ny chance. Det spil var en stor kartoffelchip som sad galt i halsen. Men jeg må nok komme frem og sige at jeg morede mig de første par kampe jeg prøvede, og de er det eneste som giver det spil underholdning. Konceptet er i sig selv godt nok, men det mangler så meget mere. En skam at der er så mange ting som hiver det ned i en mudret kløft. Etherlords virkede spændende fra starten af, men mistede hurtigt sin glans og ydre skønhed.

Grafik:	6	Der er ingen flotte film eller andet som virkelig hæfter din opmærksomhed fast. Kedeligt og gammelt, med undtagelse af kampene i spillet som har en hvis form for ynde. Ikke ligefrem ækelt, men ej pænt er denne konklusion.
Lyd:	6	Ganske standard eventyr baggrundsmusik. Intet der virkelig skinnede igennem. Dog var det ikke dårligt og en smule kræfter var der skam lagt i det.
Gameplay:	5	Hvis det kun var kampene jeg skulle bedømme, så vil karakteren have været højere. Men resten af spillet hiver simpelthen det godt og grundigt ned som et solidt anker.
Plot / Addiction:	3	De tre point får spillet for sit kampsystem og min glæde over det i starten. Men resten af spillet har jeg bestemt ikke lyst til at genopleve igen. En stor skuffelse.
Multiplayer:	7	Her kan spillet være underholdende, hvis man altså kan holde ud at spille det. Ellers er det ikke noget at gå efter. Kortduellerne er spændende og kan skabe en times underholdning før man finder på noget andet at lave.
Diverse:	5	En god tutorial, som hjalp dig godt på vej. Flotte menusystemer, som ikke var for svære at hitte ud af. Dog fylder spillet hele 1,4 GB på din harddisk og har en sløset manual. Intet specielt i denne afdeling.

Overall:	5	Hvis alt hvad søger i øjeblikket er et Magic: The Gathering lignende spil, hvor kortene er det eneste som betyder noget – så er dette spillet for én. Men hvis man havde håbet på et fuldendt spil, så fejler Etherlords stort.