RSC Anmelder: "Everquest + Ruins of Kunark Expansion", d. 29 Maj 2000
Spillet er venligst udlånt af Betafon

Side 1 af 3

En umulig anmeldelse...

Everquest er som en rigtig god film. Lige meget hvor mange smykkende adjektiver og fine sætninger man fortæller om den, vil det aldrig være nok til at beskrive filmen for én der ikke har set den. Med andre ord skal man læse dette review med den bagtanke, at jeg aldrig vil kunne fortælle alt om spillet, og jeg vil aldrig kunne give et 100% fast indblik i hvad det drejer sig om. På trods af disse umuligheder, vil jeg i den følgende anmeldelse prøve at komme omkring de vigtigste træk i spillet, dem der gør Everquest helt unikt. Så slip dine tanker om arbejde og privatliv, og dyk ned i en verden rig på liv og fantasi, tag med mig til verdenen Norrath og oplev Everquest med mig som din guide. Jeg hedder i øvrigt Santhos og er Magiker i sjette sæson, så nok er jeg uerfaren, men jeg har set nok til at give dig et indblik i Everquests forunderlige verden. De adskillige indskydelser som du vil se undervejs, er kommentarer fra min forlægger. (Nemlig Santhos!)

Racer og klasser, sikke mange muligheder man har:

Da jeg startede min karriere i Norrath stod jeg over for en række vigtige valg, der i sidste ende førte til at jeg blev Magician, specialiseret i en skole af magien der omhandler forandring og skabelse. Først valgte jeg hudfarve og udseende i form af hvilken race jeg ville tilhøre, af hvilke der er 13 forskellige (Barbarian, Dark Elf, Dwarf, Erudite, Gnome, Half-Elf, High Elf, Halfling, Human, Lizardman, Ogre, Troll, Wood Elf). Jeg valgte at gå den sofistikerede vej, og tillagde mig selv de fine træk af en High Elf. En oversigt over de forskellige racer kan ses lige her.

Dernæst skulle jeg vælge profession, hvor endnu 14 forskellige muligheder stod foran mig (Bard, Cleric, Druid, Enchanter, Magician, Monk, Necromancer, Paladin, Ranger, Rouge, Shadow Knight, Shaman, Warrior, Wizard). Jeg tænkte først på at blive Paladin, men det med at skulle være en nobel kriger var ikke lige mig, så jeg startede min karriere som Magician, en alsidig magiker der råder over adskillige formularer og er god til at fremmane ting ud af intet, en meget brugbar evne når du står og mangler gedemælk midt i ørkenen! Et overblik over de forskellige klasser kan ses lige her.

Til slut skulle jeg vælge en religion, hvilke der er 16 af, foruden muligheden for at være ikke-troende. Dette valg påvirker ens fremtidige jobtilbud og hvordan visse personer og Guilds reagerer på dig i Norraths lande og byer. Min religion er min egen sag, og den vil jeg helst ikke komme ind på foran alle Jer mennesker, trolde, elvere og andet godtfolk der måtte læse dette. Som du nok kan se ud fra alle disse valg, er alsidigheden og forskellen på de mange racer og klasser enorm, og karaktererne man møder er derfor tilsvarende unikke hver for sig. Denne anmeldelse tager udgangspunkt i mine valg og følger mine oplevelser på kontinentet Faydwer, elvernes og dværgenes højborg.

Jeg startede så mit liv på Faydwer i High Elf byen, hvilket alle High Elves gør (og dværge starter i dværgebyen osv.). Jeg fik ikke meget med mig da jeg satte fod i virkeligheden: Et par formularer, en kniv og fem rationer mad var alt hvad min læremester kunne give mig. Desuden fulgte et brev hvori der stod at jeg skulle møde op hos mestrene i The Magicians Guild. Herfra har jeg mulighed for at træne med de højerestående Magicians, og jeg kan købe formularer og udføre missioner for mine fæller. En kriger ville tilsvarende kunne få tjenester, missioner og træning i hans Guild. Heldigvis findes disse guilds også i de fleste andre byer jeg har besøgt, så jeg ikke hele tiden skal rejse hjem for at få træning når jeg bliver stærkere (stiger levels). Efter lidt gang frem og tilbage i byen, fandt jeg udgangen ud til den store verden og alle de eventyr den rummer. Landskabet væltede frem foran mig i form af træer, vandløb, bjerge og masser af dyreliv (grafikken er ret flot i 3D, men på ingen måde storslået og overvældende som f.eks. grafikken Ultima Ascension).

Kamp for begyndere, og forhold man kan tage og føle på:

Jeg var nu klar til at lægge verden for mine fødder. Det første jeg gjorde var at gå i kamp med en stor grim edderkop der kravlede lidt ude i vejkanten. Jeg brugte mine kampevner så godt jeg kunne, men fandt hurtigt ud af at edderkoppen var lidt stærkere end mig, så jeg trak mig tilbage til by-vagterne, der altid hjælper én hvis man er i nød. Dette er særdeles fordelagtigt for nye eventyrere som mig selv, der tit har brug for hjælp i kamp. Så skønt det var let at slås, måtte jeg ty til andre midler i kampen mod edderkopper, flagermus og andet småkravl. Jeg fandt ud af at hvis jeg kombinerede mine magier, som jeg havde lagret i mit sind til hurtig brug, med mine kampevner, så kunne jeg slå en masse dyr ihjel. (auto-attack systemet gør, at du ikke behøver sidde og klikke hver gang du vil lave et angreb med et våben, så kan du også koncentrere dig om at kaste magi eller andet i stedet for)

Faktisk er kamp noget af det letteste man kan beskæftige sig med i Norrath (meget brugervenligt, meget nemt at lære), men man kan da også godt være en kriger og så have flere og mere avancerede angrebsformer til rådighed. Med hensyn til de formularer jeg har til rådighed, kan jeg da hastigt konkludere, at de er meget forskellige. Ikke bare dem indenfor min klasse, men hver magiker-klasse har sine egne formularer, så der er mange hundrede forskellige at finde i hele Norrath. Desværre for mig har jeg ikke engang adgang til mange af Magician-formularerne, fordi mestrene siger at man skal have en vis erfaring inden man kan bruge dem (mange spells er forbeholdt højere level, så din karakter hele tiden udvikler sig).

Men tilbage til kampene, som ikke kun giver værdifuld erfaring (experience til at stige levels), men også evner og færdigheder som jeg træner til at blive bedre i. Angriber jeg for eksempel en rotte med min Daggert, kan det være at jeg bliver dygtigere til at bruge Piercing Weapons, blot én af mange forskellige våbenfærdigheder. Hver færdighed er baseret på point, der fortæller hvor god man er til en given ting. Man kan have fra 0 til 100 point i enhver færdighed (Offence, Baking, Evocation, Sense Heading, Bind Wounds m.m.fl.). I starten vil man hurtigt forbedre sine færdigheder, men som man bliver dygtigere til det, bliver det naturligvis også sværere at blive endnu bedre, og derfor tager det eksempelvis lang tid for min Abjuration-færdighed at stige fra 32 til 33.
Man kan også erhverve point i færdigheder i ens Guild, hvor ens mestre kan træne én hver gang man bliver mere erfaren (hver gang du stiger et level får du 5 point til færdigheder, som du kan gemme, eller bruge hos dit Guild til at blive bedre). I starten af din karriere vil du stige levels hurtigt, men snart vil du finde ud af at det tager lang tid at blive dygtig. Som eksempel kan jeg jo fortælle at det tog mig ca. 10 timer i mennesketid at komme til level 4, og yderligere 10 at komme til level 6. Som du stiger levels vil det kræve mere og mere at stige igen, ganske som i virkelighedens verden. (Med andre ord bruger du lang tid på at opbygge din karakter, og rigtig lang tid hvis du nogensinde vil nå maksimum-level som er level 60.)

Ups, der smuttede jeg igen til noget helt andet, men det viser bare hvor omfattende Norrath er, man kan aldrig få det hele med! Kampe, som jeg for tredje gang vender tilbage til, giver skam også ting og sager, men måske vigtigere er det de effekter kamp har på dit forhold til andre. Jeg kan eksempelvis ikke gå ud og slå en High Elf ihjel, uden at andre High Elves vil se ned på mig. Slår jeg en Goblin ihjel, vil Ogres og Goblin-stammer sætte mig i et dårligere lys. Ud over alle racerne og klasserne, skal man også betragte hvilke effekter en given kamp har på diverse religioner, ordener og faktioner der huserer overalt. Med andre ord: dine handlinger påvirker dig på den måde din omgangskreds betragter dig. Man skal passe lidt på hvad man går og slås med...

Til slut kan jeg lige nævne, at der skam ikke kun er rotter og flagermus i Norrath, men alt lige fra orker til kæmper til drager til dæmoner, men de sidstnævnte har jeg holdt mig fra, idet jeg ville blive forvandlet til råhakket High Elf med tilbehør inden jeg ville kunne tælle til tre! Se blot nogle af de mange malerier jeg har lavet over mine oplevelser for at få en fornemmelse af monstre og landskaber i min verden.